Annonce

Annonce

Bladbede er ved at visne i tørken

Mens nogle afgrøder klarer sig bedre i det ændrede klima, er der overordnet set et tab i de globale udbytter, viser et nyt studie. Foto: Colourbox

Omfattende studie viser, hvor hårdt klimaændringer har ramt udbytterne

De seneste års usædvanlige vejr har betydet en reduktion i flere vigtige afgrøder verden over. Antallet af mennesker, der sulter, er stigende efter flere års fald.

Ca. 35 trillioner kalorier færre hvert år - nok til at brødføde 50 mio. mennesker.

Det er med stor sandsynlighed det tab af mad, som klimaforandringerne har kostet for landbrugets afgrøder. I alt er det globale udbytte for landbrugets 10 vigtigste afgrøder nemlig ca. 1 pct. lavere årligt, end hvis vi ikke havde haft klimaforandringer.

Det viser det hidtil mest omfattende studie af sin art, hvor forskere, bl.a. med deltagelse af Alexander Prishchepov fra Københavns Universitet, har undersøgt, hvordan usædvanligt vejr, som kobles til klimaforandringerne, har påvirket udbytterne rundt om på kloden. 

Opvarmningen af kloden betyder, at landbrug kan opleve både kraftigere regn, hyppigere tørke og nye udfordringer fra skadedyr og plantesygdomme.

Godt nok kunne forskerne se, at klimaændringerne i nogle regioner har øget udbytterne for visse afgrøder, men det opvejer ikke det samlede tab. Eksempelvis er der sket en udbyttestigning for sojabønner på 3,5 pct., mens der for palmeolie er sket et udbyttetab på 13,4 pct.

Særligt ulandene er hårdt ramt, fordi deres fødevareforsyning i forvejen er usikker.

Europa er hårdt ramt

Udbytterne er overordnet set faldet i Europa, Sydafrika og Australien. For Europas vedkommende er der sket et markant fald i udbytterne for majs (-24,5 pct.), byg (-9,1 pct.) og hvede (-2,1 pct.).

Til gengæld er udbytterne generelt er steget i Latinamerika, mens man i Asien og Nord- og Centralamerika har oplevet en blanding af både reduktioner og forøgelser.

“Der er vindere og tabere, og nogle lande, som allerede har en usikker fødevareforsyning klarer sig dårligere,” siger studiets hovedforfatter Deepak Ray, fra University of Minnesota’s Institute on the Environment, i en pressemeddelelse.

I en kronik, som han efterfølgende har skrevet på den videnskabelige blog The Conversation, nævner han vigtigheden i, at man både finder nye sorter, der bedre kan modstå klimaændringerne, og at smålandbrug får hjælp fra politisk hold og mere avancerede landbrug til at øge udbytterne.

Flere mennesker end før sulter

Deepak Ray henviser desuden til en rapport fra FN, der viser, at antallet af underernærede mennesker begyndte at stige i 2014 efter adskillige år med et fald. De seneste tal fra 2017 viser, at 821 mio. mennesker, svarende til hver 9. indbygger på kloden, er underernærede. Samme rapport pegede også på, at det ændrede vejrmønster er en af de primære årsager til, at fødevareforsyningen er blevet mere usikker i visse regioner.

“Det faktum, at antallet af sultende i verden er begyndt at stige efter et årtilangt fald, er alarmerende. I det lange løb vil også rige, industrialiserede lande blive nødt til at finde en måde at producere mad på i et forandret klima. Jeg håber, at det vil føre til, at man gentænker hele fødevaresystemet fra kost til madspil og til mere bæredygtige teknikker til at brødføde verden,” skriver Deepak Ray.

Sådan gjorde de

For at finde ud af hvordan vejret påvirker udbytterne, undersøgte forskerne data for vejret og fra omtrent 20.000 områder i perioden 1974 til 2008 for de ti afgrøder, der udgør 83 pct. af verdens kalorieproduktion. 

Derudover analyserede de klimadata fra før denne periode for at fastlægge, hvordan vejret gennemsnitligt var i en 30-årig periode op til 1974. Data viser, at temperaturerne i områder, hvor de ti afgrøder dyrkes, siden 1970’erne er steget mellem 0,5 og 1,2 grader celsius, og at nedbøren er blevet mere ustadig.

Forskerne kunne således sammenligne de faktiske udbytter med, hvordan de ville have været, hvis vejret var uændret i forhold til gennemsnittet for den 30-årige periode. Gennem deres statistiske model kunne de isolere effekten af den klimaændring, som har fundet sted i perioden, dvs. ændringer i temperatur og nedbør for hvert enkelt af de 20.000 områder. 

Perioden 2009 til 2013 blev brugt som krydsvalidering af deres model - data fra denne periode er altså ikke blevet medtaget i selve modellen, men er brugt til at efterprøve dens beregninger på ved at sammenligne dem med virkeligheden.

Studiet ‘Climate change has likely already affected global food production’ er publiceret i tidsskriftet Plos One.

Flere artikler fra samme sektion

Når næste generation tager over

KRONIK: På gården Ellinglund ved Silkeborg driver Anne og Gert Glob Lassen en økologisk mælkeproduktion. Ægteparret trives med udfordringerne med at skabe optimale vilkår for mark og køer.

06-12-2019 4 minutter Kronik

Vil du se mine padde-faciliteter?

FAGLIGT TALT: I takt med at fokus på naturen på den enkelte bedrift er stigende, kan man sagtens forestille sig, at det bliver populært med score-replikker som ovenstående.

06-12-2019 3 minutter Fagligt taltKronik

Stor interesse for pløjefri økologi på kongres

En session om reduceret jordbearbejdning under økologiske forhold trak 200 tilhørere til.

06-12-2019 3 minutter Udbytte og jordbearbejdning