Annonce

Annonce

Jonathan Nielsen og Niels Peter Nielsen

»Med den løn, jeg betaler Jonathan, burde han arbejde mindst 90 timer,« joker hans 56-årige far, Niels Peter Nielsen (t.h.), som forventer at danne et fælles gårdråd sammen med sønnen. Det skal ruste dem til i fællesskab at planlægge strategien for udviklingen af Bavngård og Sømosegård og lægge skinnerne ud for et kommende generationsskifte for de to landbrug, som tilsammen omfatter 460 ha. Foto: Jakob Brandt

Grøn og næsten gældfri efter halvt år på gården

26-årige Jonathan Nielsen nyder den fleksibilitet, det giver, at han er blevet landmand uden selv at eje jorden, men ikke alle hans venner forstår hans valg.

For mange landmænd er ejerskabet af jorden lidt af en hellig ko, men ved at gå på kompromis med ambitionen om selv at eje jorden har Jonathan Nielsen fra Sinding ved Silkeborg opnået nogle økonomiske rammer for ambitionen om at drive sit eget landbrug, som andre kun kan drømme om.

»Var Bavngård blevet finansieret normalt, havde det kostet ca. 2,4 mio. kr. om året i finansieringsomkostninger. Med fonden, som ejer af jorden, slipper jeg med knap det halve, men så får jeg heller ikke nogen konjunkturgevinst eller opsparing i jorden,« siger Jonathan Nielsen.

Havde han finansieret sit landbrug via kreditforening, Vækstfond og bank, havde han efter sine egne beregninger siddet med en gæld på 28-29 mio. kr. Ved at lade Danmarks Økologiske Jordbrugsfond købe jorden og indgå en 10-årig forpagtningsaftale med fonden, som forlanger en rente på 4,5 pct., har han efter et halvt år som selvstændig landmand kun en gæld på ca. 2,3 mio. kr.

Flere af hans jævnaldrende venner, som selv drømmer om at blive landmænd, undrer sig dog over, at han kan affinde sig med ikke selv at eje jorden, men deres undren preller af på den nyetablerede midtjyske landmand, som får ansvaret for dyrkningen af ca. 230 ha.

Når jeg sidder på min traktor, kan jeg ikke mærke, at jorden er lejet. Jeg driver den, som er den min egen.

— Jonathan Nielsen

»For mig giver det en stor frihed, at jeg kunne starte som landmand som 25-årig uden en kæmpe gæld,« siger Jonathan Nielsen.

Han glæder sig over, at fonden har gjort det muligt for ham at realisere sin landmandsdrøm i en ung alder, mens mange af vennerne formentlig kommer til at vente i flere år, før de får ’deres eget’ landbrug. Og i realiteten er det jo ofte kreditforeninger og banker, som ejer det meste, så ejerforholdene bekymrer ikke Jonathan Nielsen.

»Når jeg sidder på min traktor, kan jeg ikke mærke, at jorden er lejet. Jeg driver den, som er den min egen,« siger Jonathan Nielsen, som anslår, at hans arbejdsuge ligger på ca. 80 timer, men det virker ikke til at bekymre ham, for han kan lide, hvad han laver.

Familien arbejder tæt sammen

Jonathan Nielsen driver Bavngård i tæt samarbejde med forældrenes landbrug, Sømosegård, hvor hans kæreste i øjeblikket er landbrugselev. Forældrene driver godt 200 ha, hvoraf ca. det halve består af forskellige forpagtninger.

»Det er tanken, at vi skal have etableret et fælles gårdråd, hvor vi kan tilknytte nogle folk med forskellige faglige kompetencer, som kan hjælpe os med at tage nogle af de mere overordnede, strategiske beslutninger om, hvilken vej landbruget skal udvikle sig,« siger Jonathan Nielsen.

Lige nu er modellen, at Jonathan Nielsen passer sin fars ca. 170 ungdyr på Bavngård, hvor han også skal producere en masse grovfoder til sin fars 210 malkekøer plus et større areal med forskellige salgsafgrøder.

Som led i det tætte samarbejde passer Jonathan Nielsen 170 ungdyr fra Sømosegård hjemme på Bavngård, hvor han også skal han i marken med sin nyleasede Valtra T 194 for at producere en masse grovfoder til farens 210 malkekøer
Som led i det tætte samarbejde passer Jonathan Nielsen 170 ungdyr fra Sømosegård hjemme på Bavngård, hvor han også skal han i marken med sin nyleasede Valtra T 194 for at producere en masse grovfoder til farens 210 malkekøer. Foto: Jakob Brandt

Da der reelt ikke er så meget at lave på Bavngård i øjeblikket, er sønnen på lønningslisten hos sin far, der leverer mælk til Them Mejeris osteproduktion.

»Vi er næsten færdige med at lave markplanen for næste år, og så skal vi lige have finpudset budgettet, som viser, at vi forhåbentlig kan tjene penge,« siger Jonathan Nielsen og kigger mod en stak papirer, som ligger på køkkenbordet, hvor han serverer kaffe, mens han fortæller om samarbejdet med Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, DØJ.

Skiftet til økologi åbnede ny dør

»Jeg er opvokset på Sømosegård, og jeg har altid vidst, at jeg skulle være landmand, og det har hele tiden ligget i kortene, at jeg på et tidspunkt skulle overtage mine forældres gård,« siger Jonathan Nielsen, der allerede som 18-årig åbnede en etableringskonto.

Jonathan Nielsen

  • Født: 6. sep. 1993

  • 2011 AGRO 10 Asmildkloster Landbrugsskole (AL)

  • 2013 Faglært landmand, AL

  • 2014 Landbrugsmedhjælper på malkebesætning

  • 2017Produktionsleder, AL

  • Marts 2019: Overtager bygningerne på Bavngård og forpagter jorden fra Danmarks Økologiske Jordbrugsfond

  • I de mellemliggende perioder har Jonathan arbejdet på bl.a. forældrenes gård og en økologisk ejendom i nabolaget, mens han sideløbende tjente penge ved at købe og udleje landbrugsmaskiner til sin far og andre lokale landmænd.

Men da nabogården på 100 ha blev sat til salg i 2017, havde han ikke opsparet nær nok kapital til, at han kunne finansiere et gårdkøb. Overtagelsen af nabogården ville ellers have fungeret perfekt som led i et kommende generationsskifte, da forældrenes landbrug manglede jord for at kunne udvide besætningen.

Men økonomien på forældrenes gård havde gennem flere år været presset på grund af fejlslagne valutaspekulationer i schweiziske franc, og uden økonomisk hjælp fra familien kunne Jonathan Nielsen ikke rejse den krævede egenkapital på ca. 20 pct.

Et år tidligere havde hans far skiftet bankforbindelse fra Sydbank til Merkur Andelskasse for at få en frisk start. I den forbindelse omlagde han familiens landbrug til økologi, og han fortæller, at »det er gået fornuftigt«, og skiftet til økologi blev samtidig det, som senere gav sønnen mulighed for at få fingre i en anden nabogård.

Netop på det tidspunkt var Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening ved at stifte Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som betragter det som en af sine vigtigste opgaver at hjælpe unge landmænd ind i det økologiske landbrug.

Det er en rigtig god måde at komme i gang på uden den store risiko, for hvis ikke landbruget løber rundt, kan jeg sælge maskinerne fra og blive boende i huset med et almindeligt lønarbejde.

— Jonathan Nielsen

»Min far kontaktede Kim Qvist fra fonden, og han var interesseret i at købe nabogården, men den blev desværre solgt en uge før, fonden var klar til at lave sit første køb.«

Men parterne holdt kontakten ved lige, og næste gang var der bid, da to sammenhængende gårde med tilsammen 233 hektar i efteråret 2018 blev sat til salg få km fra forældrenes gård. Flere finansieringsmodeller var i spil, men Jonathan Nielsen vurderede, at et lån fra Vækstfonden blev for dyrt.

En brugbar model blev derefter skruet sammen via møder med DØJ og Merkur Andelskasse, hvis landbrugsrådgiver Peter Bo Christensen på forhånd havde fået et positivt indtryk af Jonathan Nielsens kompetencer.

»Jeg havde mødt Jonathan flere gange, når jeg holdt møder med hans far, og jeg fik indtryk af, at han havde et godt indblik i forældrenes landbrug og at han vidste, hvad han talte om,« siger Peter Bo Christensen, som er enig med familien Nielsen i, at det ville være urealistisk at købe gården uden jordbrugsfondens mellemkomst.

»Det ville formentlig have betydet, at han selv skulle skaffe ca. fem mio. kr.« siger Peter Bo Christensen.

For at få økonomien til at hænge sammen, blev det besluttet at frasælge det bedste bygningssæt og sælge gårdens malkekvæg og maskinpark, og Jonathan Nielsen skulle desuden sælge sit parcelhus i Sinding, så han fik råd til at købe bygningerne og fire ha jord på Bavngård.

»Det er en rigtig god måde at komme i gang på uden den store risiko, for hvis ikke landbruget løber rundt, kan jeg sælge maskinerne fra og blive boende i huset med et almindeligt lønarbejde,« siger Jonathan Nielsen.

Den model forventer han dog ikke at få brug for, og han fortæller, at det er tanken, at han med årene skal forsøge at overtage nogle af de mindre jordlodder, som hans far har forpagtet. På den måde kan han gradvist forberede et generationsskifte, og går det efter planen, vil han måske allerede i løbet af de kommende ti år oparbejde en robust økonomi, som gør det muligt for ham at sætte sit navn under et skøde på Sømosegaard.

»Lige nu skal der være et afkast på alt det, jeg investerer i. Derfor får jeg heller ikke realiseret mit ønske om et større maskinhus, da det ikke bidrager til indtjeningen,« siger Jonathan Nielsen, som kommer med et par ikke helt overraskende afsløringer.

»Man bliver lidt træt engang imellem, men jeg kommer ikke til at kede mig, de næste år.«

Flere artikler fra samme sektion

Når næste generation tager over

KRONIK: På gården Ellinglund ved Silkeborg driver Anne og Gert Glob Lassen en økologisk mælkeproduktion. Ægteparret trives med udfordringerne med at skabe optimale vilkår for mark og køer.

06-12-2019 4 minutter Kronik

Vil du se mine padde-faciliteter?

FAGLIGT TALT: I takt med at fokus på naturen på den enkelte bedrift er stigende, kan man sagtens forestille sig, at det bliver populært med score-replikker som ovenstående.

06-12-2019 3 minutter Fagligt taltKronik

Stor interesse for pløjefri økologi på kongres

En session om reduceret jordbearbejdning under økologiske forhold trak 200 tilhørere til.

06-12-2019 3 minutter Udbytte og jordbearbejdning