Annonce

En kalv dier hos sin mor

Der er både fordele og ulemper ved at lade ko og kalv gå sammen i længere tid, skriver forskere i to nye artikler. Foto: Colourbox

Forskere ser både fordele og ulemper i senere fravænning af ko og kalv

Senere fravænning af ko og kalv har positive indvirkninger på kalvens sociale færdigheder, men der er flere hensyn, som skal afvejes.

Bedre sociale færdigheder og en højere tilvækst hos kalven. Til gengæld er der mere brølen og rastløshed hos både kalven og koen.

Det er nogle af de dilemmaer, som de økologiske mælkeproducenter står over for, hvis de vælger at fravænne koen og kalven senere end det døgn, som er den gængse praksis nu og minimumkravet i økologien.

I to nye artikler har forskere ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet opridset, hvad forskningen egentlig viser, hvis man vælger en senere fravænning end et døgn; hvilke fordele og hvilke udfordringer det kan give.

Blandt fordelene ved senere fravænning er, at kalven styrker sine sociale færdigheder og indlæringsevnen blot ved to ugers samvær med koen, samtidig vil mælkeoptaget typisk være højere end hos fravænnede kalve, hvilket øger kalvens mælkeydelse, når den selv bliver til en ko. Enkelte studier har også vist, at kalve, der er opfostret af moderen, selv bliver bedre mødre som voksne.

Vigtigt for kalven at gå med andre

Når ko og kalv adskilles det dog vigtigt for kalvens velfærd, at den går sammen med andre kalve, idet forskningen viser, at kalve, der går sammen, er mindre frygtsomme, udvikler bedre sociale færdigheder, har en højere indlæringsevne og et højere optag af fast føde end kalve, som opstaldes enkeltvist. Forskerne pointerer dog, at social kontakt til andre kalve ikke kan erstatte kontakten med koen.

At kalve skal gå sammen er helt i tråd med det økologiske regelsæt, påpeger formanden for Økologisk Landsforenings mælkeudvalg, Finn Tang. Han har læst forskernes artikler og er ikke blevet overbevist om, at en senere fravænning skulle højne dyrevelfærden.

"Jeg hæfter mig ved forskernes egne ord," siger han og henviser til afsnittet i den ene artikel, hvori forskerne skriver:

"Det er svært at afveje de dyrevelfærdsmæssige fordele ved længerevarende kontakt mellem ko og kalv mod ulemperne ved den senere adskillelse. Derfor fremstår hensynet til at tilgodese samværet mellem ko og kalv mod hensynet til at minimere belastningen ved adskillelse som et dilemma. Spørgsmålet er, om dilemmaet kan undgås, hvis man kan reducere belastningen ved den senere adskillelse."

Ifølge Margit Bak Jensen, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, er der dog en mulig løsning på den senere fravænning: en gradvis adskillelse.

"Det er rigtigt, at adskillelse inden for det første døgn giver anledning til mindre brølen og rastløshed hos ko og kalv end senere adskillelse, f.eks. efter 2 uger, men på den anden side er der positive virkninger på kalvenes sociale færdigheder og indlæringsevne af ugers kontakt med koen. Derfor fremstår hensynet til at tilgodese tidlig ko-kalv kontakt og hensynet til at minimere belastning ved adskillelse som et dilemma. En mulig løsning kan dog være at adskille ko og kalv gradvist. Man ved fra kødkvæg, at belastningen ved adskillelse er mindre, hvis man gradvist reducerer den sociale kontakt frem for at afbryde den fra den ene dag til den anden," forklarer hun til universitetets hjemmeside.

Behov for mere viden

Det er dog langt fra alle kostalde, der egner sig til, at ko og kalv går sammen, og det vil derfor kræve investeringer at tilpasse de nuværende kostalde, hvis man ønsker at praktisere en senere fravænning.

Forskerne peger også på erfaringer fra Canada, der viser, at ko og kalv kan få gavn af hinanden, hvis de går med hinanden blot halvdelen af døgnet, for eksempel om natten. Denne praksis reducerede samtidig kalvenes reaktion på adskillelse ved seks-ugers-alderen.

"Hvis modellen praktiseres i hele mælkefodringsperioden, hvilket for konventionelle besætninger er to måneder, og økologiske er tre måneder, vil adskillelsen muligvis gå lettere, når ko og kalv i forvejen er vænnet til at være væk fra hinanden i en del af døgnet. På nuværende tidspunkt ved vi dog ikke nok om, hvordan det bedst kan praktiseres," skriver forskerne.

Finn Tang er åben for at revurdere den nuværende praksis med fravænningen af ko og kalv efter et døgn, såfremt den fremtidige forskning mere entydigt konkluderer, at det vil være bedst for velfærden. Lige nu er han dog "helt sikker på", at den tidlige fravænning er den bedste for dyrene.

"Skal vi have dem fravænnet senere, er der en kraftig reaktion. Så siger forskerne, at man kan fravænne dem gradvist, men så vil jeg hellere have det system, som vi har nu, hvor det er mennesker, der tager sig af dem. Gamle forsøg har vist, at hvis man lader ko og kalv gå sammen, vænner de sig ikke til mennesker," siger Finn Tang, der dog samtidig anerkender, at få landmænd har fået det til at fungere med en senere fravænning.

Læs artiklerne i deres fulde længde her:

Flere artikler fra samme sektion

Dyrevelfærd kan opfattes på flere måder

Der findes ikke én definition på dyrevelfærd. Ligesom man kan have forskellige natursyn, kan man også se på dyrevelfærd på forskellig måde.

18-02-2019 4 minutter DyrevelfærdKvæg

Forskere efter skræmmende insektnedgang: Køb økologisk

Et nyt studie har vist en dramatisk nedgang for verdens insekter. Nu anbefaler to forskere, at man køber økologi. Haveejere kan også hjælpe til.

14-02-2019 5 minutter Natur

Affald er fremtidens fosforkilde

Landbruget skal i fremtiden genbruge fosfor fra affald. Forskere sætter i en ny rapport tal på gødningsværdien af bl.a. komposteret have- og husholdningsaffald.

13-02-2019 3 minutter Næringsstoffer