Annonce

Annonce

To kalve patter samme ko

Der er penge at spare i form af færre dyrlægeregninger og mindre arbejde ved at lade ko og kalv gå sammen i tre måneder, viser erfaringerne fra Thises to leverandører til Ad Libitum-koncept, men mejeriets afregningen til landmanden er den samme. Foto: Morten Telling

Landmanden får ikke højere afregning for Ad Libitum-mælk

Thise Mejeri har ikke regnet på forretningen bag Ad Libitum-mælken, men samlet vurderer Poul Pedersen, at der er tale om en god forretning for mejeriet.

Når Ad Libitum-mælken fra uge 43 bliver tilgængelig i flere Coop-butikker, kan Thise Mejeri ende i en situation, hvor de to nuværende leverandørers årlige produktion på godt en mio. kg mælk ikke er nok til at dække behovet, men det bekymrer ikke Poul Pedersen, adm. direktør på Thise Mejeri.

Bliver der knaphed på mælk fra stalde, hvor kalvene går sammen med deres moder eller en ammetante i mindst tre måneder, ved han, at flere af andelsmejeriets leverandører står på spring – også selv om Thise ikke lokker med en højere afregning.

Det kan de roligt gøre, vurderer Steen Dissing, der er en af Thises to nuværende leverandører af Ad Libitum-mælk. Hjemme på Jarmstedgaard ved Brovst har han godt 50 jerseykøer, og han har altid praktiseret at lade kalvene blive afvænnet via naturmetoden, og selv om han ikke får andel i merprisen af mælken, som ude i butikkerne koster 15,50 kr., vurderer han, at økonomien bag konceptet hænger fornuftigt sammen.

»Mine kalve er sundere, så selv om de drikker mere mælk, sparer jeg penge på dyrlægeregninger og på at passe kalvene, som jo selv klarer fodringen. Men det kræver noget håndværk og erfaring, og man skal være lidt afslappet og stole på sin fornemmelse for, at alle kalvene får den mælk, de skal have,« siger den jyske økolog.

Selv om der stadig mangler forskning på området, er Sten Dissing ikke i tvivl om, at det giver bedre dyrevelfærd, at ko og kalv gå sammen, og siden han overtog driften i 1993, er landbruget blevet drevet mest muligt på koens betingelser og så naturligt som muligt. Han har aldrig været tilhænger af at presse dyrene op i ydelse. Så vil han hellere levere lidt mindre mælk til mejeriet og have en god smag i munden.

»Jeg tror, at forbrugerne bliver skuffede, når de hører, at økologerne normalt fjerner kalvene fra deres moder efter 24 timer, siger Sten Dissing og minder om, at det jo næppe bliver nemmere at sælge mælk i fremtiden.

»Jeg tror, forbrugerne forventer noget andet, og i fremtiden, hvor der kommer mere fokus på klimaudfordringen og dyrevelfærd, er det uundgåeligt, at landbruget kommer til at ændre på tingene,« siger han.

Det er en god investering

Det budskab har man for længst forstået på mejerikontoret i Thise, men arbejdet med at forbedre dyrevelfærden bliver ofte udfordret af de fysiske rammer ude på gårdene.

»Vi har leverandører, der har nogle staldforhold, hvor det vil være umuligt at gøre som Sten,« erkender Poul Pedersen, som forklarer, at mejeriet ikke har regnet på, om produktionen af Ad Libitum-mælken isoleret set er en god forretning.

»Totalt set er jeg sikker på, at det er en god investering, men selve regnestykket kan laves på mange måder. Det handler både om, at vores tankbiler kører med halvfyldte tanke for at holde mælken adskilt, og det handler også om, hvordan vi bedst udnytter mejeriets kapacitet,« siger han.

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark