Annonce

Annonce

Køer og kalve i halm i en stald - besøgende ses i baggrunden

Et igangværende studie overvåger køer og kalves adfærd for at finde ud af, om fuldtidssamvær eller halvtidssamvær mellem ko og kalv er bedst set fra dyrenes perspektiv. Foto: Irene Brandt

Forskere måler køers og kalves humør

Bliv klogere på ko-kalv samvær, mens du spiser sildemaden. Økologisk Landsforening og Aarhus Universitet inviterer til korte digitale frokostforedrag fredage i marts og april.

Hvordan måler man en kos humør? Det var emnet ved det første af fem korte webinarer, som Økologisk Landsforening sammen med forskere og rådgivere arrangerer de kommende uger. Det første løb af stablen fredag den 12.

Maja Bertelsen, ph.d. ved Aarhus Universitet, forsker i køers og kalves humør. Udgangspunktet er en gruppe køer og kalve i forsøgsstalden i Foulum. Maja Bertelsen 'måler' køers og kalves humør for at finde ud af, om fuldtidssamvær eller halvtidssamvær mellem ko og kalv er bedst set fra dyrenes perspektiv.

"Følelser er subjektive og kan ikke måles i sig selv. Hvis en ko er bange, kan vi ikke måle dens angst, men angsten fører nogle signaler med sig, som vi kan iagttage," fortæller Maja Bertelsen.

Er en ko fx bange, kan den ytre det i sit ansigt eller give lyd på en måde, der signalerer angst.

"Følelsen sætter gang i nogle autonome ændringer i kroppen, som man kan måle. Stresshormoner og puls er eksempler på dette. Endelig fører følelsen også til en adfærd, som vi kan iagttage. Hvis vi holder fast i følelsen bange som eksempel, kan reaktionen være forsøg på flugt", forklarer Maja Bertelsen videre.

Overvåget døgnet rundt

Derfor bliver køer og kalve i forsøget videoovervåget døgnet rundt flere gange i løbet af forsøgsperioden. Køerne har sensorer på kroppen, der måler deres aktivitet, og kalvenes reaktioner på menneskekontakt bliver testet.  

Endnu er der ikke resultater klar fra forsøget, men Maja Bertelsen viser et par korte videoklip af køer, der vender tilbage til kalvene efter malkning. Det er tydeligt, at der er mere tumult, når de har været adskilt et halvt døgn, end når adskillelsen blot har varet en malknings tid. Køer og kalves adfærd og reaktioner bliver også registreret, når kalvene efter syv uger skal vænnes fra. Det foregår enten gradvist eller pludseligt for at se eventuelle forskelle.

Spørgsmålet om, hvor stor en del af døgnet, ko og kalv skal være sammen i mælkeperioden, er interessant for landmanden, fordi halvtidssamvær formentlig giver mere mælk i mælketanken og dermed en bedre økonomi end fuldtidssamvær, hvor kalven har fri adgang til mælk hos koen døgnet rundt.

De kommende emner er råmælk, adskillelse tidligt eller sent, staldindretning og økonomi. Man skal tilmelde sig webinarerne for at se og lytte med.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud