Annonce

Annonce

To køer på et naturareal

Sommeren over holder Landbrugsstyrelsen en række gratis arrangementer om naturpleje. Foto: Colourbox

Gratis møder om naturpleje er i fuld gang

Det er stadig muligt at besøge en række af de events om naturpleje, som afholdes landet over de kommende måneder.

Ønsker man som landmand eller rådgiver at vide mere om tilskudsmulighederne til naturpleje og hvordan plejen foregår i praksis, er der rig mulighed for det de kommende måneder.

Landbrugsstyrelsen afholder nemlig fem temadage for landmænd, hvoraf to allerede ér afholdt, tre informationsmøder samt to temadage for naturrådgivere - alle arrangementer er gratis.

Temadagene er heldagsarrangementer, hvor man tager ud til et naturområde og hører om gode erfaringer med naturplejen i praksis. Her vil samtidig være repræsentanter fra styrelsen og kommunen og konsulenter med speciale i naturpleje.

Informationsmøderne er tre timers aftenmøder, hvor man ligeledes hører om erfaringer med arbejdet og bliver opdateret på reglerne for tilskud og kontrollen af plejegræsordningen. Disse møder er rettet både mod konsulenter og landmænd.

Temadagene for specialiserede naturrådgivere har fokus på naturplejens betydning og effekten for naturen. Her vil en repræsentant fra Landbrugsstyrelsen også være til stede.

Temadagene for landmænd afholdes på følgende datoer:

  • 6. juni, Esbjerg
  • 12. juni, Silkeborg/Ry
  • 26. juni, Sorø
  • 4. september, Brovst
  • 11. september, Vissenbjerg

Temadagene for naturrådgivere afholdes på følgende datoer:

  • 16. maj, Samsø
  • Ultimo august 2019 – dato og sted kommer senere

De tre timer lange informationsmøder afholdes på følgende datoer:

  • 9. oktober, Aalborg
  • 23. oktober, Ringkøbing
  • 30. oktober, Svendborg

Læs mere om arrangementerne og tilmeldingen på lbst.dk.

Flere artikler fra samme sektion

Ny liste viser de mest bitre og stærkt smagende kål

KRONIK: To projekter har undersøgt planter med højt indhold af bitterstoffer, som har en meget gavnlig sundhedseffekt i kosten.

12-09-2019 4 minutter Frugt bær & grønt

Flere spindemider i konventionelle marker end økologiske trods insektgifte

Ukrudt er ikke kun en konkurrent til afgrøderne - de efterstræbte planter er også værter for mange nyttedyr.

12-09-2019 4 minutter Frugt bær & grønt

Forsker om ny Thise-mælk: Det er bedre dyrevelfærd

Thises nye mælk, der lader ko og kalv gå længere tid sammen, styrker kalvens vækst og dens sociale færdigheder, mener en forsker, som samtidig påpeger, at der mangler mere viden på området.

12-09-2019 3 minutter DyrevelfærdMejeri