Annonce

Annonce

Annonce

Bier flyver mod deres bikube

Honningbier dominerede billedet i et nyt studie fra Aarhus Universitet, hvor et sedumtag blev overvåget for trafikken af insekter. Foto: Colourbox

Kunstig intelligens spottede 100.000 insekter - over halvdelen var honningbier

Plan Bi er bekymret over, om honningbier udkonkurrerer de vilde bier i byerne. Det fortæller studiet dog ikke noget om, siger en af forskerne bag.

Mindst 100.000 insekter besøgte i løbet af ca. 100 dage et grønt bytag i Aarhus midtby i sommeren 2019.

Det viser et nyt studie, hvor forskere fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet ved hjælp af 10 kameraer og kunstig intelligens overvågede et såkaldt sedumtag bestående af 13 forskellige arter af sedumplanter.

Fundet vækker dog bekymring i foreningen Plan Bi, der værner om de vilde bier, da over halvdelen af insekterne viste sig at være de domesticerede honningbier.

“Det siger sig selv, at når over halvdelen af insekterne i blomsterne, midt inde i en storby som Aarhus, er af én eneste art - så er der noget helt galt! Halvdelen af al nektar og pollen bliver altså spist af vores husdyr, og så kan ALLE DE ANDRE BLOMSTERSØGENDE ARTER deles om resten,” skriver foreningens stifter, Nina Launbøl Hansen, på planbi.dk.

Bier

Der er 288 kendte arter af bier i Danmark. Honningbien er blot én af dem. Den var oprindeligt en vildtlevende dansk art, men holdes i dag udelukkende som husdyr. Ud af de øvrige 287 vildtlevende arter, er 50 ikke set siden 1974.

Af de bier, som selv samler pollen, er knap halvdelen det, der betegnes som specialister; de samler kun pollen på en enkelt eller få planteslægter. De øvrige arter er såkaldte generalister, der samler pollen fra mange plantearter.

Årsagen til, at nogle bier forsvinder, er bl.a. mangel på levesteder og føde, brugen af insektgifte i jordbruget og i en vis udstrækning sygdomme.

Kilde: Bruun et al. på altinget.dk

Den konklusion kan man imidlertid ikke drage, siger Toke Thomas Høye, der er seniorforsker ved DCE - National Center for Miljø og Energi og en af forskerne bag studiet. Deres resultater siger nemlig ikke noget om, hvorvidt honningbien udkonkurrerer de vilde bestøvere.

“Jeg havde forventet, at mange honningbier ville komme til det her tag, fordi de flyver langt efter ressourcer, og når der nu ikke er mange grønne områder i nærheden, er det forventeligt, at det er de arter, der er i stand til at flyve langt, som vil komme hen til vores lille oase. Omvendt vil de arter, der ikke flyver langt, heller ikke blive observeret. Og hvis de fleste arter af insekter er ligeglade med denne ressource, vil de sjældne insekter heller ikke komme,” siger han til Økologisk Nu.

Han tilføjer, at eftersom man ikke tidligere har lavet en lignende undersøgelse, har man heller ikke nogen referenceramme at sammenligne med, og man kan derfor ikke sige noget om en udvikling. 

Han hæfter sig i stedet ved det positive i, at der blev observeret så mange bestøvere på et asfalteret område i indre by i Aarhus, og at der trods alt også var en del vilde bestøvere iblandt.

“Når vi nu alligevel finder almindelige arter, tænker jeg, at det grønne tag tilbyder en ressource, som også er relevant for vilde insekter,” siger han.

Nina Launbøl Hansen giver Toke Thomas Høye ret i, at studiet ikke siger noget generelt om fødekonkurrencen, og at det er rigtigt, at honningbi

”Og det er rigtigt, at honningbien flyver langt. Men sagen er den, at før var vores byer en oase for vilde bier, fordi der var mange forskellige blomster, men nu er der kommet flere honningbier til, og der er færre blomster, så der er kommet mere konkurrence. Samtidig er landbrugslandet jo nærmest blevet støvsuget for blomster, og der bliver mindre natur,” siger hun til Økologisk Nu.

Debatten om honningbier og vilde bestøvere er imidlertid kompleks: På den ene side argumenterer forskere for, at de mange honningbier kan udkonkurrere de vilde bestøvere, fordi de tager føden fra dem. Omvendt argumenterer andre forskere for, at den nuværende tæthed og fordeling af domesticerede bestøvere i Danmark ikke udgør en generel trussel mod de vilde arter.

Den kamerateknologi og kunstige intelligens, som blev testet i det nye studie, kan netop hjælpe med at belyse problemstillingen, fortæller Toke Thomas Høye. 

Først og fremmest skal den dokumentere, om sedumtagene har en positiv effekt på biodiversiteten, og i så fald om de skal udbredes for at understøtte biodiversiteten. Derudover kan overvågningen af specifikke blomster give et svar på, om en honningbi tager al pollen og nektar fra blomsten, eller om der også er nok til de vilde arter, hvilket mindsker konkurrencen om føde.

I studiet opstillede forskerne ti kameraer, som i løbet af ca. 100 dage tog 2,5 mio. billeder af et areal på ca. 1 m2. Den kunstige intelligens hjalp så med at registrere insekterne og talte 52 pct. honningbier, 5 pct. dobbeltbåndet svirreflue, 8 pct. almindelig marksvirreflue, 5 pct. lys/mørk jordhumle, 6 pct. stenhumle og 25 pct. syvplettet mariehøne.

Forskerne konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at pollen og nektar fra grønne bytage udgør en ressource for vilde bestøvere og kalder antallet af observerede insekter for “overraskende”. 

De skriver: ‘Sedumtaget er placeret i et område med meget få grønne områder, og det er tydeligt, at blomsterne udgjorde en ressource for blomsterbesøgende insekter. Der var perioder i sæsonen, hvor tætheden af vilde bestøvere var særligt stor, og disse perioder varierede mellem insektarterne og tyder på at nektar og pollenressourcer som sedumtaget tilbyder er til gavn for vilde bestøvere over en lang periode af sommeren.’

Næste skridt er at opstille lignende arealer med sedum i natur- og landbrugsområder for at vurdere, om andelen af vilde blomsterbesøgende insekter er større her, og dermed om sedumtag også kan tilbyde nektar og pollen til mere sjældne og sårbare insekter.

Flere artikler fra samme sektion

Landmand gav jord tilbage til naturen

Da Tage Størup fra Skellerup ved Silkeborg besluttede sig for at gå på pension som landmand, gav han noget af sin jord tilbage til naturen.

02-06-2020 4 minutter Biodiversitet

Gratis økologiske omlægningstjek i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune tilbyder i samarbejde med Økologisk Landsforening gratis omlægningstjek til landmænd i kommunen.

02-06-2020 2 minutter Omlægning

Bedre dokumentation skal fjerne tvivl om afgræsning

Blandt tilhængerne af holistisk planlagt afgræsning er der ikke tvivl: Systemet leverer på klima, biodiversitet og dyrevelfærd, men skal HPA redde kreaturerne gennem klimaindsatsen, skal der fakta på bordet.

02-06-2020 6 minutter Biodiversitet,   Holistisk afgræsning