Annonce

Annonce

Billede af hvedegræsrødder

Hvedegræs er flerårig og skal derfor ikke etableres hvert år. Desuden har den et meget dybere rodnet end almindelig hvede og kan indlejre mere kulstof i jorden. Foto: Jim Richardsson

Hvedegræs kan sænke landbrugets klimaaftryk

Hvedegræs har potentiale til at blive en klimavenlig afløser for hvede. Lige nu er afgrøden dog for meget græs og for lidt hvede, og det skal forskere ved Københavns Universitet forsøge at lave om på i et nyt projekt.

Hvis forskere og forædlere formår at få kernerne til at sidde fast i akset og dermed øge udbyttet, er hvedegræs en afgrøde, der vil kunne sænke landbrugets klimabelastning betragteligt. Det skyldes flere forhold. Hvedegræs er flerårig og skal derfor ikke etableres hvert år. Desuden har den et meget dybere rodnet end almindelig hvede og kan indlejre mere kulstof i jorden. Det skriver Københavns Universitet på sin hjemmeside.

”Hvedegræs har mange af de samme gener og egenskaber som almindelig hvede, men den er dårlig til at holde på sine frø, der også er mere tynde. Det gør, at den giver et mindre udbytte, når landmanden høster, og det er han selvfølgelig ikke interesseret i,” forklarer professor Michael Palmgren fra Københavns Universitet.

Han og forskerkolleger skal derfor i projektet 'Deeproots' undersøge, om de kan finde varianter af hvedegræssets gener, der gør den i stand til at holde på frøene. Planen er at så hvedegræs på Fyn og Lolland til formålet.

”Hvedegræs har tre gener, der gør, at den let smider sine frø. Vi vil gerne slippe af med alle tre, for bare ét af dem er nok til, at frøene tabes på jorden. Derfor håber vi, at vi kan finde planter i marken, der har varianter af disse gener, der ikke længere fungerer, så den kan holde på frøene i længere tid. Vi regner kun med at finde én variant ad gangen, så det vil kræve et omfattende krydsningsarbejde, indtil afgrøden bliver optimal – set fra et landbrugsperspektiv,” siger Michael Palmgren i en omtale af projektet.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud