Annonce

GreenF-september.png

Annonce

NOFF_DAN-okt-nov.jpg

Annonce

Daka_oktober-compressed.jpg
Køer står på række i en udendørs stald

Samlet set udgør importeret foder og gødning 38 pct. af klimabelastningen på de konventionelle bedrifter i analysen og 27 pct. på de økologiske. Foto: Karen Munk Nielsen

Importeret foder gør konventionel mælk mere klimatung end økologisk

Der er stor forskel på klimabelastningen ved mælkeproduktion fra bedrift til bedrift, og soja udgør sammen med andre importvarer en stor post, viser analyse af 13 klimaregnskaber på økologiske og konventionelle bedrifter.

Rettelse: Tabellen i teksten er opdateret d. 12/10 kl. 12:28, da den oprindeligt viste forkerte tal.

Hver gang, en forbruger lægger en liter økologisk mælk i indkøbsvognen, har det kostet ca. et kg CO2e (ækvivalenter; alle drivhusgasser omregnet til CO2’s effekt). at frembringe den hos landmanden.

Der kan imidlertid være stor forskel på, om mælken er produceret af landmand A eller B. Det viser en række klimaregnskaber, som geografistuderende Nana Winther Kjær har analyseret som led i sit speciale ved Københavns Universitet.

Klimaregnskaberne er udarbejdet af Økologisk Landsforening i 2020 hos seks økologiske og syv konventionelle mælkeproducenter i Midtjylland med værktøjet Klimalandmand.

Klimabelastningen pr. kg mælk varierer i disse regnskaber fra 0,7 til 1,5 kg CO2e pr. kg mælk hos de økologiske producenter og fra 1 til 1,8 kg hos de konventionelle. I klimaberegningen indgår importeret foder og gødning, og det er den primære grund til, at økologisk mælk i gennemsnit kommer ud med et lavere aftryk på klimaet end konventionel mælk. Uden denne import ville klimabelastningen ved de to produktioner være næsten identiske; hhv. 0,7 og 0,8 kg CO2e. pr. kg mælk i økologernes favør, viser Nana Kjærs analyse.

Økologiske mælkeproducenter dyrker typisk en større del af foderet selv, og foderimporten bliver tilsvarende lavere. Økologerne importerer heller ikke kunstgødning. Samlet set udgør importeret foder og gødning 38 pct. af klimabelastningen på de konventionelle bedrifter i analysen og 27 pct. på de økologiske.

Soja tegner sig alene for halvdelen af klimabelastningen fra foderimporten, selv om den i mængde kun udgør 13 pct. Det skyldes bl.a., at Klimalandmand forudsætter, at sojaimport koster skovrydning. Man kan argumentere både for og imod den forudsætning. Sojas klimaaftryk kan beregnes på forskellig vis og er derfor – ligesom mange andre faktorer i klimaregnskabet - behæftet med stor usikkerhed, konstaterer Nana Kjær i rapporten.

Økologisk og konventionel mælk produceres med ca. samme klimaaftryk pr. kg mælk og pr. hektar, når man kun medtager den del af produktionen, der foregår på dansk jord (grønne søjler). Medregnes importeret foder og gødning (orange søjler), ændrer billedet sig markant. De økologiske køer i analysen har en gennemsnitlig mælkeydelse på 88 pct. af de konventionelle køers
Økologisk og konventionel mælk produceres med ca. samme klimaaftryk pr. kg mælk og pr. hektar, når man kun medtager den del af produktionen, der foregår på dansk jord (grønne søjler). Medregnes importeret foder og gødning (orange søjler), ændrer billedet sig markant. De økologiske køer i analysen har en gennemsnitlig mælkeydelse på 88 pct. af de konventionelle køers. Kilde: Exploring opportunities and challenges in farm level GHG accounting; Nana W. Kjær 2021

Medregne import eller ej?

Hun konkluderer, at valg af regnemodel har særdeles stor betydning for resultatet. Helt åbenlyst belaster det klimaregnskabet at medregne import. Men der er også gode argumenter for at gøre det, for konsekvenserne af ikke at regne import med kan være store, vurderer Nana Kjær.

»Det kan i sidste ende skabe større incitament til at importere foder. Det vil pynte på bedriftens eget klimaregnskab, men potentielt skabe større udledninger globalt. Det handler i virkeligheden om, hvordan man opfatter ansvaret for udledningen af drivhusgasser. Nogle landmænd giver udtryk for, at de kun føler ansvar for den udledning, der sker på egen jord. Andre ser importen som en integreret del af deres produktion. Tæller importen med, bliver klimabelastningen større, men samtidig får landmanden flere handlemuligheder, flere værktøjer til at reducere udledningen,« forklarer Nana Kjær.

Samme problemstilling gør sig gældende, når man diskuterer, om kulstof i jorden skal indgå i et klimaregnskab eller ej.

»Tager man kulstoflagringen med, bliver klimaaftrykket mindre, og det giver samtidig bedriften flere håndtag at dreje på, når de skal reducere udledningen,« siger hun.

Det er da også denne måde at regne på, der videreføres i Klimalandmands afløser, Landbrugets Klimaværktøj, som sættes i drift i begyndelsen af 2022.

Annonce

Okologisk-Inspirationsdag-2021-(A2).png

Flere artikler fra samme sektion

Fugleinfluenza igen på vej til Danmark

Fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Vadehavet tyder på, at en ny sæson for fugleinfluenza står for døren. Fødevarestyrelsen opfordrer borgere til at tippe om fund af døde fugle, og beder fjerkræejere om at have ekstra fokus på smittebeskyttelse.

22-10-2021 3 minutter Æg og fjerkræ

Kok serverede blomkålsstænger til kødglade mænd: »Det er stadig den ret, de snakker om«

Kok Torben Kiel Hviid ser med bekymring på det, han betegner som dalende kvalitet af vores mad samt overforbruget af kød og råvarer fløjet hertil fra fjerne dele af verden. Som ejer af øko-cateren Groft prioriterer han at bruge grønt i sæson, små mængder kød og råvarer uden tilsætningsstoffer.

22-10-2021 13 minutter Gastronomi,   Forbrug,   Bæredygtighed

Stigende tendens til fjerpilning i økologiske etagesystemer skal stoppes

KRONIK: De seneste tre til fem år er der i økologien set en stigende forekomst af fjerpilning i høneflokkene, herunder også i de populære etagesystemer. Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil sammen med producenterne finde veje til at forebygge det allerede i opstartsperioden.

21-10-2021 3 minutter Kronik,   Æg og fjerkræ,   Dyrevelfærd