Annonce

Annonce

Der bliver høstet græs på marken

En af forberedelserne før høst er at tjekke, om dækkene kan klare en sæson mere. Foto: Karen Munk Nielsen

Høsten nærmer sig - er du klar?

FAGLIGT TALT: Det er godt givet ud at bruge tiden inden høst på forberedelse og dermed undgå tidstab og besvær i høsten.

Af: Mads Juul, planterådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Der går ikke lang tid, før høsten for alvor går i gang, og årets løn skal hentes ind, derfor er det også vigtigt, at den kommer sikkert i hus og på lager. Det er godt givet ud at bruge tiden inden høst på forberedelse og dermed undgå tidstab og besvær i høsten.

Mejetærskeren bør være ren og serviceret, så man undgår forurening med fremmede arter i den nye høst og unødige nedbrud undgås. Det samme er også relevant for kornvognene. Tjek om dækkene kan klare en sæson mere, så man ikke holder med et punkteret dæk på landevejen og sørg for at der ikke sidder nogle gamle kerner i et hjørne eller mellem brædderne. Særligt i kvalitetskorn skal der ikke mange fremmede kerner til at kassere et parti og dermed miste tillægget.

Sørg for at lageret er tømt og rengjort, så eventuelle skadedyr ikke kan overføres til den nye høst og ødelægger den.

Start blæsere og transportanlæg op nu og tjek at alt kører, som det skal, så eventuelle fejl kan udbedres, før høsten begynder. Det kan også være en god ide at gennemgå afgrøderne og beslutte, hvor på lageret de skal ligges ind. Her gælder det om at vurdere deres behov for tørring og beluftning.

Særligt frø stiller større krav til tørring og blæserkapacitet end korn, det er derfor vigtigt at lægge det ind på det tørreri, der passer bedst til at løse tørreopgaven - derefter kan man eventuelt flytte det efter endt tørring til at andet lager for beluftning, derved får man også vendt og luftet bunken, og tørreriet kan udnyttes til andre afgrøder.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud