Annonce

Annonce

Ko med kalv

Sammen med koen lærer kalven at være en rigtig kalv – dvs. at være social, undgå konflikter med artsfæller og at finde sin plads i hierarkiet. Foto: Karen Munk Nielsen

God management eller brutal skik?

Der er fordele og ulemper ved tidlig og sen adskillelse af ko og kalv i mælkeproduktionen. Vi skal udvikle systemer, der fremmer de positive virkninger af ko-kalv-kontakten, mener professor i adfærd og velfærd

Hvis den nyfødte kalv adskilles fra koen allerede efter det første døgn, slipper man for megen brølen og uro. Man har styr på, hvor meget råmælk kalven drikker, og på smitteveje og hygiejne. Men er det god management eller en brutal skik at skille ko og kalv efter et døgn?

Det spørgsmål var temaet ved det tredje af i alt fem frokostwebinarer om ko-kalv-samvær, som Økologisk Landsforening og Aarhus Universitet står bag.

Med den tidlige adskillelse mister man den positive indflydelse, som koen har på sin kalv, for eksempel de sociale kompetencer, kalvene udvikler, når de går sammen med koen, og det at dyrene har mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd.

Der er altså både fordele og ulemper ved tidlig og sen fravænning, og umiddelbart kan det fremstå som et uløseligt dilemma. Men frem for at spørge, om tidlig eller sen fravænning er bedst, skal man stille nogle andre spørgsmål, pointerer professor Margit Bak Jensen, Aarhus Universitet, i sit oplæg på webinaret.

Sociale kompetencer

Forskningen i adfærd viser, at kalve, der har haft ko-kontakt under opvæksten, har bedre sociale kompetencer både som kalve og som voksne.

  • De lærer det sociale sprog og opnår højere placering i hierarkiet
  • De er bedre til at undgå aggressioner
  • Kalve er mere tillidsfulde over for andre kalve, som de lukkes sammen med

"Vi skal i stedet spørge, hvordan vi sikrer en positiv virkning af ko og kalvs samvær, og hvordan vi reducerer de negative virkninger ved den senere adskillelse," siger hun.

Hvordan man gør det, er forskerne ved AU i gang med at undersøge.

Fravænning i to trin

22 landmænd, rådgivere og forskere har logget sig på webinaret om fravænningsalder 26. marts. Ret beset handler det både om fravænning og om adskillelse, for det er to forskellige ting, som ikke behøver at følge hinanden i tid, påpeger Margit Bak Jensen.

"Det kan foregå i to trin, hvor kalven i første trin fratages muligheden for at patte og i andet trin adskilles fra koen," forklarer hun. Første trin i denne måde at fravænne på kan foregå med et hegn mellem kalve og køer, så de fortsat kan have kontakt med hinanden, eller med en næseflap, der forhindrer kalven i at patte.

"Kalvene reagerer mindre, når fravænning sker i to trin. De stresses mindre, end når man tager både mælk og kontakt med koen fra dem på en gang. Kalvens kontakt til koen svækkes, når den ikke kan patte. Samtidig styrkes kontakten til andre kalve, så adskillelsen efterfølgende også opleves mere skånsomt. Til gengæld sker der et indgreb to gange," forklarer Margit Bak Jensen.

Tidligere undersøgelser peger på, at bindingen mellem ko og kalv sker de første døgn, og allerede på dag fire reagerer kalven stærkt på adskillelse. Tegn på stress er rastløs adfærd, dvs., at kalven går og står meget, søgen, højlydt kalden og forhøjet puls. Hidtidig forskning har haft fokus på kalvens reaktioner.

Til august begynder et forskningsprojekt ved AU, som har fokus på malkekoens reaktioner på fravænning og adskillelse under forskellige forhold.

Flere artikler fra samme sektion

Flere økologer kan se frem til tilskud til ny teknologi

Der er stor efterspørgsel på tilskud til ny teknologi, og nu afsætter fødevareministeren ekstra penge til Økologisk investeringsstøtte i 2021. Derudover får ansøgerne et halvt år ekstra til at afslutte deres projekt.

02-12-2021 2 minutter Tilskud

Snart bliver engelske landmænd belønnet for at passe på deres jord

Engelske landmænd vil fra 2022 modtage betaling, hvis de aktivt værner om jordens frugtbarhed og sundhed. Flere naturorganisationer er dog skuffede over ordningen.

02-12-2021 4 minutter Udland,   Politik,   Jordfrugtbarhed

Ny kampagne skal gøre det nemt at spise grønnere i januar

I januar 2022 sætter Dansk Vegetarisk Forening for første gang den landsdækkende kampagne Grøn Januar i gang. Grøn Januar har deltagelse af flere store kæder og skal sætte fokus på at spise grønnere ved at synliggøre udbuddet af veganske muligheder i landets butikker samt på spisesteder og i kantiner.

02-12-2021 4 minutter Forbrug,   Detailhandel,   Plantebaserede fødevarer