Annonce

Studene fulgte interesseret med, da Iben Alber Christiansen fra Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling bevæbnet med en tesi og en lup kiggede efter pytsnegle i deres drikkevand.

Kend din snegl

Pytsneglen er både lille og kræsen, alligevel er sneglen en frygtet beboer på græsgangene, for den er også vært for leverikterne.

Når aftagerne af landmandens studeproduktion er meget opmærksom på, at studene fra start til slut uafbrudt er i vækst, er der mindst to forhold, der skal tages højde for. 

I oktober skal dyrene have adgang til et areal, der er dobbelt så stort, som det areal de tildeles i maj, for mængden af græs og næringsindholdet i græsset halveres, når temperaturen falder, og dagen bliver kortere. Derudover skal landmanden stoppe eventuelle angreb med leverikter hurtigt, for leverikter kan - udover at være et dyrevelfærdsproblem - hurtigt udvikle sig til et økonomisk problem.

Dyrlæge Randi Worm fortalte på Økologisk Landsforenings Kødudvalgs åbne møde hos Ole Andresen i Billum om disse forhold.

Dyrlæge Randi Worm opfordrede deltagerne til at gå på jagt efter pytsnegle i de vandhuller, dyrene drikker fra
Dyrlæge Randi Worm opfordrede deltagerne til at gå på jagt efter pytsnegle i de vandhuller, dyrene drikker fra. Foto: Irene Brandt-Møller

Leverikten gennemlever flere stadier i sit liv, og i larvestadiet starter ikten sin karriere som parasit. I dette stadie bor larven i pytsneglene, og uden tilstedeværelsen af sneglen bliver æggene, som udskilles fra inficerede husdyr, aldrig til voksne ikter (se grafik).

»Det er derfor en god idé at finde ud af, om der et pytsnegle på græsgangene,« fortalte Randi Worm i forbindelse med det åbne møde.

Hun havde taget deltagerne med ud til et vandhul, hvor studene drikker vand fra.

»Pytsneglene er meget kræsne med hensyn til valg af levested: Vandet skal være rent, være max 15 cm dybt og stillestående; det skal have et højt kalk- og jernindhold og må ikke være forurenet med gødning,« forklarede hun.

Leverikter
Leverikter. Illustration: Mai Tschjerning Simonsen

Pytsneglene kan forveksles med andre snegle på de våde enge, men to kendetegn er karakteristiske for den lille snegl, som er ca. 10 mm lang. Dels er huset altid venstredrejet, og dels er åbningen præcist halvt så langt som hele sneglehuset.

Overkommeligt at frahegne

Randi Worm har flere gange oplevet, at et leverikteproblem i en besætning blev løst ved blot at frahegne få kvadratmeter på store græsarealer, fordi pytsneglene på grund af sine store krav til sit levested kun fandtes på dette meget afgrænsede område.

»Det er jo ret overkommeligt at sætte hegn om en lille plet på marken, og derefter er problemet faktisk løst,« sagde Randi Worm.

Traditionelt behandles græssende dyr mod leverikter med forskellige midler afhængig af, hvilket udviklingsstadie leverikterne befinder sig i. Medicinering mod leverikter er dog ikke en ukompliceret proces. Dels er virkningen af det valgte middel afhængigt af, at midlet gives på det rigtige tidspunkt. Dels fås det mest benyttede middel oftest i en blanding med ormemiddel, som har en meget lang nedbrydningstid, og derfor ofte ender med at slå insekter ihjel i naturen.

»Det er jo lidt meningsløst, hvis landmanden på ét areal etablerer insektvolde, og derefter slår insekterne ihjel ude på græsgangene,« sagde Randi Worm.

Det er nu, leverikter topper

 Mængden af metacercarier (forstadier til leverikter) topper i efteråret, fordi deres ene værtsart, pytsneglen, hen over sommeren har formeret sig - og har det været en varm og våd sommer, er der mange pytsnegle ude på de våde enge.

Mange dyr vil derfor lige nu være blevet inficeret med iktelarverne, hvis de græsser i områder, hvor der er pytsnegle.

Hvis dyrene behandles, skal det være med et middel, der også slår larverne ihjel (Triciabendazole).

Hen over efteråret og vinteren vil leverikterne udvikle sig i værtsdyrets lever og galdegang, og til foråret bør man derfor undersøge, om dyrene er inficerede og sætte dem i behandling, inden de udbindes, så man ikke selv bringer problemet ud på engene.

Metacercarier kan overvintre, og behandling inden udbinding er derfor ikke tilstrækkeligt til at forebygge nye tilfælde med leverikter. Detektering af pytsnegle og frahegning af sneglens levesteder er derfor også en vigtig forebyggende indsats.

Digenea - et af evolutionens mærkelige samarbejder

Leverikter, Fasciola hepatica, er parasitter, som er afhængige af to vidt forskellige værtsdyr i sin livscyklus (digenea), og parasitten uddør, hvis den ikke har adgang til begge sine værter.

  • Den voksen leverikte lever i galdegangen hos værtsdyret, som oftest er kvæg og får, da de bruges som afgræssere i de områder, hvor pytsneglen lever; men grise og mennesker kan også inficeres med leverikter. Mennesker, der bærer leverikter, er oftest blevet smittet, fordi de har spist brøndkarse fra områder, hvor der lever pytsnegle, eller fordi de har spist rå lever fra et inficeret dyr.
  • Den voksen ikte kan producere op til 25.000 æg i døgnet, som sammen med galden passerer ind i værtsdyrets tarm og blandes med dyrets ekskrementer.
  • Under optimale forhold vil æggene klækkes i løbet af et par uger. I dette stadie er leverikten en miracidiealarve, som kan leve i et døgn, hvor den skal finde en pytsnegl, hvis lever den via lungehulen trænger ind i. Lykkes dette ikke, dør larven.
  • I sneglen indtræder leverikten i et nyt stadie som sporocyst, derefter som redielarve og endelig som cercarie eller haleikte. I forbindelse med denne omformning kan en miracidiae ukønnet opformere sig selv til 4.000 cercarier.
  • Cercariaerne forlader sneglen og svømmer, indtil de finder vegetation, som de sætter sig fast på. Derefter smider de halen og omdannes til metacercarier.
  • Når metacercariet sammen med vegetationen indtages af en egnet vært, opløses slimskallen omkring metacercariet, og larven inde i skallen borer sig i løbet af et par dage gennem tolvfingertarmen til bughulen og videre til leveren. Efter fem-seks uger kan larven begynde at optage føde, og derefter vil den bevæge sig til galdegangen, og som voksen leverikte vil den begynde at producere æg, otte-ti uger efter at værtsdyret blev inficeret. Den voksne leverikte har begge kønsorganer og kan derfor individuelt producere æg.
  • Den samlede cyklus tager under optimale forhold to-tre måneder.

Flere artikler fra samme sektion

Hyppig udmugning og teltoverdækning skal sænke landbrugets forurening

Et ekspertudvalg er kommet med en række forslag til, hvordan dansk landbrug kan sænke sin ammoniak-forurening.

19-10-2020 3 minutter Miljø,   Politik

Anima lancerer offensiv kampagne mod Rema 1000

Rema 1000 undrer sig over Animas angreb på kædens salg af såkaldte turbokyllinger.

19-10-2020 4 minutter

Økologs rødkløver godkendt til medicinsk brug

Den fynske økolog og urteproducent Michael Mohr Jensen har fået rødkløver-produktet Regoros godkendt som fødevare til særligt medicinsk formål.

15-10-2020 1 minutter Produktudvikling,   Eksport,   Virksomheder