Annonce

Annonce

Jordbærplanter i halm

De økologiske jordbærplanter angribes ikke så meget som de konventionelle planter af for eksempel spindemider. Foto: Stine Kramer Jacobsen

Lad det vilde stå til gavn for nyttedyrene

Ukrudt er ikke kun en konkurrent til afgrøderne - de efterstræbte planter er også værter for mange nyttedyr.

Har du døjet med spindemider i dine afgrøder, så kunne det måske være en rigtig god idé at invitere ukrudt - især brændenælder, tidsler, vild kørvel og andre rubladede arter - ind på din jord.

»Spindemider suger saft fra planternes blade, der bliver plettede og gullige. Fotosyntesen stopper i de angrebne blade, og er det et voldsomt angreb, går planten tabt, men under alle omstændigheder er angreb af spindemider over den økonomiske skadestærskel årsag til udbyttetab i markerne,« siger postdoc Stine Kramer Jacobsen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Hun har i projektet IMBICONT forsket i forholdet mellem nyttedyr og skadedyr i både økologiske og konventionelle jordbærmarker, hvor hun især har haft fokus på spindemider, Tetranychus urticae, som kan angribe en lang række afgrøder.

På trods af at de konventionelle marker var sprøjtet med insekticider, viste en gennemgang i perioden maj til august i fem økologiske og fem konventionelle jordbærmarker, at der var ti gange så mange spindemider pr. blad i de konventionelle jordbærmarker som i de økologiske marker, og i juli måned toppede mængden af spindemider i jordbærmarkerne.

Postdoc Stine Kramer Jacobsen fra KU har været en tur i jordbærmarkerne for at tælle skade- og nyttedyr
Postdoc Stine Kramer Jacobsen fra KU har været en tur i jordbærmarkerne for at tælle skade- og nyttedyr. Foto: Inga Christensen Bach

Forholdstallene svinger

Stine Kramer Jacobsen målte samtidig forekomsten at nyttedyr - blandt andet rovmider, edderkopper, rovtæger, mariehøns og snyltehvepse - i de ti jordbærmarker.

»Mængden af for eksempel rovmider var den samme på både de økologiske og de konventionelle marker, men jo længere inde på marken, vi målte, des færre nyttedyr pr. spindemide fandt vi. Den store forskel mellem de to produktionsgrene er altså ikke mængden af nyttedyr, men balancen mellem nyttedyr og skadedyr som lader til at have en god effekt på den naturlige regulering,« siger Stine Kramer Jacobsen. Hun fortsætter:

»I kanten af de økologiske marker var forholdet mellem rovmider og spindemider 1:15, i midten af markerne var forholdet 1:40; men i de konventionelle marker var der én rovmide pr. 200 spindemider.

Stor nælde og agertidsel er bedre end deres rygte. I kanten af markerne er de levested for nyttedyrene
Stor nælde og agertidsel er bedre end deres rygte. I kanten af markerne er de levested for nyttedyrene. Foto: Stine Kramer Jacobsen

»I dette projekt har jeg ikke direkte undersøgt årsagen til, hvorfor de konventionelle marker, der i større eller mindre grad er sprøjtet med insekticider, er mere angrebet af spindemider. Vores undersøgelser tyder på at det skyldes forholdet mellem nyttedyr og skadedyr; og en del af forklaringen kan derved findes i, at spindemiderne har en meget kort livscyklus, mens rovmiderne har en længere livscyklus. Det betyder, at bestanden af spindemider hurtigt kan reetablere sig efter sprøjtebehandlingen og derfor hurtigt når op i antal, mens rovmiderne, der typisk har en længere reproduktionstid, genetableres over længere tid,« forklarer Stine Kramer Jacobsen.

Qua deres korte livscyklus er der desuden den risiko, at spindemiderne kan blive resistente over for sprøjtemidlerne.

Dyrk dit ukrudt

Allerede i juni var antallet af rovmider pr. spindemide 1:15 i de økologiske marker.

»En god bestand af nyttedyr tidligt i sæsonen er afgørende for at holde populationen af spindemider og andre skadedyr nede,« fortæller Stine Kramer Jacobsen.

Betydningen af kantvegetationen er et væsentligt fund i hendes forskning.

»I de uopdyrkede arealer rundt om de dyrkede jordbærmarker fandt vi generelt dobbelt så mange nyttedyr i form af rovmider, edderkopper og rovinsekter som inde i marken« siger Stine Kramer Jacobsen.

Projektet:

Stine Kramer Jacobsens forsøg er en del af projektet IMBICONT (Improved Biological Control for IPM in fruits and berries), som er et dansk-brasiliansk projektsamarbejde med støtte fra Innovationsfonden, Danmark.

Især stor nælde, Urtica dioica, var levested for en meget stor del af de indsamlede rovmider; men også vild kørvel, Anthriscus sylvestris, og agertidsel, Cirsium arvense, var gode værtsplanter for rovmiderne.

Stine Kramer Jacobsen råder derfor frilandsgartnere og landmænd til at give deres kantvegetation større opmærksomhed.

»Vi har ikke præcist målt, hvor langt ind i marken den gavnlige effekt af kantvegetationen rakte, men hovedbudskabet er, at kantvegetationen og sammensætningen af denne er vigtig, hvis man ønsker at skabe gode forhold for nyttedyrene. Rovmiderne foretrækker ofte de rubladede urter, og ønsker man at fremme deres levesteder til gavn for skadedyrsbekæmpelsen i afgrøderne, er det vigtigt, at man ikke laver marker, som er ét stort sammenhængende areal, men i stedet laver kanter og striber med høj biodiversitet mellem afgrøderne - og jo flere sammenhængende, uopdyrkede områder, des bedre,« siger Stine Kramer Jacobsen.

Hun tilføjer:

»Så lad ukrudtet stå i stedet for at fjerne det fra kanterne rundt om dyrkningsfladen. De vilde planter er en god kilde til rovmider og andre nyttedyr. Og når vi forstyrrer naturen, forstyrrer vi også nyttedyrene og dermed den balance, som er så vigtig for at opnå en naturlig regulering af skadedyrene.« 

Flere artikler fra samme sektion

Ny liste viser de mest bitre og stærkt smagende kål

KRONIK: To projekter har undersøgt planter med højt indhold af bitterstoffer, som har en meget gavnlig sundhedseffekt i kosten.

12-09-2019 4 minutter Frugt bær & grønt

Forsker om ny Thise-mælk: Det er bedre dyrevelfærd

Thises nye mælk, der lader ko og kalv gå længere tid sammen, styrker kalvens vækst og dens sociale færdigheder, mener en forsker, som samtidig påpeger, at der mangler mere viden på området.

12-09-2019 3 minutter DyrevelfærdMejeri

Træer udvider det økologiske rum

NATURKLUMMEN: I maj fandt den fjerde verdenskongres for skovlandbrug sted i Montpellier, Frankrig. Min kollega Mette Kronborg og jeg deltog sammen med 1.200 andre skovlandbrugsfolk fra 97 lande fordelt over hele verden.

10-09-2019 4 minutter NaturklummenSkovlandbrug