Hvad skal vi med al den gødning?

I de konventionelle majsmarker er nedfældet gylle, som placeres i et bånd i en passende afstand under majsfrøet, på vej til at blive en succes efter en langsom start, men hvordan fungerer metoden i en økologisk majsmark? 

Det har Seges Økologi Innovation sat sig for at undersøge sammen med Syddansk Økologi, og forsøgsmarken blev vist frem på en markvandring i slutningen af juni.

Marken bar tydeligt præg af, at rågerne har fundet vej til dette spisekammer, men i de forsøgsled, der havde overlevet kragefuglenes hærgen, stod planterne i ensartede rækker, og på trods af faldende mængde tildelt N fra led til led var der ikke synlig forskel på planterne.

»Hvad skal vi med al den gødning, når de ugødede planter står lige så flot som de gødede?« udbrød Chefkonsulent Inger Bertelsen fra Seges Økologi Innovation, da deltagerne skridtede forsøgsledene af. 

Dog med den tilføjelse at forskellen nok vil vise sig senere på sæsonen.

»Vi arbejder med dette forsøg, fordi vi gerne vil undersøge, om de gode erfaringer fra de konventionelle forsøg kan give lige så gode resultater i økologiske majsmarker, hvor vi jo er udfordret af, at vi ikke har så meget N til rådighed,« sagde Inger Bertelsen og fortsatte:

»For at hindre udvaskning af næringsstofferne vil vi gerne have majs flyttet ud på arealer, hvor der ikke er forfrugt af kløvergræs, og samtidig håber vi på, at den nedfældede gylle kan give majsplanterne det lille ekstra skub, så de bliver nemmere at renholde, og som sikrer, at planterne kommer godt fra start og hurtigt får sig etableret, så den periode, hvor rågerne kan fouragere på majsmarken, bliver så kort som mulig.«

Er robotter løsningen?

Økologikonsulent Birgitte Popp Andersen fra Syddansk Økologi havde et alternativt bud:

»Måske tænker vi for konventionelt. Markrobotter, som kører rundt i marken og holder den ren, er på vej, og måske kan disse forsynes med anordninger, som kan skræmme rågerne væk. Når robotten hele tiden flytter sig, vil rågerne nok ikke vænne sig så hurtigt til skræmmerne, som når de er stationære,« sagde hun.

Chefkonsulent Sven Hermansen fra Seges Økologi Innovation bakkede op:

»Vi skal have gang i alt, som virker. Fra næste år er problemet ikke kun økologernes, for den bejdse, de konventionelle bruger, er forbudt fra næste år; og det biologiske alternativ, der er under udvikling, er tidligst klar til salg om nogle år,« sagde han.

Priming giver hurtig start

Ud over forsøgsled med varieret mængde nedfældet gylle, var der på marken også forsøgsled med primede majs. Tre sorter: Autens KWS, Edgar KWS og Avitus KWS (tidlig sort) indgår i forsøget som henholdsvis primede og ubehandlede frø.

»Priming lyder fancy, men det er faktisk meget simpelt: Man lægger frøene i blød, før man sår dem,« sagde Inger Bertelsen.

Men så enkelt er det dog ikke:

»Vi kunne ikke overtale frøfirmaet til selv at levere de primede frø, og med de erfaringer, vi nu har, forstår jeg dem godt,« fortalte Inger Bertelsen og fortsatte:

»Majsfrø er sarte frø, og risikoen ved priming er, at de, hvis man ikke gør det rigtigt, mister spireevnen. Koldkærgård (Teknologisk Institut) påtog sig opgaven, og vi gik i gang med at studere litteraturen for at finde den mest optimale metode til priming af majsen. Vi besluttede os til at lægge frøene i blød i 18 timer, og derefter lufttørre dem i fire timer, hvorefter de straks sås.«

Inger Bertelsen fortalte også, at formålet med primingen er at give planterne en bedre start, så de hurtigt bliver til kraftige planter.

»Det har været et tørt forår i år, så behandlingen har været relevant,« tilføjede hun.

Forsøgsleder John Hansen fra Landbo Syd fortalte, at de primede frø har været lette at arbejde med, og at planterne i leddene med de primede frø kom hurtigere fra start; men at forskellene i dag er udlignet.

Ifølge Inger Bertelsen skal man bruge mere tid end ét år på at finde ud af, om de primede frø i længden giver planterne en fordel. Derfor er det for tidligt at konstatere ret meget i dette forsøg.