Annonce

NOFF_DAN-okt-nov.jpg

Annonce

Okologisk-Inspirationsdag-2021-(A2).png

Annonce

Daka_oktober-compressed.jpg
Høns skraber i bevoksning

Havre i foderet til høns gavner såvel adfærd og velfærd som fjerdragten. Foto: Tina B. Clausen, ØkologiRådgivning Danmark

Havre er godt for høns og kyllingers velfærd

KRONIK: Der er stigende interesse for at fodre økologisk fjerkræ med havre, fordi det indeholder protein af høj kvalitet. I tilgift er det godt for dyrenes velfærd

Af Jette Søholm Petersen
16. februar 2021, 08:43
Læsetid: 4 minutter

Havre er godt foder til fjerkræ, når det bruges rigtigt. Såvel hel havre som afskallet havre og havreskaller kan have en funktion i de forskellige grene af fjerkræproduktionen. Havre en nem afgrøde at dyrke på alle jordtyper, gødningsbehovet er forholdsvist lavt, og konkurrenceevnen over for ukrudt er høj. Samtidig er kernernes indhold af fedt og protein interessant i fodringsmæssig sammenhæng.

Når havre alligevel ikke hidtil har haft høj værdi i fjerkræproduktionen, skyldes det skallerne, som sænker energikoncentrationen i foderet. Skaldelene indeholder imidlertid også en nøgle til bedre velfærd, så udfordringen er at dosere en passende mængde til de enkelte dyregrupper. Afskalning og ikke mindst graden af afskalning er en vej dertil.

På grund af havres lave energiindhold og høje fiberindhold har det været mere almindeligt at anvende havre til hønniker og høner, der producerer rugeæg, end til konsumægshøner og slagtekyllinger. Både praktiske erfaringer og videnskabelige artikler peger på, at havre har flere gavnlige effekter, når den anvendes som fjerkræfoder.

Havrekerner, havreskaller og i nogen grad afskallet havre er en fremragende kilde til de uopløselige fibre, som spiller en vigtig rolle for fjerkræs mavetarmsundhed ved at fremme kråseudviklingen og styrke væksten af gavnlige tarmbakterier.

Afskallet havre
Afskallet havre. Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark

Nøgen havre og 100 pct. afskallet havre kan ligeledes have positiv effekt på velfærden. Det skyldes, at kernerne har et højt indhold af protein med en aminosyresammensætning, der er særligt velegnet i forhold til fjerdannelse og vækst hos fjerkræ.

Groft knækkede havrekerner kan tilsættes færdigfoder til æglæggende høner for at give et tilskud af uopløselige fibre. For hjemmeblandere kan fodring med delvist afskallet havre have samme virkning. Når æglæggere får 10 pct. groft knuste havrekerner sammen med færdigfoderet, oplever fjerkræproducenter en positiv effekt på hønernes mavesundhed, gødningskonsistens og renere æggeskaller.

Foderets havreandel skal ligge så tæt på 10 pct. som muligt. Hvis der anvendes 20 pct. havre, fylder fibrene fra havreskallerne for meget og sænker energiindholdet i foderet for meget. En anden erfaring fra praksis er, at fjerpilning hos hønniker kan bremses ved at tildele tre pct. havreskaller i foderet.

Havre

  • Havre er kendetegnet ved 20 - 25 pct. skaldele
  • Havre indeholder 30 pct. stærkt lignificerede fibre, primært i skaldelene
  • Fordøjeligheden af energien i havre er lav
  • Havre har et højt indhold af linolsyre
  • Proteinkvaliteten i havre er høj med særligt højt indhold af cystin og lysin
  • Fodring af høns med havre har positiv eff ekt på kråseudvikling, mave-/tarmsundhed, adfærd og fjerdragt

Canadiske studier viser, at nøgen havre kan udgøre op til 60 pct. af foderet til æglæggende høner og erstatte majs, soja og olie uden, at det går ud over ægydelsen, men foderforbruget stiger. Med 30 pct. nøgen havre var der ingen negativ effekt på foderforbruget.

Videnskabelige forsøg er især udført med rugeægshøner, hvor et tilskud af havreskaller får hønerne til at bruge mere tid på komfortadfærd og mindre tid på stressrelateret adfærd som fjerpilning og kannibalisme.

I et boksforsøg med økologiske slagtekyllinger i 2016 fik kyllingerne 26 pct. afskallet havre sammen med en lidt billigere færdigfoderblanding, der indeholdt en smule mindre protein. De kyllinger, der fik afskallet havre og det billigere færdigfoder, voksede en smule langsommere med et lidt højere foderforbrug sammenlignet med kyllingerne, der fik færdigfoder fortyndet med hel hvede.

Lavere tilvækst kan nogle gange være ønskeligt under økologiske forhold. Forsøgskyllingerne, der fik afskallet havre, havde desuden lavere dødelighed og en ekstra blød og mindre affedtende fjerdragt. Havres høje indhold af olie er rigt på umættede fedtsyrer og kan give afsmag i kødet, hvis der anvendes mere end 25 pct. til slagtekyllinger.

Jette Søholm Petersen er fjerkrækonsulent i SEGES Økologi Innovation. Artiklen er skrevet som led i projekt "Dyrevelfjer" med støtte fra Fjerkræafgiftsfonden. Se flere velfærdstiltag på okologi.dk.

Annonce

Okologisk-Inspirationsdag-2021-(A2).png

Flere artikler fra samme sektion

Fugleinfluenza igen på vej til Danmark

Fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Vadehavet tyder på, at en ny sæson for fugleinfluenza står for døren. Fødevarestyrelsen opfordrer borgere til at tippe om fund af døde fugle, og beder fjerkræejere om at have ekstra fokus på smittebeskyttelse.

22-10-2021 3 minutter Æg og fjerkræ

Kok serverede blomkålsstænger til kødglade mænd: »Det er stadig den ret, de snakker om«

Kok Torben Kiel Hviid ser med bekymring på det, han betegner som dalende kvalitet af vores mad samt overforbruget af kød og råvarer fløjet hertil fra fjerne dele af verden. Som ejer af øko-cateren Groft prioriterer han at bruge grønt i sæson, små mængder kød og råvarer uden tilsætningsstoffer.

22-10-2021 13 minutter Gastronomi,   Forbrug,   Bæredygtighed

Stigende tendens til fjerpilning i økologiske etagesystemer skal stoppes

KRONIK: De seneste tre til fem år er der i økologien set en stigende forekomst af fjerpilning i høneflokkene, herunder også i de populære etagesystemer. Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil sammen med producenterne finde veje til at forebygge det allerede i opstartsperioden.

21-10-2021 3 minutter Kronik,   Æg og fjerkræ,   Dyrevelfærd