Annonce

Annonce

Færdig kompost

Kompost er ubetinget godt at tilføre jorden. Det øger kulstofindhold og frugtbarhed, og kompostgødet jord er bedre til at holde på næringsstofferne. Foto: Marendine Krainert Ladegaard

Kompost er godt, men vent lidt på merudbyttet

Forsøg med kompost til økologisk korn viser, at det er svært at omsætte til udbytte i samme vækstår, selv når komposten er beriget med kvælstofholdigt materiale.

Komposteret have-parkaffald er primært egnet til jordforbedring, også selv om det blandes med husholdningsaffald og anden kvælstofholdig biomasse. Nogen førsteårsvirkning skal man ikke regne med.

Det konkluderer projektleder Anton Rasmussen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, på baggrund af studier og markforsøg med beriget kompost til vinterhavre og vårbyg på to østjyske planteavlsbedrifter.

Formålet med forsøget var at undersøge, om man med forskellige midler kan fremtvinge et merudbytte for tildeling af kompost.

I ét forsøg (på JB3) var der et lille målbart merudbytte i kerne og protein for tilførsel af kompost, mens det ikke var tilfældet i et andet forsøg (på JB6). Tilsætning af aktive mikroorganismer til komposten havde ingen effekt på udbyttet.

»Vi har gjort, hvad vi kunne; beriget komposten, tildelt store mængder, brugt effektive mikroorganismer og valgt jorder, som ikke er i specielt god gødningstilstand, men resultatet understøtter det, vi godt ved, nemlig at effekten kommer på den lange bane,« siger Anton Rasmussen.

Kompost er ubetinget godt

Han refererer til langvarige forsøg med tildeling af kompost, der viser, at komposten øger indholdet af kulstof i jorden og sikrer mod udvaskning. Det er egenskaber og gevinster, der på længere sigt stabiliserer og måske øger udbyttet i det økologiske planteavlssædskifte.

»Kompost er ubetinget godt. Indlejringen af kulstof øger frugtbarheden, og kompostgødet jord er i stand til at holde på næringsstofferne, så de ikke udvasker. Det er en forsikring, der er værd at investere i,« konstaterer Anton Rasmussen.

Han leder projektet ’Kompost - recirkuleret næring og kulstof til jord og afgrøder’, som fortsætter i 2022 med flere forsøg og undersøgelser.

Restprodukters gødnings­potentiale
Økologers behov for gødning vil stige i takt med et øget økologisk areal. I denne fremskrivning
er 25 pct. af landbrugsarealet økologisk. Tabellen viser, hvor stor importen af konventionel
husdyrgødning ville være, hvis den nuværende import-praksis blev opretholdt, samt hvor
store mængder N, P og K der kan substitueres med KOD, have-parkaffald og biogødning
(ikke tilladt i økologisk produktion).
Det forudsættes i beregningerne, at al recirkuleret biomasse er til rådighed for økologer.
N, t/år P, t/år K, t/år
Import, konv. gødning 18.500 3.100 15.000
KOD 5.300 670 3.700
Have-parkaffald 2.200 390 3.900
Biogødning/slam 6.300 4.100 700
I alt 13.800 5.160 8.300
Procent af import konv. 75 166 55
Kilde: Beregninger i projektet ’Ren recirkulering’, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

En god forklaring

I forsøgene i år er der tilført store mængder kompost svarende til 176 kg total-N i behandlingen med have-parkkompost og KOD, og 306 kg total-N pr. ha, hvor der yderligere er tilsat kløvergræs. Indholdet af ammonium-N er imidlertid målt til kun 0,7 og 0,2 kg/ha i de to forsøgsbehandlinger.

Der er således en god forklaring på, hvorfor komposten ikke giver merudbytte i brugsåret med forsøget i Vandrup som undtagelsen, der bekræfter reglen. Der er her opnået et merudbytte på 3-4 hkg kerne pr. ha. På denne bedrift er der gennem mange år gødet med have-parkkompost.

Flere artikler fra samme sektion

Forskere går i rette med benægtere: Biodiversiteten ér i krise

Et nyt studie har beregnet, at den 6. masseudryddelse sandsynligvis er påbegyndt og er forårsaget af mennesket. Forskerne påviser også, hvordan skeptikere i årevis har forsøgt at skabe tvivl om, hvorvidt der overhovedet ér en biodiversitetskrise.

19-01-2022 5 minutter Biodiversitet,   Forskning

Rasmus Prehn afviser obligatorisk klimamærke

Regeringen undersøger mulighederne for et frivilligt klimamærke på fødevarer, men udelukker, at det kan blive obligatorisk.

19-01-2022 2 minutter Forbrug,   Politik,   Klima

Banebrydende studie: Verdens brug af kemikalier presser kloden langt over dens grænse

I 2009 definerede forskere ni planetære grænser, som er afgørende for klodens stabilitet. En af dem går på brugen af kemikalier, men intet studie har kortlagt, hvor meget de belaster kloden. Før nu.

18-01-2022 6 minutter Forskning,   Bæredygtighed,   Pesticider,   Recirkulering