Annonce

Annonce

Markvandring

Workshoppen blev afsluttet med en tur ud i naturlandskabet i Molslaboratoriet, hvor Jeppe Flarup Sørensen fortalte om erfaringerne med rewilding. Foto: Irene Brandt-Møller

Ny manual skal sikre velfærden for naturplejende kvæg

Spørgsmålet blev stillet og til dels besvaret på en workshop arrangeret af Økologisk Landsforening på Molslaboratoriet.

En ny manual skal give gode råd til, hvordan landmænd sikrer velfærden for naturplejende kvæg, men der er behov for input, før den færdiggøres.

Derfor afholdt Økologisk Landsforening for nylig en workshop om emnet, hvor bl.a. Dyrenes Beskyttelse, kommunale naturmedarbejdere og Fødevarestyrelsen mødte op.

Målet er, at manualen med titlen Græsserliv 100 på samme vis som Kalveliv 100, Kvieliv 100 og Koliv 100 skal hjælpe landmænd og rådgivere til at lave en velfærdsvurdering blandt naturplejende dyr i forbindlese med rewilding, hvor man regulerer bestanden, ud fra hvad naturarealet kan bære. 

På workshoppen skulle deltagerne hjælpe med at definere relevante velfærdsindikatorer for kvæg i naturpleje, som skal danne grundlag for et udkast til den kommende velfærdsprotokol for naturafgræsning.

Iben Alber Christiansen, der er økologikonsulent med speciale i kvæg i Økologisk Landsforening, satte deltagerne ind i, hvad manualen skal bruges til:

»Vores manualer i serien er ikke et kontrolredskab, men en støtte til landmanden i at opnå egne målsætninger, og i dag håber jeg, vi kan definere yderpunkterne for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er, når det drejer sig om naturplejende dyr,« sagde Iben Alber Christiansen.

For tre år siden startede Molslaboratoriet sit rewilding-projekt på 120 ha naturareal. Dengang var der 13 Exmoor-ponyer og 13 Galloway-kreaturer. I dag er der 36 heste og 44 kreaturer. Forvalteren på Molslaboratoriet, Jeppe Flarup Sørensen, forventer, at han til vinter for første gang bliver nødt til at tage dyr ud af projektet, fordi der ikke er mad nok til alle. I givet fald vil han tage de dyr ud, der klarer sig dårligst
For tre år siden startede Molslaboratoriet sit rewilding-projekt på 120 ha naturareal. Dengang var der 13 Exmoor-ponyer og 13 Galloway-kreaturer. I dag er der 36 heste og 44 kreaturer. Forvalteren på Molslaboratoriet, Jeppe Flarup Sørensen, forventer, at han til vinter for første gang bliver nødt til at tage dyr ud af projektet, fordi der ikke er mad nok til alle. I givet fald vil han tage de dyr ud, der klarer sig dårligst. Foto: Irene Brandt Møller

På Molslaboratoriet, hvor workshoppen foregik, er man på vej ind i den 3. vinter med heste og kreaturer i én stor indhegning i forbindelse med laboratoriets eget rewilding-projekt. Jeppe Flarup Sørensen er forvalter på laboratoriet og har blandt andet ansvaret for at tilse naturafgræsserne.

»Vi har udviklet vores eget vurderingssystem, som vi én gang om ugen vurderer dyrene efter. Med afsæt i kombinationen af, hvor dyrene ligger på skalaen fra 1-5, og mængden af mad dyrene har adgang til i den kommende tid, vurderer vi fra gang til gang en tærskelværdi for, hvornår dyrene i første omgang skal holdes under tættere opsyn, og derefter måske skal tages helt ud af laboratoriet. Hidtil har vi ikke taget dyr ud. Vi troede sidste vinter, det ville blive nødvendigt, men det gjorde det ikke. I den kommende vinter er jeg dog helt sikker på, at det bliver nødvendigt,« sagde Jeppe Flarup Sørensen.

Han understregede, at der er én ulempe ved Molslaboratoriets scoringssystem:

»Det er totalt subjektivt, hvor de enkelte dyr placeres på listen, så det skal være den samme person, der laver scoren hver gang,« sagde han og tilføjede:

»En anden udfordring er, at det er et meget stort areal, vi skal tilse, og dyrene stiller jo ikke op på en række, når vi er ude for at vurdere dem tre gange om ugen. Derfor har vi nu indkøbt en drone, så vi lettere kan finde, hvor dyrene går.«

Erfaringerne fra Molslaboratoriet viser også, at dyrene opfører sig anderledes end forventet.

»Vi observerer, at de deler sig, afhængigt af hvor meget mad der er. Er der meget mad, græsser de i flok, er der kun lidt mad, deler de sig op og spreder sig, samtidig med at de begynder at spise andre fødekilder end det foretrukne græs,« sagde Jeppe Flarup Sørensen.

Det er Kvægafgiftsfonden, der støtter udviklingsarbejdet med manualen Græsserliv 100 i projektet Dyrevelfærd i naturafgræsningen. Første udgave af manualen forventes at være klar inden nytår.

Blandingen med heste og køer fungerer godt i forhold til naturplejen, og han konstaterede, at mængden af parasitter i dyrene ikke er stor, selvom alle arealer helårsafgræsses.

»Samtidig kan vi se, at de spiser mere varieret og af alle de fødekilder, de har adgang til - også olden, selvom nogle mener, at de kan dø af det,« sagde Jeppe Flarup Sørensen.

Han deltog i forbindelse med workshoppen i den arbejdsgruppe, der skulle vurdere kravene til management af naturplejedyrene.

Arbejdsgruppens deltagere var enige om, at der især skulle være opmærksomhed omkring alle de tidspunkter, hvor mennesker håndterer dyrene. Det være sig ved flytning mellem naturarealer, håndtering af syge dyr, kælvninger og slagtning. I disse sammenhænge er det vigtigt, at der arbejdes efter systemer, der er tilpasset dyrene og ikke omvendt, fastslog arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen prioriterede også flokkens sammensætning højt, og de hældte ikke i retning af de homogene flokke, som ofte foretrækkes, når dyrene er meget på stald. I stedet brugte landmændene i gruppen bevidst at sammensætte flokke, hvor erfarne køer kunne guide kvierne, hvilket både giver en bedre afgræsning og er en stor hjælp, når kreaturerne skal flyttes.

Ifølge projektets leder, Bent Rasmussen fra ØL, tager arbejdet afsæt i Det Dyreetiske Råds udtalelse om brug af dyr til rewilding ved naturforvaltning. 

Rådet har drøftet dilemmaet mellem at lade dyrene leve som vildtlevende for at fremme en bestemt natur og at skulle varetage hensyn til dyrevelfærd, idet Rådet ikke mener, at det naturlige liv nødvendigvis er ensbetydende med optimal dyrevelfærd. Rådets medlemmer finder det afgørende, at de udsatte dyr er hårdføre nok til at kunne klare sig i det valgte område, og medlemmerne finder det problematisk, hvis dyrene på grund af den situation, de er blevet bragt i, overlades til lidelse, evt. med dødelig udgang.

Der er forskellige vurderinger blandt Rådets medlemmer af, hvornår der er behov for, at mennesker griber ind. Medlemmerne er dog enige om anbefalingen af de konkrete tiltag.

Det Dyreetiske Råd anser det for afgørende, at der også er fokus på dyrevelfærd i rewilding-projekterne og ikke bare på naturforvaltning. Nogle af Rådets medlemmer er stærkt bekymrede for udviklingen af disse projekter, og alle medlemmer er enige om, at hensyn til dyrevelfærd skal inddrages allerede ved planlægning af udsætning af dyrene.

Flere artikler fra samme sektion

Plantebaseret firma søger danske producenter af grøntsager

Salget af økologiske måltidskasser hos Simple Feast er nu blevet så stort, at selskabet kan høste flere fordele ved at handle direkte med danske og svenske producenter af grøntsager.

21-02-2020 4 minutter Plantebaserede fødevarer

Ny regel om brug af ikke-økologisk N-gødning i 2020

FAGLIGT TALT: Alle økologer skal nu dokumentere et behov for N-gødning, når man bruger ikke-økologisk N-gødning. Loftet på de 50 kg udnyttet ikke-øko N pr. ha. falder væk i 2020.

18-02-2020 2 minutter Næringsstoffer,   Fagligt talt

Planteavl kan blive næste bølge for maskinstationer

Økologisk markdrift kræver nogle gange særlige løsninger, udstyr og større præcision. Maskinstationerne kan byde ind med løsninger, hvis flere økologer efterspørger dem.

14-02-2020 3 minutter Planteavl