Annonce

Annonce

Änglamark havregryn

Havregryn Änglamark Coop web. Foto: Jakob Brandt

Konsulent: Økologer går glip af stor eksportmulighed

Kun meget få danske landmænd har fokus på det voksende marked for økologisk havre. Det er tankevækkende, at Danmark ikke har større eksport, mener økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

I Danmark har vi et godt klima for dyrkning af havre, for den trives godt under lave temperaturer - alligevel er der overraskende få landmænd, der har fokus på at dyrke havre til det økologiske marked, selvom efterspørgslen ér der.

»Havre er egnet til dyrkning økologisk, og samlet set giver havre store udbytter i Danmark, og dermed god indtjening, hvis man kan afsætte havren til konsum eller klinisk formål, « siger økologikonsulent Jesper Fog-Petersen, der for nylig afsluttede projektet ’Mere kvalitetshavre’, som har haft til formål at få mere havre ind i sædskiftet på økologiske bedrifter.

Han henviser til andre lande i Norden, der er længere fremme på eksportmarkederne end Danmark:

Udpluk af havrens positive egenskaber

  • Højt indhold af vitaminer, blandt andet B1, B3, B5 og B6

  • Indholdet af mineraler er ligeledes højt, især mangan, fosfor, magnesium, kobber, jern og zink

  • Derudover er fiberindholdet også højt, herunder den interessante fiber beta-glucan, som udgør 3-6,9 pct.

  • Havre er glutenfri, hvilket fødevareindustrien er meget interesseret i.

  • Havre er også rig på antioxidanter, blandt andet en gruppe kaldet avenanthramider, som ikke findes i andre planter end havre.

  • Læs mere om havrens sundhedsmæssige egenskaber her

»På eksportmarkederne tegner Finland og Sverige sig for henholdsvis 12 og 7 pct. af det globale marked for havre. Danmarks ligger til sammenligning under 1 pct., og vores eksport figurerer sjældent i eksportopgørelserne for havre. USA importerer 55 pct. af havren på verdensmarkedet, mens Tyskland importerer 12 pct. Det er tankevækkende. Vi burde jo have en andel af disse markeder. Markedsanalytikerne siger samtidig, at efterspørgslen på konventionel havre er faldende, men den stiger for økologisk havre.«

Og havre ér hot, understreger Jesper Fog-Petersen:

»Markedsundersøgelser viser, at efterspørgslen på havre på verdensmarkedet er stigende, hvilket skyldes nye landvindinger, som dokumenterer, at havre har – sammenlignet med andre kornsorter - unikke egenskaber. For eksempel er havre den kornsort, der har det højeste proteinniveau (11-15 pct.), havren har også det højeste fedtindhold, hvilket gør havre til en af de mest nærende fødevarer, vi har. Samtidig er der en god balance mellem næringsstofferne, som passer fint til den energi, vi skal have som mennesker gennem kosten.«

Bruges også i kosmetik

Ud over at være god i kosten er antioxidanterne og fedtet i havre også anvendelige i kosmetik på grund af indholdsstoffernes antiinflammatoriske virkning, hvilket betyder, at markedet for havre også omfatter kosmetikindustrien, fortæller han.

»Ser vi frem, er markedet for havre større, end vi traditionelt forestiller os. I Frankrig har man specialiseret sig i at udvinde de gode stoffer af havren, inden den skrider, så man kan høste afgrøden flere gange. Råvaren bruges i kosmetikindustrien,« siger han og tilføjer:

»Derudover er glutenfri et kæmpemarked i udlandet. Havre er også et rigtigt godt foder til høns. Brød kan bages glutenfri af havre. Proteinprodukter baseret på havre er efterspurgt i fitnesscentre. Is kan laves med havre som stabilisator og fedtkilde. Havredrik er den mest klimavenlige plantedrik. Havreskallerne anvendes i Finland i spegepølser, ligesom man også i Finland laver engangsemballage af havreskallerne. I Danmark bruger vi allerede gryn og havredrik, men der er mange flere udviklingsmuligheder.«

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud