Annonce

Annonce

Friskt græs på komposten

Man kan selv blande sig frem til det rigtige C/N-forhold i kompoststakken. Foto: Janne Aalborg Nielsen

Lav din egen kompost

Kulstofrig kompost kan øge humusdannelsen i jorden og på længere sigt gøre den mere frugtbar. På alle økologiske landbrug er der materialer, som i den rette blanding kan give en god kompost.

Kompost forbedrer strukturen i jorden, gør den nemmere at arbejde med og giver en bedre vandhusholdning. Kompost bidrager også med næringsstoffer, selv om frigivelsen af for eksempel kvælstof sker langsomt. 

Der er altså gode grunde til at bruge kompost, ikke mindst på økologiske planteavlsbrug. Man kan få eller købe kompost på genbrugspladser, men de fleste landbrug råder også over plantematerialer, der er egnet til kompost. Kompost er således et værktøj, der kan gøre affald og planterester til nyttige ressourcer i markbruget.

Forudsætningerne for en god kompostering er, at materialerne er findelte, men ikke mere, end at der er struktur og luft i bunken. Græs og blade skal blandes med stive materialer som for eksempel halm, strå og siv. Stakken skal være fugtig og må på intet tidspunkt tørre ud. Endelig skal der være et forhold mellem kulstof, C, og kvælstof, N, på mellem 25 og 40.

Ram det rette C/N-forhold

Forholdet mellem kulstof og kvælstof er afgørende for, om der kommer en vellykket kompostering i gang. Hver gang bakterier og svampe skal omsætte 30 kulstofatomer, skal de bruge et kvælstofatom. 

Med et C/N-forhold på 30 foregår komposteringen derfor let, når blot de øvrige krav om fugt og ilt også er opfyldt.

Man kan blande sig til et passende C/N-forhold. Som tommelfingerregel blander man 2/3 såkaldte brune materialer med 1/3 grønne. Tabellen viser, hvad der regnes som grønt henholdsvis brunt. Man kan også tilsætte ældre kompost, jord, ler, kalk, stenmel og råfosfat for at stimulere processerne, men det er ikke nødvendigt. Det afgørende er C/N-forhold, luft og vand.

Praktisk vejledning om kompost

  • Kompostpladsen: God plads, fast bund med fald og afløb er en fordel.

  • Grej: Frontlæsser til blanding, evt. gammeldags møgspreder eller foderblander, evt. kompostvender.

  • Overdækning: Kompostdug er forholdsvis dyr men velegnet. Et tyndt lag jord kan også holde materialet fugtigt og mindske ammoniakfordampning. Er der husdyrgødning i komposten, skal den overdækkes med vandtæt materiale.

  • Opsætning: Opsættes i miler. Møgspreder eller mixervogn er velegnet. Opsætning i trapezform, giver mindst overflade og mindst tab af fugt.

  • Pasning: Under særligt tørre forhold er det nødvendigt at vande komposten. Vending fremskynder komposteringen. Egentlig kompostvender-udstyr findes. Mærket Gujer forhandles i Danmark.

  • Komposteringstid: 10-12 uger er normalt nok til at få hovedparten af processen til at forløbe, hvis bunken vendes ofte. Ønsker man en mere moden og stabil kompost, skal den ligge længere. En kompost, der ikke vendes, skal ligge i 6-12 måneder.

Brune og grønne materialer

Højt C/N – Brune materialer 

  • Frisk og tør træflis

  • Pileflis

  • Flisede smågrene og kviste

  • Tørret å-grøde

  • Halm

  • Enghø, siv

  • Hestemøg med meget halm

Lavt C/N – grønne materialer

  • Kløvergræs

  • Græsafpuds fra enge, Grønsagsaffald

  • Frisk å-grøde

  • Tang

  • Ensilage, foderrester

  • Hø af god kvalitet

  • Have-park-kompost

  • Kvæg- og kyllingemøg

  • Hestemøg med lidt halm

Læs mere:

Økologisk Landsforening har i projektet 'Kompost - en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning' samlet konkrete råd og nyttig viden om kompost og kompostering. Læs mere på www.okologi.dk/landbrug/projekter/planteavl.

Kilde: Sådan laver du din egen kompost; Økologisk Landsforening 2018, forfatter Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud