Annonce

Annonce

Jesper Fog-Petersen sidder i en mark.

Jesper Fog-Petersen har gravet et par gamle blandinger af bælgsæd og vårkorn frem fra gemmerne. De indgår nu i DiversiFy-forsøget på Rørbæk Hovedgaard. Foto: Karen Munk Nielsen

Opskrift fra 1908 bruges i nyt markforsøg

Blandsæd har i lange perioder været den almindelige måde at dyrke korn og bælgsæd på i Danmark. Nu er diversitet igen inde i varmen.

Opskriften er fra 1908, men derfor kan den jo være god nok. Sådan tænker projektleder Jesper Fog-Petersen, da han i foråret skal beslutte sig for, hvilke blandinger af korn og bælgsæd, han skal teste i forsøg i EU-projektet ‘DiversiFy’.

Projektet udforsker samdyrkningens muligheder i moderne økologisk landbrugspraksis på tværs af 23 EU-lande, og Jesper Fog-Petersen vælger at tage to historiske blandinger med. Derfor kan man i dag i en mark på Rørbæk Hovedgaard i Midtjylland se 1908-blandingen af havre, byg, markært og vårvikke side om side med en ’krigs’-blanding af havre, markært og vårvikke fra perioden 1940-1945 og otte ’moderne’ blandinger af havre og bælgsæd.

”Blandsæd var almindeligt udbredt i første halvdel af 1900-tallet. En tredjedel af omdriftsarealet var blandsæd i 1908. De gamle blandinger er fra en tid, hvor landbruget endnu ikke sprøjtede og heller ikke gødede så kraftigt, så derfor synes jeg, det kunne være fagligt interessant at teste dem i dette forsøg,” siger Jesper Fog-Petersen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Blandingerne er ikke en tro kopier af datidens. Udsædsmængden er den samme, men sorterne er nutidens.

”Udsædsmængden var formentlig højere dengang, end vi bruger i dag. I forsøgsblandingen fra 1908 svarer udsædsmængden til 140 pct. af nutidens standard. Hovedvægten ligger på korn, og bælgsæd er supplement. I DiversiFy-forsøgene tænker vi det omvendt med 60 og 80 pct. bælgsæd. Det er bælgsæden der er hovedudbyttet. Kornet skal nok klare sig,” siger Jesper Fog-Petersen.

Uens plantevækst

Han må desværre konstatere, at forsøget her først i juli er tørkestresset, og at plantevæksten er meget uens. Han er derfor ikke sikker på, det giver mening at måle udbytte ved høst. Men forsøget kan alligevel fortælle interessante historier om hvordan, planter reagerer på forskellige følgesvende. I to naboparceller vokser havre sammen med hhv. ært og hestebønne. Sammen med hestebønne er havreplanterne 10 cm højere og i markant bedre vækst.

(evt. sekundært foto ind her) tekst: Havreplanterne i parcellen t.v. er tydeligvis udsat for hårdere konkurrence end i parcellen t.h. Foto: Karen Munk Nielsen

Havreplanterne i parcellen t.v. er tydeligvis udsat for hårdere konkurrence end i parcellen t.h.
Havreplanterne i parcellen t.v. er tydeligvis udsat for hårdere konkurrence end i parcellen t.h.. Foto: Karen Munk Nielsen

”Det er udtryk for forskelligt konkurrencetryk. Hverken ært eller hestebønne tager kvælstof fra havren, så ærterne giver hård konkurrence på en anden front – måske er det en kamp om vandet, her i det tørkeramte forsøg,” forklarer Jesper Fog-Petersen.

Historiske blandinger

I gamle forsøgsberetninger finder man information om datidens blandinger af korn og bælgsæd. Følgende indgår i DiversiFys forsøg i år. Udsædsmængden er opgivet som procent af fuld udsædsmængde i 2019.

1908-blanding, % af fuld udsædsmængde 201

  • Havre, 50 %
  • Vårbyg, 40 %
  • Markært, 30 %
  • Vårvikke, 20 %

1946-blanding, % af fuld udsædsmængde 2019

  • Havre, 85 %
  • Markært, 20 %
  • Vårvikke, 20 %

Flere artikler fra samme sektion

Når næste generation tager over

KRONIK: På gården Ellinglund ved Silkeborg driver Anne og Gert Glob Lassen en økologisk mælkeproduktion. Ægteparret trives med udfordringerne med at skabe optimale vilkår for mark og køer.

06-12-2019 4 minutter Kronik

Vil du se mine padde-faciliteter?

FAGLIGT TALT: I takt med at fokus på naturen på den enkelte bedrift er stigende, kan man sagtens forestille sig, at det bliver populært med score-replikker som ovenstående.

06-12-2019 3 minutter Fagligt taltKronik

Stor interesse for pløjefri økologi på kongres

En session om reduceret jordbearbejdning under økologiske forhold trak 200 tilhørere til.

06-12-2019 3 minutter Udbytte og jordbearbejdning