Annonce

Annonce

Erik Frydenlund sprøjter baldrianpræparat på Markhavens kompost

Erik Frydenlund sprøjter baldrianpræparat på Markhavens kompost. Foto: Irene Brandt-Møller

Øko-gartner: »Jeg er overbevist om, at vi om 15-20 år har slået de konventionelle producenter på udbytterne«

Gartneriet Markhaven har succes med økologisk produktion af tomater, agurker og peberfrugter - ikke mindst fordi regenerativt landbrug og biodynamiske principper er indarbejdede i produktionen.

Der arbejdes bl.a. efter biodynamiske principper på gartneriet Markhaven nordvest for Odense, og gartneriets ejer Klaus Søgård er overbevist om, at det er med til at øge udbytterne.

»Meget af det, de konventionelle landmænd og gartnere gør, modarbejder planterne. Vi arbejder med planterne, og derfor bør vi også kunne opnå højere udbytter i fremtiden. Derfor er jeg overbevist om, at vi om 15-20 år har slået de konventionelle producenter på udbytterne,« sagde Klaus Søgård, da Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i oktober var vært ved et kursus på Markhaven. 

Her blev deltagerne introduceret til, hvordan gartneriet arbejder med kompost og biodynamiske præparater i de fire drivhuse, som producerer tomater, agurker og peberfrugter, der primært sælges i Coops butikker.

»Vi arbejder målrettet med at oparbejde en sund jord til planterne at vokse i. Vi tager afsæt i det regenerative landbrug og de biodynamiske principper og dyrker planterne i kompost, som vi hvert efterår kører ind i drivhusene, når de er tømt for planter. Derefter sætter vi nye kompoststakke af dybstrøelse fra økologiske gårde, flis fra løvtræ og lidt frisk plantemateriale,« fortalte Jesper Søllingvraa Jensen, der er driftsleder på Markhaven.

Men derudover indgår også biodynamiske præparater i komposten, og det var disse, der var i fokus på kursusdagen.

»Vi samarbejder med Erik Frydenlund fra Biodynamic Consult, som sørger for, at vores kompost og planter løbende podes med eller sprøjtes med de biodynamiske præparater, når tid er,« sagde Jesper Søllingvraa Jensen.

Væksthusproduktion giver ikke de store muligheder for sædskifter, og på spørgsmålet “Kan man dyrke tomater efter tomater?” svarede Jesper Søllingvraa Jensen:

»Man kan sige, vi har et markedsdrevet sædskifte, for vi producerer de afgrøder, Coop efterspørger. Det er ikke ideelt, men nødvendigt af hensyn til afsætningen. Men når det er sagt, så kan vi, takket være det system vi har opbygget, få det til at fungere.«

Systemet i Markhavens drivhuse tager afsæt i biodynamisk dyrkning og principperne for soil food web, hvor der gives opmærksomhed til alle leddene i samarbejdet mellem planterne og mikro- og makrolivet i jorden.

Hele sidste sommer stod et kar med perkolat, som Jesper Søllingvraa Jensen havde samlet op fra kompoststakken, varmt og tørt øverst oppe på en reol i et af drivhusene. At perkolaten stadig er fugtig viser, at huminsyren i perkolaten er god til at holde på vandet, hvilket giver en mere tørkeresistent jord, når perkolaten sammen med komposten spredes i drivhusene
Hele sidste sommer stod et kar med perkolat, som Jesper Søllingvraa Jensen havde samlet op fra kompoststakken, varmt og tørt øverst oppe på en reol i et af drivhusene. At perkolaten stadig er fugtig viser, at huminsyren i perkolaten er god til at holde på vandet, hvilket giver en mere tørkeresistent jord, når perkolaten sammen med komposten spredes i drivhusene. Foto: Irene Brandt-Møller

»Hvis man ikke gennem tilførsel af fuldt omsat gødning sikrer, at balancen mellem bakterier og svampe er korrekt, har man ikke et effektivt mikroliv i sin jord,« sagde Jesper Søllingvraa Jensen og fortsatte:

»Forestil jer, at tomatplanterne fik næring ved at spise pizzaer, som bliver leveret i pizzabakker. Tomatplanterne spiser pizzaerne, og hvis ikke mikrolivet i jorden er i balance, så vil pizzabakkerne hobe sig op, fordi der ikke er nogen til at æde dem.«

Kompoststakken bygges op hvert forår, og den bliver vendt én gang undervejs. Når drivhusene er tømte, spredes komposten i husene og hele arealet fræses i 20 cm dybde. Den kompost, som Markhaven bruger, er i dag primært baseret på dybstrøelse fra økologiske køer suppleret med løvtræsflis og ensileret plantemateriale - blandt andet fra drivhusene, når de tømmes for planter inden vinteren. Men det er planen, at den animalske gødning skal erstattes af en større andel fra vegetabilske kilder.

»På sigt arbejder vi hen imod, at vi bare kan lægge vores kompost oven på jorden og så plante; men med det vandingssystem, vi bruger lige nu, er det ikke en egnet løsning, fordi det pakker jorden,« fortalte Jesper Søllingvraa Jensen.

Ved en god kompostering er der - ifølge Erik Frydenlund - både udvaskning til omgivelserne og ammoniakfordampning fra kompoststakken meget lille, for næringsstofferne i komposten er organisk bundne; men miljølovgivningen kræver, at stakken er dækket med plastik, hvilket efter Erik Frydenlunds mening ikke er ideelt, hvilket han forklarer, da alle deltagerne efter en introduktion og rundvisning står ved kompoststakken, hvorfra perkolat siver ud på betondækket.

Erik Frydenlund gør klar til at pode komposten med fem biodynamiske præparater, som han hælder ned i lodrette huller, han med passende mellemrum laver hele stakken rundt. I det første hul lægger han en teskefuld røllike, hvorefter han lukker hullet til, derefter i næste hul en teskefuld kamille, i næste hul tre teskefulde brændenælde, i næste hul en teskefuld egebark, i næste hul en teskefuld mælkebøtte og så fremdeles - altid i samme rækkefølge.

Men inden Erik Frydenlund begyndte at pode kompoststakken, havde han sat gang i fremstillingen af et baldrianpræparat, som skal røres op i lunkent vand, hvilket deltagerne skiftes til at gøre, mens stakken podes. Da vandet med baldrian er blevet omrørt i ti minutter, er det klar til brug, og Erik Frydenlund stænker det på kompoststakken med en håndkost, samtidig fortæller han, at baldrian virker regulerende på omsætningen i komposten.

»Omrøringen vitaliserer vandet, hvis man gør det rigtigt. Der skal røres i samme retning indtil vandet danner en dyb kegle - kaldet vortex - derefter rører man modsat, så der opstår kaos - og derefter igen en ny vortex,« forklarede Erik Frydenlund.

Vandet er derefter vitaliseret og struktureret med baldrian præparatet. Forsøg har vist, at rent vitaliseret vand har en positiv effekt på plantevækst.   

Vi arbejder med planterne, og derfor bør vi også kunne opnå højere udbytter i fremtiden. Derfor er jeg overbevist om, at vi om 15-20 år har slået de konventionelle producenter på udbytterne.

Én af deltagerne ville gerne vide, hvordan Jesper Søllingvraa Jensen kan se, at der er en effekt af podningen og præparater oprørt i vitaliseret vand.

»Jeg er helt sikker på, at præparaterne skubber komposten i den rigtige retning,« svarede Jesper Søllingvraa Jensen og fortsatte:

»Og i sig selv har omrøringen en gavnlig virkning på planterne, så vi omrører alt vores regnvand, som vi vander ned i drivhusene, med en Bioreco-pumpe, og når vi sprøjter planterne med for eksempel kiselpræparater oprørt i en time i vitaliseret vand, så kan vi måle, at fotosyntesen stiger i planterne.«

I Markhavens drivhuse sprøjter Erik Frydenlund 12-13 g kisel pr. ha tre gange i vækstsæsonen. På et tidligere tidspunkt sprøjtes der med humuspræparat, svarende til 500 g humuspræparat pr. ha. Derudover sprøjter Erik Frydenlund begge præparater efter plantning i marts.

Denne behandling ligger et pænt stykke over, hvad man anbefaler på friland, men i drivhusene er der fem km planterækker i tre meters højde i hvert drivhus, hvilket kræver hyppigere behandlinger, understregede Erik Frydenlund.

I Danmark er der stort set ikke forsket i betydningen af de biodynamiske præparater, men Erik Frydenlund og hans kunder - som for eksempel Markhaven - læner sig dels op ad udenlandsk forskning og dels op ad de erfaringer, de gør sig, når de arbejder med præparaterne.

»Jo mere vi ved om de mikroorganismer, som lever i jorden, des mere mening giver det, at selv små mængder præparat har en betydning for planternes sundhed,« sagde Erik Frydenlund og fortsatte:

»Men derudover ved vi også, at for eksempel kisel er vigtig for opbygningen af celler, at huminsyre hjælper planterne med at optage næringsstoffer som for eksempel calcium og at effektive mikroorganismer, hø-te og kompost-te reducerer væksten af forrådnelsesbakterier i jorden.«

Ligesom Klaus Søgård er han heller ikke i tvivl om, at i takt med at flere og flere økologer begynder at arbejde med jordfrugtbarhed med afsæt i de biodynamiske principper, vil udbytterne i den økologiske produktion stige.

Flere artikler fra samme sektion

Mikroplast kan hæmme livet i jorden

Et nyt studie viser, at forurening med mikroplast i jorden kan reducere mængden af orme og leddyr.

15-09-2020 2 minutter Miljø,   Forskning

Mange slags afgrøder giver mere liv i marken

En mosaik af forskellige afgrøder gavner insektlivet i marken og styrker dermed både bestøvning og nyttedyrenes bekæmpelse af skadedyr, konkluderer forskere.

14-09-2020 3 minutter Biodiversitet,   Natur,   Forskning,   Økologisk Landsforening

Blomster bekæmper skadedyr

Blomsterstriber øger den biologiske bekæmpelse af skadedyr i marken med 16 pct. og giver bedre bestøvning af afgrøderne, konkluderer nyt studie.

14-09-2020 3 minutter Natur,   Forskning,   Økologisk Landsforening