Annonce
Annonce
Adspurgte på Madens Folkemøde vægtede dyrevelfærd højest blandt seks parametre for økologisk oksekød. Foto: Pixabay
Fremtidens klimabøf skal smage af dyrevelfærd
Høj dyrevelfærd var topscorer, da deltagere på Madens Folkemøde rangordnede seks værdier, som kan forbindes med økologisk oksekød.
Prøv engang selv at gøre øvelsen: Hvad synes du, er den vigtigste egenskab ved det økologiske oksekød, du vil spise om tre år: dyrevelfærd, klima, biodiversitet, ressourceudnyttelse, spisekvalitet eller landdistriktsudvikling?
Måske vil du gerne have det hele og har svært ved at vælge. I så fald har du det ligesom de omkring 100 besøgende, der besvarede spørgsmålet på Madens Folkemøde. Også de havde svært ved at vælge, men gav dog dyrevelfærd flest 1-taller med klima på andenpladsen. Landdistriktsudvikling var de færrestes førstevalg.
Selv om det umiddelbart bliver en stor mundfuld for fremtidens økologiske kødproducenter at levere på så mange forskellige krav, er projektleder Bent Rasmussen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, glad for resultatet. Han er økologi- og naturkonsulent og manden bag spørgeskemaet og debatten med madentusiasterne på folkemødet.
»Det viser, at der er en klangbund blandt forbrugere og køkkenfolk for en produktion af græsbaseret oksekød, der er frembragt med et holistisk og nuanceret syn på bæredygtighed og ikke kun på kødets klimabelastning,« siger økologi- og naturkonsulenten, der leder projektet ’Naturkvæg – grundlag for fremtidens oksekød’.
Vil nuancere debatten
Målet med spørgeskemaet var at få en kvalificeret og dybere snak om kvaliteter ved oksekød, som Bent Rasmussen oplever hurtigt dømmes ude i den verserende klimadebat. Han hæfter sig ved, at dyrevelfærd faktisk slår klima som vigtigste bæredygtighedsparameter i den lille gimmick, som spørgeskemaet var.
»Økologiske landmænd vil gerne lave fremtidens oksekød og ideelt set levere på alle parametre, men det betyder også, at produktet ikke nødvendigvis kan være bedst på alle parametre, så det er opmuntrende at opleve en forståelse for kompleksiteten ved en bæredygtig produktion hos dem, der skal aftage kødet. I den offentlige debat er argumenterne meget skarptslebne. Klimaforkæmperne dømmer oksekødet helt ude, og botanikere mener ikke, man kan producere kvalitetskød og natur samtidig. Vi har en vigtig opgave foran os med at nuancere debatten,« konstaterer Bent Rasmussen.
Næste skridt i projektet er derfor at klæde producenterne på til denne debat. Projektet udgiver senere på året seks korte og videnskabeligt forankrede faktaark, et for hver værdi, skrevet af specialister på området.
»Alt er ikke rewilding på store sammenhængende naturarealer. Der er masser af mindre, spredte naturprægede arealer i landskabet, der har gavn af afgræsning, og mange økologiske kødproducenter arbejder allerede i dag med græskoncepter og naturpleje. De skal støttes i at kunne forklare sig og fortælle historien om den måde, deres kød bliver produceret på,« understreger Bent Rasmussen.
Flere artikler fra samme sektion
Dronehyrden hjælper landmanden
I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.
Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud
Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.
Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte
Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.