Annonce

Annonce

Køer på græsmark

Friland har besluttet, at de leverandører af kød, som klimaperformer bedst, skal have en kontant belønning i form af en ekstra betaling pr. kg kød. Foto: Friland

Friland vil belønne de mest klimavenlige andelshavere

Mange har placeret kødet i en klimamæssig skammekrog, men nu vil Friland give en kontant belønning til de kødproducenter, som er bedst til at reducere klimabelastningen.

Fra midten af 2020 vil de af Frilands andelshavere, som gør en ekstra indsats for klimaet, modtage en højere afregning pr. kilo kød, de leverer til afsætningsselskabet. Dette var et af budskaberne fra Frilands direktør, Henrik Biilmann, da han tirsdag på temamødet forud for selskabets årsmøde i Billund præsenterede leverandørerne for selskabets nye klimainitiativ.

»Vi har altid været med helt fremme, når det kommer til dyrevelfærd og økologi. Den store dagsorden i øjeblikket er klimaet, og her skal vi selvfølgelig også ud at markere os. Forbrugerne forventer, at vi handler på det, så nu tager vi de første trin for at nedbringe CO2-udledningen markant,« siger Henrik Biilmann i en pressemeddelelse.

Han oplyser, at Friland helt konkret vil udvælge en række indsatsområder, der har stor indflydelse på CO2-udledningen, og at de landmænd, der formår at levere de bedste resultater, modtager den højere afregning.

Kreaturerne står forrest i køen til ’Klima Kronen’

»Vi har arbejdet målrettet med den nye model gennem FN’s SDG accelerator-program, og vi er efterhånden ved at have bygget en model, der belønner de mest klimaeffektive landmænd for deres indsats,« siger Henrik Biilmann.

Som udgangspunkt bliver det de 25 pct. mest klima-optimerede landmænd, der kommer til at modtage en merbetaling for kødet,« siger han og fortæller, at man starter med at udrulle afregningsmodellen, der går under navnet Klima Kronen, for de leverandører, der leverer oksekød til Friland Økologi.

»Vi ved, at produktionen af oksekød udleder en del CO2. Derfor er det nærliggende at starte med det koncept, hvor vi for alvor kan rykke noget. Vi kommer også til at udrulle modellen på grisekoncepterne, men hvornår det bliver, kan vi ikke melde ud på nuværende tidspunkt,« siger Friland-direktøren, som samtidig peger på, at den økologiske griseproduktion i øjeblikket er så presset på prisen, at der næppe bliver plads til en klimabonus i 2020.

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark