Annonce

Annonce

En flok hvilende køer på en græsmark

Formålet med holistisk afgræsning er at høste så meget sollys som muligt og omdanne CO2 til sukkerstoffer, der kan danne plantevækst og humus. Foto: Irene Brandt

Forsker svarer på populær kronik om holistisk afgræsning

En kronik af en kvægbrugskonsulent om holistisk afgræsnings klimabidrag er blevet flittigt læst. Nu giver en forsker på området sit syn på emnet.

Den må siges at have ramt plet, kronikken om de udskældte drøvtyggere.

Med titlen 'Justitsmord på drøvtyggerne' er kvægbrugskonsulent Thorkild Nissens kronik om holistisk afgræsning blevet den absolut mest læste side på Økologisk, siden hjemmesiden blev lanceret 1. november.

Selvom kronikken kun har været på siden i omtrent to uger, er den blevet vist over 21.000 gange. Til sammenligning er den næstmest læste artikel på siden blevet vist godt 2.200 gange. Kronikkens centrale påstand er, at holistisk afgræsning fører til, at græsfodrede kalve er en klimagevinst, fordi afgræsningen øger jordens og planternes optag af kulstof.

Grundet artiklens popularitet – i særdeleshed på Facebook, hvor den er blevet flittigt delt – har Økologisk kontaktet Hanne Helene Hansen, der er lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og har en ph.d. i range ecology, hvor man undersøger dyrenes påvirkning på vegetationen, og spurgt om kronikkens påstand om klimagevinsten holder vand.

"Der er ingen tvivl om, at man kan opnå en klimagevinst ved at forvalte afgræsningen korrekt," svarer Hanne Helene Hansen.

Det er således afgørende for praksissen, at landmanden forstår at holde dyrene på den rigtige måde, så døde eller gamle planter fjernes, uden at de øvrige planters og græssets rødder ødelægges.

Effekten varierer fra sted til sted

Samtidig skal der være det helt rigtige antal dyr, i forhold til hvad vegetationen kan bære, ligesom vind og vejr er en vigtig faktor. Gøres det rigtigt, og er landmanden i stand til hele tiden at tilpasse det omstændighederne, kan det øge planternes vækst og dermed deres evne til kulstoflagring, forklarer hun.

"Jeg vil ikke gå så vidt og sige, at man kan lagre så og så mange kg kulstof i jorden, for det er vidt forskelligt fra sted til sted, men man kan nedbringe sin klimabelastning ved hjælp af holistisk afgræsning," siger hun og pointerer, at det ikke altid er sikkert, at kulstoflagringen fuldstændig opvejer den metangasudledning, der er fra drøvtyggerne.

Ville det ikke være bedre for klimaet, hvis man i stedet plantede skov på græsningsarealerne?

"Jo, det ville være bedre for klimaet, men ikke nødvendigvis bedre for mennesker, da vi bruger animalske produkter, og dyrenes evner til at konvertere cellulose (fiber, red.) til human ernæring er enestående," svarer Hanne Helene Hansen, som nævner, at holistisk afgræsning er endnu mere udbredt i vores nabolande, Norge, Sverige, Island og Finland.

Flere artikler fra samme sektion

Fire landbrug har fået et hav af nye træer denne vinter

KRONIK: Hvordan skal skovlandbrug strikkes sammen for at give de optimale og ønskede effekter, og hvad er markedspotentialet for produkterne? Det undersøger projektet 'Robust' i disse år.

24-01-2022 3 minutter Kronik,   Skovlandbrug

Thises næstformand stiller op som ØL-formand

GENERALFORSAMLING 2022: Et tredje medlem af Økologisk Landsforening har nu meldt sig som formandskandidat forud for foreningens generalforsamling.

24-01-2022 3 minutter Generalforsamling 2022

Nu skal der flere økologiske ingredienser i danske brød

Danske bagerier har gennem flere år klaget over mulighederne for at anprise brugen af økologiske ingredienser i brød. Nu forsøger Økologisk Landsforening sammen med dagligvarehandlen og bagerbranchen at lægge pres på myndighederne for at få lempet reglerne.

24-01-2022 7 minutter Bageri,   Mærkning