Annonce

Annonce

En flok køer er samlet på en græsmark - i baggrunden ses træer

Holistisk afgræsning kan sænke klimaaftrykket fra kødproduktionen, men det fjerner ikke flere drivhusgasser fra atmosfæren, end produktionen udleder, mener flere forskere. Arkivfoto: Irene Brandt

Forskere kritiserer klimapåstande om holistisk afgræsning

Det er "møghamrende forkert" at hævde, at holistisk afgræsning fjerner flere drivhusgasser fra atmosfæren, end produktionen udleder, lyder det fra en professor.

Der er ikke belæg for at hævde, at holistisk afgræsning vil fjerne flere drivhusgasser, end produktionen udleder. Det siger flere forskere, efter at tv2.dk har bragt en artikel om, at holistisk afgræsning kan optage så meget CO2, at kødet fra det græssende kvæg ligefrem er klimavenligt.

"De kommer med mange tal, der er helt vilde og hen i vejret. Det præsenteres som fakta, men det er grebet ud af luften. Det er tal, der intet har med virkeligheden at gøre. Det, der står i den artikel, er decideret møghamrende forkert," siger Jørgen E. Olesen, der er professor i klimaforandringer og landbrug ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, til dr.dk.

Påstandene i artiklen er fremsat af kvægbrugskonsulent Thorkild Nissen og geolog Erling Fundal med henvisning til et amerikansk studie og Erling Fundals egne beregninger. De amerikanske tal lyder, at gøres holistisk afgræsning rigtigt, kan man optage så meget CO2, at man faktisk sparer atmosfæren for 6,65 kg. CO2-ækvivalenter per kilo kød, fordi afgræsningen øger jordets humusindhold, som dermed øger kulstoflagringen.

Erling Fundal har beregnet, at hæver man indholdet af humus i den danske landbrugsjord med én pct., kan man spare atmosfæren for 27 års dansk CO2-udledning.

Jørgen E. Olesen er skeptisk over for det amerikanske studie, da beregningerne ifølge ham er videnskabeligt svære at forklare; der er ganske enkelt ikke nok kulstof i græsset til, at der kan blive bundet så store mængder i jorden. Hans kritik af studiet bakkes op af Lars Stoumann, der er professor og sektionsleder i Plante- og Jordvidenskab på Københavns Universitet.

Lars Stoumann tilføjer til dr.dk:

"Grundlæggende kan man sige, at stort set alle tal i TV 2's indslag og artikel er fejlagtige."

Erling Fundal aviser, at hans beregninger er misvisende.

"Jeg har faktisk ønsket en dialog og debat af min metode til bestemmelse af humus i jord. Vi har brug for dialogen, og jeg har ikke noget imod kritik," siger han til dr.dk.

Forskerne, som dr.dk. har talt med, er da også enige om, at klimabelastningen fra græssende kvæg generelt er lavere end fra kvæg, der står på stald og fodres med soja og majs. De mener bare ikke, at forskellen er så markant, som TV 2 udlægger det.

Også videnskab.dk har været i kontakt med forskere angående påstandene.

Jesper Riis Christiansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, hvor han bl.a. forsker i jordens evne til at optage drivhusgasser, deler sine kollegers skepsis.

"Hvis jorden er udpint, kan den optage kulstof til en vis grænse, men på et tidspunkt vil bindingskapaciteten være opbrugt. Så bliver der tabt lige så meget kulstof via respiration, som der kommer ind via fotosyntesen. Klimaeffekten er afhængig af, hvor hurtigt bindingskapaciteten opnås. Det er behæftet med stor usikkerhed, hvornår det sker," siger han til videnskab.dk.

Videnskab.dk henviser desuden til et studie, der kritiserer en række påstande om holistisk afgræsning for at mangle tilstrækkelig videnskabelig dokumentation. Forfatterne konkluderer desuden, at metoden ikke kan decideret modvirke klimaforandringerne - altså trække flere drivhusgasser ud af luften, end produktionen udleder.     

Okologisk.nu har kontaktet Thorkild Nissen for at få hans svar på kritikken af det amerikanske studie. Han siger, at han som lægmand går ud fra, at et studie er i orden, når det som det amerikanske er fagfællebedeømt og bragt i et videnskabeligt tidsskrift.

