Annonce

Et drivhus med krydderurter i potter så langt øjet rækker

36.000 kvm. drivhuse danner rammen om produktionen af 225.000 krydderurter i potter hver uge - heraf er de 80.000 basilikum. I alt producerer Økologihaven 40 forskellige krydderurter.. Foto: Irene Brandt

Et anlæg så unikt at det ikke må fotograferes

Teknologiske løsninger muliggør, at det gode håndværk i drivhusene i Økologihaven kan levere økologiske krydderurter i potter til hele Danmark.

Henning Jørgensen er stadig venlig, men bestemt: 

»Her må du ikke fotografere!« 

Økologihavens kompostblandingsanlæg er så unikt, at driftslederen ikke ønsker anlægget beskrevet. Det er ellers en fundamental del af Økologihavens store produktion af økologiske krydderurter i potter. 

I løbet af seks-syv uger skal planterne udvikle sig fra frø til salgsklare planter, og jorden i potten er altafgørende for, at planten på så kort tid kan udvikle sig.

»Vi blander jorden, planterne skal vokse i, afhængigt af, hvilke planter der skal sås eller stikles i potterne; men basismaterialet er sphagnum, komposteret hønsemøg, kompost og lupinmel,« fortæller Henning Jørgensen.

En del af komposten fremstiller Økologihaven selv af de planter, som af den ene eller anden grund ikke ender med at forlade virksomheden som en salgsklar plante. Komposteringsanlægget sorterer plastpotterne fra det organiske materiale, som komposteres, mens plastpotterne sendes til genbrug.

En del af Rosborg Food Holding

Økologihaven er en del af Rosborg Food Holding A/S, som dels producerer potteplanter, sprøjtefri konventionelle krydderurter og de økologiske krydderurter, der produceres i Økologihaven Aps. 

Virksomheden er vokset ud af Rosborg-koncernen i Bellinge, som Henning Jørgensen og adm. direktør Johnny Albertsen for seks år siden sammen med 22 ansatte og tre eksterne investorer købte af dødsboet efter virksomhedens stifter, der døde i 2006. 

De var allerede ansatte i Rosborg-koncernen, og de var allerede godt i gang med at udvikle virksomheden - herunder blandt andet Økologihaven, som har ti års jubilæum senere på året.

I takt med at planterne vokser, øges afstanden mellem renderne, så planterne hele tiden har den plads, de skal have for at udvikle sig optimalt
I takt med at planterne vokser, øges afstanden mellem renderne, så planterne hele tiden har den plads, de skal have for at udvikle sig optimalt. Foto: Irene Brandt

»Omsætningen er mere end fordoblet, siden vi købte virksomheden. Og det er de økologiske krydderurter, der tegner sig for langt den største del af væksten i omsætningen,« siger Henning Jørgensen.

ØKOLOGIHAVEN:

  • Samlet produktionsareal: 115.000 m2 drivhus
  • Heraf 39.000 m2 til Økologihaven

Produktion i Økologihaven

  • 225.000 planter i potter om ugen
  • Heraf er 80.000 basilikum
  • Produktionen i potter suppleres med produktion af afskårne krydderurter, som sælges i pakker

Teknologi alle vegne

»Medarbejdernes grønne fingre er vores vigtigste produktionsparameter; men den store faglighed i håndværket understøttes af teknologiske løsninger, som giver os mulighed for at optimere produktionen på tids- og ressourceforbrug,« fortæller Henning Jørgensen.

Økologihaven har for eksempel bygget nye drivhuse, som næsten har halveret energiforbruget pr. plante. Dermed er både klimaaftrykket og energiregningen reduceret markant, og det passer godt ind i Økologihavens ønske om at optimere produktionen, så virksomheden kan klare sig i konkurrencen.

»Vi overvåger alle processer i produktionen og registrerer alt. Det giver os mulighed for via evaluering af data løbende at forbedre produktionen,« siger Henning Jørgensen.

En tur gennem Økologihavens produktionsanlæg giver syn for sagen. Det starter med den specialudviklede kompost, som puttes i potter i et automatiseret anlæg, ligesom frøene også sås af en maskine. 

De tilsåede potter flyttes ind i Økologihavens nyeste investering: ’kaoslageret’, hvor potterne står på hylder i otte lag, mens frøene spirer under de mest optimale forhold, som samtidig reducerer forbruget af plastfolie markant, fordi tildækningen af planterne ikke længere er nødvendigt i lageret, hvor luftfugtighed og temperaturer kan reguleres.

Kaoslageret er her under opførelse. Planterne er allerede placeret på hylderne i reolerne, hvor computeren har fuldstændig styr på, hvilke planter der er hvor. Ydervæggene er endnu ikke monteret, så regulering af luftfugtighed og temperatur fungerede endnu ikke, da billedet blev taget
Kaoslageret er her under opførelse. Planterne er allerede placeret på hylderne i reolerne, hvor computeren har fuldstændig styr på, hvilke planter der er hvor. Ydervæggene er endnu ikke monteret, så regulering af luftfugtighed og temperatur fungerede endnu ikke, da billedet blev taget. Foto: Irene Brandt

De traditionelle - men pladskrævende - planteborde er skiftet ud med render, hvori de nyspirede planter placeres, og hvorfra vandingsvandet hele tiden recirkuleres. 

Planterne starter deres rejse i den ene ende af de lange drivhuse. Her står renderne tæt, men i takt med at planterne vokser, flyttes de automatisk mod den modsatte ende, og afstanden mellem rækkerne øges, så planterne hele tiden har den plads, de skal bruge for at udvikle sig. På denne måde kan Økologihaven producere 30 pct. flere planter pr. m2 sammenlignet med produktion på planteborde, hvor planterne står med samme afstand i hele vækstperioden. 

Når planterne er færdigudviklede, er de nået frem til den anden ende af drivhusene. Her bliver planterne sorteret manuelt. De bedste planter flyttes til transportbåndet, som ender i pakkeriet; mens de planter, der ikke lever op til Økologihavens kvalitetskrav, ender på båndet, som sender dem til komposteringsanlægget.

Den dekorative spinat afprøves i udviklingsafdelingen i Økologihaven
Den dekorative spinat afprøves i udviklingsafdelingen i Økologihaven. Foto: Irene Brandt

Udvikler hele tiden nyt

I et af drivhusene er billedet mere broget. Her er ikke lange rækker af timian, basilikum, persille eller én af de 37 andre krydderurter, der produceres i Økologihavens drivhuse. I stedet er det hér, der arbejdes med udvikling - dels nye planter, som måske/måske ikke en dag bliver en fast del af virksomhedens sortiment, og dels med udvikling af nye dyrkningsmetoder - for eksempel nye blandinger af jord til potterne.

Her står spinat, der ser ud som om, de er blevet spraymalet med magentarød maling.

»Vi har solgt denne spinat til restauranter, som meget gerne vil bruge planten til pynt - enten på tallerkenen ved serveringen eller på bordene,« fortæller Henning Jørgensen, mens han viser rundt i drivhuset. 

Her er mange varianter af kendte planter - blandt andet en mynte med kraftig chilismag.

Den konventionelle produktion af krydderurter på Rosborg var allerede sprøjtefri, da Økologihaven blev etableret. Så skadevolderne var der styr på fra begyndelsen af den økologiske produktion.

»Udfordringen var at udvikle en sammensætning af jorden til potterne, der kunne danne grundlag for de organiske processer, der giver gode og sunde planter, der også kan holde hjemme hos forbrugerne,« fortæller Henning Jørgensen. Han tilføjer:

»Traditionelt har vi udvalgt planter på egenskaber som resistens og væksthastighed. Det gør vi ikke længere. Vi har droppet de hurtige planter til fordel for smagskvaliteter, og vi arbejder løbende med at udvikle planternes robusthed og smag.«

Dette udviklingsarbejde har ført til, at Rosborg Krydderurter i dag ikke producerer konventionelle basilikumplanter, fordi disse planter slet ikke kunne levere samme kvalitet på smag, som de økologiske planter fra Økologihaven.

Mål: 100 pct. økologi

Henning Jørgensen er født og opvokset på et gartneri, og han har uddannet sig inden for branchen.

»Vi blev også uddannet til at bruge kemikalier, og min holdning var, at kemikalierne var så gennemtestede, at hvis vi bare overholdt brugsvejledningerne, så var de også helt ufarlige at bruge,« fortæller Henning Jørgensen.

Henning Jørgensen er driftsleder på Økologihaven, som han ejer sammen med Johnny Albertsen. Medarbejderne har også aktier i virksomheden
Henning Jørgensen er driftsleder på Økologihaven, som han ejer sammen med Johnny Albertsen. Medarbejderne har også aktier i virksomheden. Foto: Irene Brandt

Men i sit eget privatliv oplevede han, at omgangen med kemikalier måske ikke var helt så uproblematisk, som han havde lært på sin uddannelse.

»Vi lærte for eksempel, at vi roligt kunne bruge bestemte produkter, fordi de ikke længere ville være sporbare på planterne ret længe efter, at planterne var blevet sprøjtet med giften. Så undersøgte vi det selv, og det viste sig, at vi kunne spore disse produkter på planter, der var blevet sprøjtet for et år siden. Med andre ord: Kemikalierne forsvinder ikke med den hastighed, der står på produktbladet - og cocktaileffekten kender vi heller ikke. Min konklusion blev, at vi slet ikke havde så godt styr på sprøjtegiften, som jeg gik og troede, og jeg blev mere og mere tilhænger af, at vi selvfølgelig skal producere krydderurterne økologisk,« siger Henning Jørgensen.

I dag bliver de konventionelle krydderurter heller ikke sprøjtet med gift.

»Om to-fire år forventer jeg, at hele vores krydderurteproduktion er økologisk, fordi vi med økologien kan tilføre et ekstra værdilag til vores produkter. Det kunne også være rigtig spændende, hvis vi kunne få blomsterproduktionen med; rent teknisk vil vi ret hurtigt kunne omstille vores blomsterproduktion til økologi; men det ville kræve, at markedet også vænner sig til, at ikke alle planter, vi leverer, vil være så kompakte og have samme udseende, som de har i dag. Og dér er vi ikke lige nu. Så indtil videre er dette kun en strategisk overvejelse,« siger Henning Jørgensen.

Flere artikler fra samme sektion

Husk dyrevelfærden i naturplejen

Det er alfa og omega for kreaturer, at de har et tørt sted, hvor de kan ligge i mindst ti timer i døgnet.

23-05-2019 8 minutter NaturDyrevelfærd

ØL deler de sidste af 70.000 frøposer ud på Naturmødet

250 øko-landmænd har i løbet af foråret sået blomsterfrø for at hjælpe de vilde bier. På Naturmødet i Hirtshals deles flere frø ud.

22-05-2019 5 minutter NaturNaturmødet 2019

Økologer udfaser kritiske antibiotika

Den økologiske kvægbranche stopper med at bruge tre antibiotika, som er nødvendige for at behandle syge mennesker.

22-05-2019 2 minutter KvægØkologiregler