Annonce

Annonce

Jesper Søgaard og Vibeke Larsen sammen med sønnen Hannibal

Jesper Søgaard og Vibeke Larsen sammen med sønnen Hannibal, som er den ene af parrets fire børn, og sammen med nogle af Kannegaard Økologis ammetanter og kalve. Foto: Irene Brandt-Møller

Gældfrihed giver frihed

Når man tjener pengene, inden man bruger dem, så har man frihed til at selv at vælge, hvordan de skal bruges, lyder filosofien bag driften af Kannegaard.

De sidste spor af Høstfesten, hvor Kannegaard Økologi som så mange andre gårde havde inviteret kunderne ind på gården, er stadig synlige i gårdspladsen, hvor hjemmelavede skilte viser gæsterne vej ud i skoven, hvis de skulle få lyst til en skovtur. De fleste af gårdens dyr har jeg passeret i Vissing enge på vejen fra Hadsten til Lerbjerg, hvor Kannegaard, som ejes af Jesper Søgaard og Vibeke Larsen, ligger. På marken syd for gården går gårdens nyeste beboere: en flok ammetanter og kalve.

»Vi har indtil i år levet af at producere økologiske stude til slagtning; men kødproduktionen har det svært for tiden - og vores vurdering er, at den nok får det endnu sværere. Derfor har vi besluttet at reducere studeproduktionen til det halve, så vi fremover kun har 200 stude ad gangen, hvilket giver 100 dyr til slagtning om året,« fortæller Jesper Søgaard.

I stedet har han sammen med ægtefællen, Vibeke Larsen, besluttet at give gården et nyt ben at stå på.

»Vi har købt 80 Jersey-køer, som var udtjente på de gårde, de gik på. Så har vi derudover investeret 300.000 kr., som vi har taget over driften, så vi kunne komme i gang som mælkeproducenter,« siger Jesper Søgaard.

Parret er glade for, at de har kunnet klare omlægningen af produktionen, uden at skulle en tur i banken.

»Vi havde nok aldrig fået et ’ja’ i banken, fordi det er så svært at få bankerne med på alternative idéer; men så er det jo rart at være i en situation, hvor vi har friheden til at gøre dét, vi mener er klogest,« lyder konklusionen fra landmanden.

Dropper det urentable

I kølvandet på, at studeproduktionen er bliver halveret, har Kannegaard Økologi opsagt sine aftaler med de fleste af de mælkeproducenter, de får stude fra. Kun én er tilbage. Samtidig har de kunnet vælge de naturplejeopgaver fra, som har givet færrest indtægter.

»Det betyder, at vi nu først og fremmest plejer naturen på arealer, som kommunen ejer, fordi vi ikke skal betale for at have vores stude gående dér,« siger Vibeke Larsen.

Mens kødpriserne rasler ned, er prisen for en økologisk tyrekalv stort set uændret.

»En konventionel tyrekalv koster typisk 1200 kr., når den sælges til opfedning. Tilsvarende koster en økologisk tyrekalv 2800 kr. for de første 104 kg levende vægt¸ men de vejer ofte meget mere - for eksempel 170 kg, og for hvert ekstra kg betaler vi 12 kr. En slagtet stud giver mellem 300 og 350 kg kød. Og så kan enhver jo regne ud, at det er svært at få en forretning ud af at fede stude op, når vi som udgangspunkt betaler 3.500 kr. for kalven - også selvom vi kan få ca. 1000 kr. pr. dyr for naturplejen,« siger Jesper Søgaard.

Ud af gårdens studeproduktion sælges 30 dyr direkte til forbrugerne via gårdens gårdbutik. Derudover er der også et stort salg til køkkener, hvilket ikke giver høje priser men til gengæld stor volumen.

I Vissing Enge går stadig stude fra Kannegaard Økologi og laver naturpleje
I Vissing Enge går stadig stude fra Kannegaard Økologi og laver naturpleje. Foto: Irene Brandt-Møller

»Men når regnestykket skal gøres op, har vi kunnet konstatere, at dækningsbidraget på studeproduktionen bare falder og falder. I forhold til for 18 måneder sider er det faldet med 5-6 kr. pr. kg,« siger Jesper Søgaard. Han fortsætter:

»I sådanne situationer har man flere muligheder: Man kan enten spare sig ud af det - købe billigere foder for eksempel; men vi har allerede optimeret alle de steder, dette er muligt. Vi har ikke mulighed for at absorbere en indtægtsnedgang på ca. 350.000 kr., så det er heller ikke en mulighed at tære på gårdens konsolidering. En tredje mulighed er at købe endnu flere kalve, finde endnu flere naturarealer, vi kan afgræsse med studene og søge om nye husdyrgodkendelser, finde mere foder og fortsætte ud ad den vej, vi allerede var på; men denne løsning var for os kun acceptabel, hvis vi var sikre på, at markedet for oksekød igen ville vende; men det er vi ikke.«

Den fjerde vej

Malkekøerne er blevet den løsning, som skal fylde det økonomiske hul, som studeproduktionen har efterladt på Kannegaard Økologi.

»Med malkekøer kan vi stadig producere kød, for kødet fra malkekøer er populært hos køkkener med det økologiske spisemærke, som gerne vil have for eksempel hakket kød fra malkekøer. Ved både at have stude og malkekøer kan vi derfor udvide vores sortiment og tilgodese kundernes ønsker,« forklarer Jesper Søgaard.

Parret har en forventning om, at de ved at reducere mængden af stude til 200, samtidig med at de bygger en besætning op på 80 Jersey-malkekøer, kan de øge indtjeningen på gården. Vibeke Larsen forklarer:

»Vi køber de køer, som de andre slagter, og så malker vi videre på dem, indtil de bliver golde, hvorefter de bliver slagtet. Vi kan købe køerne til slagteprisen + et lille tillæg - og denne praksis vil vi fortsætte med, hvis den - som ventet - viser sig at være en god forretning.«

Går mod strømmen

Parret er bevidste om, at de går mod strømmen med den udvikling, de har valgt for deres gård.

»De fleste går den anden vej - blandt andet fordi malkekvæg er mere arbejdskrævende end studeopdræt, men vi tror på, at det er en bedre forretning for os,« siger Jesper Søgaard.

Mælken, som produceres økologisk på Kannegaard Økologi, sælges til prisen for konventionel mælk til Arla, som pt. ikke tager nye økologiske mælkeproducenter ind.

»Men selv om vi producerer økologisk mælk, der afregnes til konventionelle priser, med køer, som har en lav ydelse, så er det alligevel en god forretning for os. Det bekræfter os i, at vi er på rette vej - og ikke mindst i, at økonomien i studeproduktionen er helt umulig at arbejde med,« siger Jesper Søgaard.

Kannegaard Økologi har hidtil stået for et sted mellem 5 og 7 pct. af den økologiske studeproduktion i Danmark, så han ved, hvad han snakker om.

Sparer på foderet

Parret på Kannegaard har fundet endnu en niche, som kan mærkes på bundlinjen: De er rigtig gode til at spare på foderet. Ikke i den forstand at dyrene ikke får nok at æde eller får foder med lavt næringsindhold.

»Vi bruger rigtig mange restprodukter fra landbrugs- og fødevareproduktionen i vores produktion. Og økonomisk bliver vi belønnet for at fodre billigt. De fleste andre økologiske mælkeproducenter fodrer for 45 kr. pr. ko om dagen. Vi klarer fodringen for under det halve,« forklarer Jesper Søgaard.

Flere artikler fra samme sektion

Afklaring nærmer sig efter usikkerhed om aflivning af dyr på marken

KOMMENTAR: Der er udsigt til, at praksis med at aflive dyr på marken, inden de transporteres til slagteri, kan fortsætte.

15-10-2019 3 minutter ØkologireglerPolitik

Kløvergræsmarken til vinter

En stor del af dine græsmarker skal også være i topform som græsmarker næste år, derfor er det vigtigt, at de bliver trimmet her i efteråret.

11-10-2019 3 minutter Fagligt talt

Avlsmål for en økologisk malkeko er ikke lige om hjørnet

Der er brug for mere viden om de økonomiske værdier på de enkelte fedtsyrer, mener avlsforening, som endnu ikke er klar til at lade avlsmål for fedtsyresammensætningen vægte højere end for eksempel ydelsen.

10-10-2019 5 minutter Kvæg