Okologisk.nu har desuden kontaktet Jason Rowntree, der er en af forskerne bag det amerikanske studie. Han skriver i en mail, at data fra jorden blev indsamlet i en periode på over fire år, og at selvom kulstofopbygningen var højere end normalt, var den på linje med undersøgelser fra andre områder.

Han advarer dog mod, at man generaliserer ud fra deres tal.

"I vores studie beskriver vi omhyggeligt metoderne for, hvordan vi nåede frem til vores beregning, og vi advarer også andre mod at ekstrapolere beregningen til andre systemer uden ordentlige, lokale målinger," skriver han.

Han anerkender, at studiets konklusioner kan stride imod anden litteratur om emnet, og tilføjer, at han og flere af hans kolleger er ved at forske yderligere i de mekanismer, der foregår i jorden, når kulstof lagres.

"Som vi også skriver i studiet, er der et presserende behov for mere forskning," skriver han.

TV2 har efterfølgende erkendt, at man har været for ukritisk i sin dækning af sagen og henviser nu til DR's kritiske artikel i sin egen artikel.

Påstandene om holistisk afgræsning er tidligere blevet fremsat i en kronik skrevet af Thorkild Nissen i januar og var så populær, at den er blevet den langt mest læste artikel på Okologisk.nu. 

Dengang kontaktede Okologisk.nu Hanne Helene Hansen, der er lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og har en ph.d. i range ecology, hvor man undersøger dyrenes påvirkning på vegetationen, for at høre, om påstandene holdt vand.

Hun sagde, at holistisk afgræsning - såfremt det er udført rigtigt - vil være mere klimavenligt end den traditionelle produktion med køer på stald, men hun ville hverken blåstemple eller afvise tallene fra det amerikanske studie, som var fremsat i kronikken.

"Jeg vil ikke gå så vidt og sige, at man kan lagre så og så mange kg kulstof i jorden, for det er vidt forskelligt fra sted til sted, men man kan nedbringe sin klimabelastning ved hjælp af holistisk afgræsning," sagde hun og pointerede, at det ikke altid er sikkert, at kulstoflagringen fuldstændig opvejer den metangasudledning, der er fra drøvtyggerne.

For Thorkild Nissen er holistisk afgræsning imidlertid også andet end et klimaspørgsmål; for ham er det god dyrevelfærd og godt for økonomien.

"Køerne æder jo det, de fra naturens side er designet til at æde: græs. Jeg døjede også med parasitter og lungeorm førhen, men efter jeg begyndte på holistisk afgræsning, har jeg ikke set skyggen af dem. Og så er der økonomien i det: Man kan undgå mange investeringer ved, at kvæget selv henter græsset. Jeg skal ikke slå det af og hente det til dem, og jeg skal ikke køre gylle ud. 10 ud af 12 måneder om året græsser de selv, de leverer selv gødning, og der er en rigtig god sammenhæng mellem det mikrobielle liv i jorden, og at køerne nedtramper og fordeler deres gødning ud over arealet," forklarer han til Okologisk.nu.

Flere artikler fra samme sektion

Fire landbrug har fået et hav af nye træer denne vinter

KRONIK: Hvordan skal skovlandbrug strikkes sammen for at give de optimale og ønskede effekter, og hvad er markedspotentialet for produkterne? Det undersøger projektet 'Robust' i disse år.

24-01-2022 3 minutter Kronik,   Skovlandbrug

Thises næstformand stiller op som ØL-formand

GENERALFORSAMLING 2022: Et tredje medlem af Økologisk Landsforening har nu meldt sig som formandskandidat forud for foreningens generalforsamling.

24-01-2022 3 minutter Generalforsamling 2022

Nu skal der flere økologiske ingredienser i danske brød

Danske bagerier har gennem flere år klaget over mulighederne for at anprise brugen af økologiske ingredienser i brød. Nu forsøger Økologisk Landsforening sammen med dagligvarehandlen og bagerbranchen at lægge pres på myndighederne for at få lempet reglerne.

24-01-2022 7 minutter Bageri,   Mærkning