Annonce

Annonce

Annonce

Margith Bjerre sidder mellem en flok af køer

Margith Bjerre har drevet Labøllegård biodynamisk siden 2016. Den nære kontakt til dyrene er en hjørnesten i gårdens kødproduktion. Foto: Peter Nordholm Andersen

Højlandskvæg i et frugtbart kredsløb

Trivslen løber som den røde tråd igennem Labøllegård. Her lever 25 skotske højlandskvæg et roligt liv, hvor de kun æder græsfoder. For Margith Bjerre er velfærden indkapslet i et lukket kredsløb, der cirkulerer mellem jord, foder og dyr i en biodynamisk produktion.

»Nå, er du der, Eline. Vil du lige hilse på mig?«

Eline står smågumlende bag ved Margith Bjerre, skubber lidt til hende med mulen og lader sin ru tunge fare hen over hendes jakke.

Et par af Elines langhårede artsfæller har langsomt også nærmet sig landmanden, der bor i et hus helt tæt på de 25 skotske højlandskvæg, som græsser i et kuperet terræn på Nordfyn.

Den nære kontakt til dyrene er en hjørnesten i Labøllegårds kødproduktion. En tradition i den gode relation mellem mennesker og dyr er, at nyfødte kalve får et navn.

»Skal vi lave højkvalitetskød, skal vi sørge for, at dyrene får et højkvalitetsliv. Derfor er det vores mål, at dyrene ikke på noget tidspunkt udsættes for stress. Jeg mener, at kroppen og dermed kødet husker stress. Og der er jo ingen grund til at spise stress – det er vi mennesker i forvejen rigtig gode til,« siger Margith Bjerre, der har en gårdbutik på ejendommen, som har været drevet biodynamisk siden 2016.

Alsidigt græsfoder

I den periode er det langtfra kun kvægets trivsel, der har været i fokus. Hun ser hele bedriften som et kredsløb, hvor man i stor udstrækning kun anvender stedets ressourcer.

Hendes 25 stykker kvæg indgår i en holistisk af græsning i en række folde fordelt på gårdens ni hektar, og når køerne flyttes rundt, foregår det i dyrenes eget tempo. Dertil kommer, at køerne spiser en menu af 20-25 forskellige planter: En lang række græsarter samt for eksempel vejbred, lancetblad, kørvel, persille, kummen, cikorie, der er sået ud i græsmarkerne.

Skal vi lave højkvalitetskød, skal vi sørge for, at dyrene får et højkvalitetsliv. Derfor er det vores mål, at dyrene ikke på noget tidspunkt udsættes for stress.

— Margith Bjerre, kødproducent, Labøllegård

Margith Bjerre påpeger, at det alsidige græsfoder dækker kvægets behov for vitaminer og mineraler. De får højst hver en spiseskefuld tilskudsvitamin om ugen. Hun har sunde og raske dyr og aldrig haft dødfødte kalve.

»At vi siden 2016 aldrig har haft brug for dyrlæge til syge dyr, siger mig noget om et højt næringsindhold i græsset,« pointer Margith Bjerre.

Levende, livskraftig jord

Hun forklarer, at ”bio” står for liv, mens ”dynamik” handler om noget, der virker ved egen kraft. For hende er den definition kernen i det at være biodynamiker.

Ved hjælp af gentagne jordanalyser kan biodynmikeren se, at humuslaget bliver bygget op, når hun »støtter jorden i sit arbejde« med biodynamiske præparater, kompost, mælkesyrebakterier samt hø-te.

»På et af mine jordstykker har der aldrig gået kvæg, og det har ifølge jordanalyserne klaret sig væsentligt dårligere. Det viser mig, hvor vigtigt et værktøj kvæget er, når det handler om livet i jorden. Vi får opbygget bakterier, svampe og regnorme i jorden, som betyder højt næringsindhold i alle de planter, der gror,« siger Margith Bjerre og fortsætter:

»Jeg får et helt andet produkt ud af den holistiske afgræsning, fordi dyrene er med til at opbygge humuslaget i jorden. Og så får dyrene bedre foder med næringsstoffer, der ikke findes i marker med mindre humuslag. Jeg tror på, at det har en synergieffekt, som selvfølgelig påvirker kødkvaliteten.«

Analyser af kødet har da også vist, at indholdet af fedtsyren omega-3 ifølge Margith Bjerre »ligger rigtig flot i forhold til omega-6«.

Ud over fedtsyremikset påpeger hun, at kød fra skotsk højlandskvæg er kortere i sine fibre, mere mørt og tyggevenligt.

»Smagsmæssigt er det et meget anderledes produkt. Der er en snert af vildt, noget mørkt i det. Om det skyldes, at dyrene udelukkende får græsfoder, ved jeg ikke, men vores kunder siger, at det er noget af det møreste, de har smagt,« fortæller Margith Bjerre.

Margith Bjerres erfaring er, at transport stresser dyrene, og derfor ender de livet på bedriften. Først derefter transporteres slagtekroppen til slagteriet
Margith Bjerres erfaring er, at transport stresser dyrene, og derfor ender de livet på bedriften. Først derefter transporteres slagtekroppen til slagteriet. Foto: Peter Nordholm Andersen

Det er langtfra kun de klassiske udskæringer, hendes kunder er interesserede i. Også indmaden går som varmt brød i hendes forretning.

»Det er især unge mennesker, der gerne vil spise eksempelvis en milt fra de sunde, græsfodrede og biodynamiske dyr. De mener, at det er sundt for deres egen milt. Det er jo også almindeligt at bruge organer i homøopatiske produkter, så det er logisk for mig,« understreger Margith Bjerre.

Afliver på gården

Hun forklarer, at kunderne finder hende, fordi hun er biodynamisk, hvilket for hende er »toppen af poppen«, når det kommer til rene produkter.

Ifølge Margith Bjerre er erfaringen på gården, at transport stresser dyrene.

»Transporten har en pris, og det er ikke nogen god idé, når du vil lave superkød,« uddyber hun.

Derfor slutter højlandskvæget sin tilværelse på den jord, hvor de har levet – og bidraget til livet. De aflives på stedet, og først derefter transporteres slagtekroppen til slagteriet.

»De andre dyr regerer ikke på lyden af de bedøvende skud og på, at et dyr falder om. Ingen bliver bange. Og det gode er, at vi ved, hvordan dyrene har haft det – lige til det sidste sekund.«

Flere artikler fra samme sektion

Crowdfunding blev ingen genvej til øget vækst for selskab bag økologiske måltidskasser

Simple Feast dropper crowdfunding som middel til at sikre yderligere kapital til selskabets ambitiøse vækstplaner.

16-07-2021 2 minutter finansiering

Tyrekalve skal have en økologisk fremtid

Forskere ved Aarhus Universitet vil udvikle to koncepter for kalve- og ungdyrkød fra den økologiske mælkeproduktion. Koncepterne er baseret på græs, og det hele begynder med kalve, der får masser af mælk hos ammetanter.

16-07-2021 4 minutter

Designergødninger testes i marken

Nye teknologier gør det muligt at raffinere kløvergræs og designe økologiske gødninger med forskelligt indhold af næringsstoffer, bl.a. svovlsur ammoniak. Det kan være en vej til et mere klimavenligt økologisk landbrug.

16-07-2021 3 minutter Næringsstoffer,   Planteavl,   Forskning