Annonce

Annonce

Annonce

En flok køer er samlet på en græsmark - i baggrunden ses træer

Kødudvalget i ØL samarbejder med foreningen HOlistisk PLanlagt Afgræsning (Hopla) om at få forskerne til at undersøge, hvilke gavnlige klimaeffekter holistisk afgræsning har. Arkivfoto: Irene Brandt

Kødproducenter efterlyser forskning i positive klimaeffekter

Kødudvalget i Økologisk Landsforening har på sit seneste møde drøftet, hvordan udvalget bedst kan skabe synlighed omkring de positive klimaeffekter, som drøvtyggere efter udvalgets mening rummer.

Kødudvalget i Økologisk Landsforening (ØL) er bekymret over det, udvalget betragter som en unuanceret debat om drøvtyggeres klimapåvirkning. Kødproducenterne får ofte at vide, at deres dyr er en stor klimabelastning.

“Men de målinger, der ligger til grund for disse påstande, er lavet på drøvtyggere, der går på stald. Vi efterlyser forskning, som dokumenterer, hvad vi kan se med vores egne øjne: At vedvarende græsarealer, der afgræsses efter principperne i holistisk planlagt afgræsning, faktisk opbygger rigtig meget humus,” siger formanden for Kvægudvalget i ØL, Carsten Sørensen.

Michael Kjerkegaard, der også er medlem af Kødudvalget, har selv et stort dyrehold ved Vejle, hvor hans besætning afgræsser tidligere agerjord og naturarealer. 

Han har i 11 år praktiseret planlagt afgræsning på marker, der tidligere blev dyrket korn på. På disse marker er der i dag et ti cm. tykt muldlag ovenpå det gamle lerlag, som hans far dyrkede direkte i.

“Vi vil gerne i dialog med forskerne, så vi kan få dokumenteret, hvordan samspillet mellem drøvtyggere, der afgræsser vedvarende græsarealer uden at dødbide græsset, solen og nedbør år for år opbygger muldlaget og dermed også binder kulstof,” fortæller Michael Kjerkegaard, som derfor har filmet og produceret en video, hvor han registrerer tykkelsen på det muldlag, der gennem de seneste 11 år er blevet dannet oven på lerlaget. 

Videoen viser, at muldlaget er vokset med ca. 1 cm. hvert år, og at der hvert år er dannet 60 ton sort muld pr. ha.

“Hvor meget af disse 60 ton sort muldjord er kulstof - og dermed CO2 trukket ud af luften?” spørger Michael Kjerkegaard i videoen.

Videoen er allerede blevet præsenteret for en gruppe af de førende klimaforskere fra AU Foulum, og Kødudvalget håber, at dette møde vil resultere i, at forskerne får øjnene op for, at det er mere komplekst end som så at vurdere drøvtyggeres klimabelastning.

Kødudvalget samarbejder med foreningen HOlistisk PLanlagt Afgræsning (Hopla) i arbejdet med at råbe forskerne op.

Thorkild Nissen fra Hopla fortæller om samarbejdet med forskerne:

“De er jo ikke uenige med os i, at man kan lagre kulstof med planlagt afgræsning. Det, som vises i Michael Kjerkegaards video, hvor der er opbygget et muldlag på ti cm på ti år, er intet mindre end imponerende. Jeg synes også, at det er ret logisk, at denne form for afgræsning med drøvtyggere har denne positive indvirkning på kulstoflagringen i jorden. Det er fotosyntesen, der binder kulstoffet, og en græsmark der ikke overgræsses, laver fotosyntese stort set hele året,” siger Thorkild Nissen.

Han fortsætter:

“Og løsningen er ikke, at lægge store arealer ud i græs, og så lade dem passe sig selv, for hvis ikke drøvtyggerne kommer forbi en gang imellem og æder af græsset og tramper det ned, vil græsset gå i frø, visne og stoppe fotosyntesen. Samtidig er drøvtyggernes gødning et meget positivt bidrag til mikrolivet i jorden, som også spiller en betydelig rolle i den humusopbyggende proces.”

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk landbrug har sin plads i naturen

LEDER: Som økologer har vi truffet et valg om at arbejde med naturen - ikke imod den.

29-05-2020 4 minutter Leder

Kandidatstuderende efterlyser landmænd med erfaringer i skovlandbrug

Carolina Yang søger kontakt til landmænd, som vil bidrage med deres erfaringer til hendes speciale om en landbrugsform, som vinder voksende indpas i Danmark.

29-05-2020 2 minutter Skovlandbrug

Fem ting du skal vide om livet på marken

Selvom man dyrker landbrugsjord, kan man sagtens skabe plads til et mangfoldigt dyre- og insektliv. Men det kræver, at man giver naturen lov. Bent Rasmussen fortæller i én af otte naturtalks fra Naturmødet, som DR har produceret, hvad han selv har gjort.

29-05-2020 6 minutter Biodiversitet