Annonce

Annonce

Bent Rasmussen

Bent Rasmussen på naturmødet: Der er et stort ønske om, at dyrene skal helårsafgræsse naturarealet med et lavt dyretryk. Det stiller krav om, at der er læ og ly til dyrene, der jo ikke kan flytte sig, hvis klimaet bliver for hårdt. Foto: Irene Brandt

Hvem passer på dyrene, der passer naturen?

Samspillet mellem husdyr og natur er blevet ændret i takt med landbrugets udvikling. Tidligere græssede husdyrene i naturen, fordi agerjorden skulle bruges til afgrøder. I dag er det salget af kød fra naturplejerne, der finansierer naturplejen. Men hvor er vi på vej hen?

»Trenden går i retning af, at vi i fremtiden vil se naturpleje afkoblet fra kødproduktionen, hvor dyrene lever hele året i det naturområde, de skal afgræsse, og hvor formålet med dyrene ikke længere er, at de en dag skal slagtes,« sagde Bent Rasmussen, der er projektleder i projektet 'Dyrevelfærd i naturplejen', som er finansieret af Kvægafgiftsfonden.

Ordene faldt på arrangementet Dyrevelfærd i naturplejen på Learn-scenen på Naturmødet 2019.

»Projektets formål er at sikre dyrenes trivsel under de ændrede rammer og målsætninger. Ligesom det også er et mål at bevare den anerkendte og naturlige sammenhæng mellem naturafgræsning og kødproduktion som en vigtig driftsgren for både landbruget og samfundet,« sagde Bent Rasmussen.

Han uddybede, hvorfor Økologisk Landsforening har taget emnet op:

»Mange af vores medlemmer, som laver naturpleje, er meget frustrerede over, at de bliver skældt ud for det arbejde, de laver. Samtidig har landbruget mulighed for at producere klimaneutralt oksekød i naturplejen.«

Velfærdsindikatorer

I projektet vil der blive udarbejdet velfærdsindikatorer for dyrene i naturplejen, som skal ligge til grund for formuleringen af en velfærdsprotokol for naturafgræsning.

»Vi har tidligere lavet manualer for dyrevelfærd for de økologiske malkekøer, og denne metode vil vi også bruge til at lave en manual for dyrevelfærd i naturafgræsningen,« sagde Bent Rasmussen.

En anden trend, som præger synet på husdyr i naturplejen, tager afsæt i forventningen om dyrenes mulighed for at leve et naturligt liv, hvor ko og kalv går sammen.

Åbning Naturmødet 2019. Miljø og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og Mette Fredriksen åbnede Naturmødet. Mette Frederiksen vil forbyde brugen af sprøjtegift på offentlige arealer. Jakob Ellemann-Jensen er af hensyn til de invasive arter betænkelig ved at forbyde sprøjtegift på offentlige arealer. ’Brug en spade!’ rådede en deltager blandt åbningens publikum til ministeren. Foto: Irene Brandt

»Der er et stort ønske om, at dyrene skal helårsafgræsse naturarealet med et lavt dyretryk. Det stiller krav om, at der er læ og ly til dyrene, der jo ikke kan flytte sig, hvis klimaet bliver for hårdt. På store naturarealer vil der ofte være adgang til begge dele. Dyrene udsættes også for kulde og varme - men man kan jo vende den om og spørge, om ikke de opstaldede dyr betaler en utrolig høj pris for at være i den varme stald de 10-15 dage om året, hvor det er bidende koldt ude i det fri. De står der jo også de 350 dage om året, hvor de fint ville kunne være ude,« sagde Bent Rasmussen.

Sulter koen?

Helårsafgræsning kan også udfordre naturplejedyrenes adgang til foder.

Partirunde. Naturen er emnet for den store partidebat på Naturmødet i Hirtshals. Uffe Elbæk roser Enhedslisten for deres udspil om naturzoner på 25 pct. af Danmarks areal. De fleste andre politikere taler om klimaet. Dog ikke Morten Østergaard, som vil udnytte muligheden for at flytte penge fra den direkte landbrugsstøtte til Landdistriktsmidlerne til gavn for naturen. Foto: Irene Brandt

»Idéen er, at de, når foderudbuddet er lavt om vinteren, skal æde den opvækst af vedplanter, som ellers ville føre til, at arealet ville springe i skov. Det er naturligt for naturplejedyrene, at de i nogle dage godt kan være sultne; men systemet er forkert, hvis dyrene sulter i flere uger,« sagde Bent Rasmussen. Han fortsatte:

»Kan et dyr tåle at komme ned på huld 2? Ja, hvis græsset begynder at gro i morgen, er det ikke et problem. Man skal også kigge på, om dyret taber sig, fordi maven ikke er fuld, for så er det dyremishandling og dyret lider af sult. Spiser det i stedet kviste og knopper, føler det ikke sult; men det taber sig, fordi det er dårligt foder.«

Skal vi skyde eller lade dyret lide?

Terrænets bæreevne, hvis populationstilvæksten skal bestemme, er en anden udfordring for helårsafgræsning med dyr, som ikke har andet formål end at afgræsse naturarealer.

»Mange er af den opfattelse, at dyrene skal leve og dø i naturen; men der er jo ikke store rovdyr, som kan afslutte det syge dyrs lidelser. Og er naturen ikke ligeglad med, om vi skyder det syge dyr, eller om vi lader det ligge og dø over 10-12 dage?« spurgte Bent Rasmussen og fortsatte:

»Man kan i princippet også forestille sig, at man i stedet for at lade dyrene selv regulere deres antal, praktiserede udtagning af overskydende dyr, som derefter kan indgå i en bæredygtig kødproduktion. Så der også i fremtiden vil være plads til en eller anden form for landbrug i naturplejen.«

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud