Annonce

Havre er nem at dyrke økologisk, da den gødningsmæssigt er nøjsom og har en rigtig god konkurrenceevne over for ukrudt. Foto: Colourbox

Det er en fordel at dyrke havre i parløb med andre afgrøder

Masser af vand og tidlig såning så klarer havre sig godt, og samdyrket med ært eller lupin går det endnu bedre.

I de gode gamle dage var havre en stor afgrøde i Danmark, for den var et godt foder til arbejdshestene i landbruget. Siden er det gået ned ad bakke for havren, som fylder mindre og mindre på de danske marker, men det vil projektet ’Mere kvalitetshavre’, som Økologisk Landsforening netop har afsluttet, ændre.

Projektets resultater blev før jul præsenteret på et webinar, hvor projektets leder, Jesper Fog-Petersen, opfordrede de økologiske landmænd til igen at tage havre ind i sædskiftet.

»Havre er stort set dyrkningssikker på alle jordtyper, hvor man kan vande i tørre perioder, for havre er den mest vandkrævende af kornsorterne. Den trives godt under kølige himmelstrøg. Den er nem at dyrke økologisk, da den gødningsmæssigt er nøjsom og har en rigtig god konkurrenceevne over for ukrudt,« sagde Jesper Fog-Petersen.

Så havre tidligt

Havre passer rigtig godt til et koldt klima, så jo før, den sås, des bedre. Ved såning midt i marts har havre i forsøg med konventionel havre givet de største udbytter, og man kalkulerer, at udbyttetabet er 80 kg havre pr. ha pr. dag ved udsætning af såtidspunktet, efter at jorden er tjenlig.

I økologiske forsøg er udbyttetabet reduceret til 60 kg pr. ha pr. dag, hvis havren følger efter kløvergræs, og efter korn er det daglige udbyttetab 70 kg pr. dag pr. ha., hvilket bekræfter, at havre er god til at opsamle kvælstof efter nedpløjet kløvergræs.

Havre dyrkes i forskellige kvaliteter, og selvsagt er arbejdsindsatsen ligefrem proportionel med kvaliteten. Til gengæld følger afregningen også kvaliteten. Herom sagde Jesper Fog- Petersen:

»Vil man dyrke grynhavre, skal man som nævnt have adgang til en vandholdende jord eller en sandjord, der kan vandes. Derefter skal man vælge en eftertragtet sort, så den tidligt, når jorden er tjenlig. Jo senere man sår, des flere planter skal man så pr. m2. Sår man for eksempel før 1. april, skal der være 240 planter pr. m2. Frem til 15. april skal planettallet øges til 270, fra 16. april og frem til 1. maj skal plantetallet yderligere øges til 300, og derefter til 330 planter pr. m2. Det skyldes, at planer, der sås sent, har en tendens til ikke at buske sig, i stedet strækker de sig hurtigt og dækker ikke så godt af for ukrudt. Ligeledes er det vigtigt at forhindre, at planterne ikke har for mange strå med små kerner, som alligevel ikke har grynkvalitet. Målet er få strå med store kerner.«

Samdyrkning øger udbyttet

Næringsbehovet i havre er fosfor, svovl og bor, samt 90 kg kvælstof inklusiv forfrugten. Derudover kan man forbedre udbyttet i havren ved at samdyrke den med for eksempel ærter eller lupiner.

»Samdyrkning har vist sig at være en god idé. Ærter, linser, hestebønne og lupin er gode til samdyrkning med havre og denne dyrkningsform påvirker kvaliteten i grynhavren positivt. I havre samdyrket med ærter og lupin stiger proteinindholdet fra 10 til 11 pct. Ligeledes stiger rumvægten, som er en vigtig parameter, når man taler grynhavre, så ligger rumvægten i ren havre på 49,1 kg pr hl; samdyrket med ærter stiger rumvægten til et sted mellem 52,2 og 55,6 kg pr. hl. Endnu bedre går det sammen med hestebønner, hvor rumvægten når op på et sted mellem 55,9 og 56,6. kg pr. hl.,« fortalte Jesper Fog-Petersen.

Årsagen er, at havren i forsøget med samdyrkning med ærter for eksempel kun har udgjort 20 pct. af planterne. Disse planter har for at klare konkurrencen med ærterne ikke busket sig så meget. I stedet har de koncentreret sig om at komme i vejret og har derfor kun sat få aks, som så til gengæld har sat store kerner.

»Når man når til høst, er det vigtigt, at man når at høste, mens havren har den helt rigtige gyldne farve og duft er af frisk havre. Venter man for længe risikerer man at planterne angribes af fusarium, som ødelægger den gyldne farve, som falmer og efterlader grålige kerner med en hengemt lugt. Løsningen er skårlægning eller høst, så snart vandindholdet er nede på 20-22 pct. Det kan i stedet koste tørring af kornet, men det er meget vigtigt til grynhavre, at farve og duft er rigtig,« sagde Jesper Fog-Petersen.

Han tilføjede:

»Vil man sælge sin havre dyrt, skal man dyrke den glutenfrit, hvilket umiddelbart lyder mærkeligt, fordi havre som udgangspunkt ikke indeholder gluten. Problemet er, at afgrøden kan blive forurenet med andre kornsorter – enten på marken, fra de maskiner, der håndterer kornet eller i siloerne. Landmænd, der vælger at dyrke glutenfri havre skal derfor overholde en række krav.«

En betragtelig merpris

Først og fremmest skal man levere en afgrøde, der holder 54 kg pr, hl i rumvægt, og mindst 90 pct, af kernerne skal være større end to mm. Yderligere krav, man skal leve op til er:

  • På havremarken må der året før ikke have været dyrket korn (bortset fra havre)

  • Landmanden forpligter sig til at luge marken for fremmede arter

  • Alle så- og høstmaskiner skal rengøres grundigt hvis de forinden har været anvendt på kontraherede arealer. Det samme gælder kornvogne, påslag, snegle og elevatorer

  • I løbet af vækstsæsonen bliver de glutenfri marker kontrolleret af enten møllen eller firmaet, der aft ager den glutenfri havre, eller en uvildig kontrollør.

»Til gengæld for alt besværet kan man forvente en betragtelig merpris for sin glutenfri havre,« lovede Jesper Fog-Petersen.

Set i lyset af at havre har vist sig ernæringsmæssigt at have mange gode egenskaber, mener Jesper Fog-Petersen, at de økologiske landmænd i fremtiden bør have mere fokus på valg af sorter med et højt indhold af beta-glucan, som i dag bare er i sorterne, uden at det er noget, man har avlet efter. Ligesom man skal gå efter den gode smag samt det høje indhold af olie, næringsstoffer og antioxidanter.

Derudover kan det betale sig at være opmærksom på jordfrugtbarheden.

»Havre angribes ofte af havreål - også kaldet havrecystematoder - og vil man dyrke havre kontinuerligt i sit sædskifte, skal man vælge resistente bygsorter og også gerne undgå vårhvede, som havreålen også godt kan lide,« sagde Jesper Fog-Petersen og fortsatte:

»Derudover er det vigtigt at blive mere opmærksom på jordfrugtbarheden. Det har vist sig, at en jord med høj mikrobiel aktivitet selv klarer problemer med for eksempel havreål, fordi der i denne jord vil være et stort antal rovnematoder, som holder havreålbestanden nede. Ligesom denne jord sikrer en god forsyning af mikronæringsstoffer.«

Flere artikler fra samme sektion

Konsulent: Økologer går glip af stor eksportmulighed

Kun meget få danske landmænd har fokus på det voksende marked for økologisk havre. Det er tankevækkende, at Danmark ikke har større eksport, mener økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Succesrig assurandør droppede millionhyre og blev mikrogartner

NY SERIE: I dag lever Jes Hjort-Malmberg af de grøntsager og spirer, som han dyrket på 800 m2 i forældrenes baghave, og han har ikke et sekund fortrudt, at han forlod et vellønnet, men stressende sælgerjob for at arbejde med jorden.

26-01-2021 7 minutter Grøntsagsproduktion

Skal de danske Jens'er virkelig gå foran i den grønne omstilling af de store gryder?

Traditionelt har det være de kommunale centralkøkkener og sygehuskøkkener, der har ført an, når det gælder mere økologi og grønt på menuen i det offentlige. Men Forsvaret er aldrig prøvet før. Indtil nu.

25-01-2021 5 minutter Kronik,   Omlægning