Annonce

Annonce

Lars Elsgaard på Plantekongressen 2020

Lars Elsgaard (th) fortalte på Plantekongressen 2020 om arbejdet med Kvadratnettet, som dokumenterer kulstofindholdet i agerjord og skove. Foto: Irene Brandt-Møller

Græsmarker er rigtig gode til at binde kulstof

KULSTOFBINDING: Kvadratnetsmålingerne dokumenterer, at især de lerede jorder har mistet kulstof, siden man lavede de første målinger i 1986.

I løbet af 2018 og ‘19 har forskerne fra Aarhus Universitet indsamlet tusindvis af jordprøver i Kvadratnettet fra blandt andet 600 landbrugsarealer. Analyserne af jordprøverne vil blive offentliggjort til efteråret i år, og mens vi venter på resultaterne, fortalte lektor Lars Elsgaard fra Institut for Agrobiologi ved Aarhus Universitet på Plantekongressen 2020 om, hvad man egentlig kan bruge data fra Kvadratnettet til, og hvilke perspektiver målingerne har.

“Organisk kulstof opretholder jordens frugtbarhed og bidrager til binding af CO2, fordi jordens indhold af kulstof er afledt af organisk stof, og kan øges for eksempel ved at nedmulde afgrøderester, tilføre husdyrgødning og dyrke flerårige græsmarker,” sagde Lars Elsgaard.

Han har sammenlignet udviklingen af kulstofindholdet i prøverne med den dyrkningspraksis, som foregår på arealet, og det er på baggrund af denne viden, han baserer sine konklusioner.

“Organisk stof er lager for næringsstoffer som kvælstof, fosfor og svovl. Samtidig skaber organisk stof biologisk aktivitet og god jordstruktur, som kan holde på vand eller aflede vand, sikre et godt luftskifte i jorden og en god krummestruktur. Derudover påvirker organisk stof det kemiske miljø ved for eksempel at binde kationer,” sagde Lars Elsgaard.

Han understregede, at hvis man tilfører organisk materiale til jorden, har det umiddelbar effekt, og i takt med at det organiske materiale omsættes og stabiliseres i jordpuljen, opnår man også en langsigtet effekt.

Lars Elsgaard refererede til tidligere kontrollerede, langvarige markforsøg, som har undersøgt langtidseffekten på kulstoflagringen af forskellige dyrkningstiltag. Forsøget viste, at Halmnedmuldning kan lagre 300 kg C pr. ha pr. år. Gylle kan binde 200 kg C pr. ha pr. år. Efterafgrøde i form af rajgræs udlagt om foråret kan binde 400 kg C pr. ha pr. år. Og endelig vedvarende græsmark til slæt, som kan binde 1.100 kg C pr. ha pr. år.

“Vi ved også, at når man går fra årlig omdrift til permanent græs, så stabiliseres kulstofindholdet langsomt mod en ny ligevægtstilstand, og kulstofindholdet vil stige, hvis omdriftsjorden udlægges til permanent græs - ligesom kulstofindholdet hurtigt falder i jorden, hvis man igen tager den permanente græs ind i omdriftsarealerne,” sagde Lars Elsgaard.

Græsmarker binder C i dybden

Også i Kvadratnetsmålingerne peger resultaterne på, at kvæggødning (200 kg C pr. ha pr. år), vintersæd kombineret med halmnedmuldning (400 kg C pr. ha pr. år) og græsmarker (950 kg C pr. ha pr. år) lagrer kulstof i de øverste 25 cm.

I større dybder - fra 25 til 50 cm - er det kun græsmarkerne, der kan måles en effekt under. Til gengæld lagrer græsmarker 580 kg C pr. ha pr. år i denne dybde.

30 pct. af den danske landbrugsjord er JB5 - JB7, og målingerne fra de tre første Kvadratnetundersøgelser viser, at kulstofindholdet i disse marker konsekvent er faldet gennem årene - først fra 1986 til 1997 og igen til 2009.

På de lette jorde (JB1-JB4) er billedet mere broget. Kulstofindholdet her er generelt noget højere end på lerjorden; men samtidig viser Kvadratnetsundersøgelserne, at kulstofindholdet på de lette jorde steg fra 1986 til 1997, hvorefter kulstofindholdet igen faldt til ca. 1986-niveau i 2009.

“Jordens indhold af kulstof ændres langsomt og med små ændringer på en stor baggrund,” sagde Lars Elsgaard.

Den store baggrund består af et kulstofindhold, som på en JB1-jord ligger på ca. 125 ton C pr. ha. Og de små ændringer sker i form af den årlige tilvækst på nogle få hundrede kg. C pr. ha. På de arealer, hvor der rent faktisk sker en tilvækst årligt, er der med andre ord tale om en tilvækst på mellem ½ og 1 pct.

Kvadratnettet

Kvadratnettet er lokaliteter med syv kilometers afstand systematisk fordelt over landbrug og skov i Danmark

  • Oprettet i 1986 af SEGES
  • Ca. 600 landbrugsarealer
  • Jordbundprofiler beskrevet (1 m)
  • Årlige dyrkningsoplysninger
  • Kulstofindhold målt af AU (DJF)
  • 1986, 1997, 2009, 2018/2019

Kort om kvadratnettet - en del af SINKS 2-projektet

Kvadratnettet blev i 1986 startet af Seges. Siden er det forskellige forskningsprojekter som har finansieret de meget omkostningstunge målinger af jordprøverne fra Kvadratnettet.

De analyser, der er indsamlet i 2018/19 er indsamlet i projektet SINKS 2, som Klima- og Energiministeriet finansierer.

Landbrug, ændring af arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), indgår som et virkemiddel i bestræbelserne fra dansk side på at overholde Kyoto-protokol, hvori Danmark har forpligtet sig til et reduktionsmål på 21 pct.

Kort om SINKS-projektet

Med det formål at levere den årlige emissionskontrol og rapportering for den første forpligtelsesperiode, indgik det danske klima- og energiministerium en aftale med Det Danske Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet (AU) om at udvikle metoder og opbygge rutiner til dette formål. Andre involverede institutioner var Institut for Agroøkologi (AU) og Institut for Geovidenskab og Naturressourcer (IGN) ved Københavns Universitet. SINKS 1 blev udført i 2008-2013, og i løbet af 2014-2022 vil SINKS 2 videreudvikle, forbedre og validere metoder til opgørelsen og producere de årlige emissioner.

Flere artikler fra samme sektion

Solskinsbonde lagrer kulstof i stor stil

Mens oksekødproduktionen dagligt må stå for skud i klimadebatten, går Hereford-kreaturerne på Eskelyst i Vejle stille og roligt rundt på deres græsgange, der binder flere klimagasser, end kreaturerne udleder.

28-02-2020 5 minutter Kødproduktion,   Miljø

Der skal flere økologiske læggekartofler i jorden

Landbrugsstyrelsen strammer op om økologiske læggekartofler. Det skal være sværere at få dispensation til at bruge ikke-økologiske læggekartofler fra 2021

27-02-2020 3 minutter Økologiregler,   kartofler

Plantebaseret firma søger danske producenter af grøntsager

Salget af økologiske måltidskasser hos Simple Feast er nu blevet så stort, at selskabet kan høste flere fordele ved at handle direkte med danske og svenske producenter af grøntsager.

21-02-2020 4 minutter Plantebaserede fødevarer