Annonce

Annonce

Annonce

Kort fra DMI viser tørkeindekset i Danmark for april 2020

Det meste af Danmark er enten i forøget eller høj risiko for tørke. Det langvarige tørre forår er et eksempel på et fastlåst vejrsystem, og der er endnu for lidt viden om, hvordan man kan forudse disse vejrsystemer. Kilde: DMI

Hul i viden om ekstremvejr kan koste landmænd dyrt

Der er behov for mere viden om fremtidens vejrmønster, hvis landbruget skal kunne håndtere en gentagelse af de seneste års ekstremvejr.

De seneste år har budt på ekstreme vejrhændelser i Danmark: Både længerevarende tørke og oversvømmelser af markerne har givet landmændene store udfordringer med deres udbytter og kostet på bundlinjen. 

Fastlåst vejr - også betegnet som ‘blocking events’ - betyder, at perioder med samme vejr vil dominere i længere tid ad gangen, hvilket bl.a. dansk landbrug har set med al tydelighed de senere år med både langvarig tørke og regn. 

Spørgsmålet, der presser sig på, er imidlertid, om man kan forvente mere eller mindre af dette fastlåste vejr i fremtiden, og det er nødvendigt at få mere viden om fænomenet, hvis man f.eks. skal udvikle varslingssystemer, som gør landbruget og kommunerne i stand til at håndtere tørke og oversvømmelser bedre. 

Det siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi samt adm. direktør for klimaforskningscentret Nansen Centret i Bergen.

“Klimaet er kaotisk, det er svært at spå et år frem - men vi kan bestemt blive bedre til at klimavarsle. Vi ved, at en varmere atmosfære giver mere nedbør, men så får vi en periode på tre måneder som i 2018, hvor vi ikke ser skyggen af regn. Vi skal vide mere om, hvorfor det er, at vi får disse unormale vejrhændelser, som bryder med normalforholdene. Det er ekstremhændelserne, der koster samfundet milliarder. Vi skal blive bedre til at forstå disse og varsle. Du får ikke kommuner og landmænd til at investere bare for investeringernes skyld. De skal have en viden om hvorfor, og hvordan det kan hjælpe dem. Og her kan vi videnskabeligt tilvejebringe ny viden om klimasystemet,” siger han.

Så er spørgsmålet, om vi som samfund har råd til bare at læne os tilbage uden at gøre noget?

— Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi samt adm. direktør for klimaforskningscentret Nansen Centret i Bergen

Selvom det koster at investere i ny viden og udvikling af klimavarslingsmodeller, er spørgsmålet ifølge Sebastian Mernild om, hvilken regning man ender med, hvis man intet gør. Han vurderer, at hvis de langsigtede tendenser kommer til at fortsætte, kan man fremover meget vel ende med lige så store problemer som i tørkeåret 2018.

“Så er spørgsmålet, om vi som samfund har råd til bare at læne os tilbage uden at gøre noget?” siger han. 

For at lave retvisende varslingssystemer er det afgørende, at man får bedre styr på de fysiske processer i klimasystemet, som skaber disse længerevarende vejrmønstre.

“Vi skal have bedre styr på de fysiske processer og årsagerne, og hvad vi kan forvente inden for det næste årti i relation til ekstremhændelser. Får vi ikke styr på de fysiske årsager til disse forandringer, famler vi i blinde, og så bliver vi påvirket samfundsøkonomisk af det,” forklarer han.

Viden om de fysiske årsager til det fastlåste vejr er præget af usikkerheder og manglende forskning, og derfor har klimamodellerne svært ved at forudsige dem. Nogle forskere vurderer, at vi vil se flere og større tilfælde af fastlåst vejr, i takt med at kloden bliver varmere, og klimaet ændrer sig, men der er ikke konsensus om det.

Et studie fra sidste år viste dog, at fastlåst vejr kan blive større i omfang som konsekvens af klimaforandringerne. Særligt på den nordlige halvkugle, kan omfanget af et vejrsystem blive øget med op mod 17 pct. om sommeren, mens tallet er lidt lavere for vinterhalvåret. Altså vil flere mennesker - og dermed også landbrug - blive påvirket af det samme fastlåste vejrsystem samtidig.

“Vi begynder at se de her længere tendenser - den samme type vejr over længere tid. Forestil dig 2018 tre gange det næste årti,” siger Sebastian Mernild og tilføjer: 

“Ved vi, hvad der venter, kan landbruget og kommunerne tage forholdsregler og forberede sig, for eksempel ved at anlægge dræn eller vandingssystemer.”

Flere artikler fra samme sektion

Landmand gav jord tilbage til naturen

Da Tage Størup fra Skellerup ved Silkeborg besluttede sig for at gå på pension som landmand, gav han noget af sin jord tilbage til naturen.

02-06-2020 4 minutter Biodiversitet

Gratis økologiske omlægningstjek i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune tilbyder i samarbejde med Økologisk Landsforening gratis omlægningstjek til landmænd i kommunen.

02-06-2020 2 minutter Omlægning

Bedre dokumentation skal fjerne tvivl om afgræsning

Blandt tilhængerne af holistisk planlagt afgræsning er der ikke tvivl: Systemet leverer på klima, biodiversitet og dyrevelfærd, men skal HPA redde kreaturerne gennem klimaindsatsen, skal der fakta på bordet.

02-06-2020 6 minutter Biodiversitet,   Holistisk afgræsning