Annonce

Annonce

Torsten Wetche har reduceret sit antal af malkekøer, hvilket har frigivet arealer, som han nu kan dyrke mad til mennesker på og dermed brødføde flere end tidligere. Arkivfoto: Anna Christa Bjerg

Mælkeproducent kan brødføde flere mennesker, efter han reducerede antallet af køer

Den økologiske mælkeproducent Torsten Wetche har sænket antallet af køer og øget produktionen af mad til mennesker. En beregning viser, at han nu kan brødføde flere end før.

Den økologiske mælkeproducent Torsten Wetche har igennem flere år irriteret sig over det energispild, der ligger i først at putte foder ind i husdyrene frem for at lave mad direkte til mennesker.

Det har ført til noget af en omlægning på hans 407 ha store gård, Hvanstrup, i Himmerland: Tidligere havde han 170 malkekøer, men for godt tre år siden valgte han at reducere antallet af kvæg til 120 og samtidig blive selvforsynende med foder.

Køerne lever nu udelukkende af græs, som bliver til Thise Mejeris 'Græsmælk', og de ca. 150 ha marker, hvor han før lavede majs og korn til den store besætning, bruger han nu til at dyrke afgrøder til menneskeføde, såsom kartofler, havre, rug, hvede og maltbyg.

En udregning, som han har fået foretaget af en biolog, viser tilmed, at hans ejendom nu kan brødføde tre gange så mange mennesker, som hvis han i stedet havde øget besætningen til 300 køer.

"Min tankegang er, at helt basalt lever vi som landmænd af solens energi - fotosyntesen - og det gælder om at tabe så lidt af den energi som muligt," siger Torsten Wetche til Økologisk Nu.

Taler ind i ny landbrugsrapport

Torsten Wetches produktion, hvor der lægges mere vægt på at lave plantebaseret mad med en reduceret husdyrproduktion til følge, taler lige ind i seks grønne organisationers nye rapport, som giver 18 konkrete forslag til et landbrug, der er mere i harmoni med klimaet og naturen. Rapporten anbefaler netop, at husdyrproduktionen reduceres til fordel for en langt større, økologisk planteproduktion.

Da han for syv år siden fik foretaget et klimatjek med hjælp fra Økologisk Landsforening, handlede tiltagene om de energieffektiviseringer, han kunne lave for at nedbringe bedriftens energiforbrug.

"Det var energitiltag, som gav god mening, men så prøvede vi at regne på, hvilken effekt det havde, hvis jeg sænkede antallet af køer, og det gav langt, langt mere end de andre tiltag. Det var dér, jeg begyndte at reducere antallet af køer," forklarer han.

Han kunne godt se, at det måske var et drastisk tiltag, fordi økonomien jo også skulle løbe rundt:

"Men jeg har altid irriteret mig over det energitab - det virker ineffektivt," siger han, med henvisning til den omvej afgrøderne tager i husdyrproduktionen, inden de bliver til en fødevare til mennesker.

Torsten Wetche understreger dog, at han ikke betragter sig som "en helgen". For ham har det bare været vigtigt at tilpasse produktionen, så den passer til de forhold, hans landbrugsarealer byder ham. I stedet for at se på, hvor mange dyr man må presse ind i produktionen i henhold til lovgivningen, har han i stedet vendt regnestykket om og spurgt sig selv: Hvordan kan jeg først og fremmest have et ideelt sædskifte, og hvor mange dyr har jeg så have plads til?

Finansiering via crowdfunding

I 2017 begyndte han sin produktion af græsmælk, efter at Thise Mejeri havde fået finansieret konceptet via Coops crowdfunding-kanal.

Omlægningen er dog ikke uden udfordringer. I og med at køerne nu udelukkende lever af græs, er hans produktion afhængig af en god græskvalitet, da han ikke bare kan indkøbe kraftfoder som erstatning. Det gav problemer i tørke-sommeren 2018, hvilket han dog tacklede ved at sætte køerne ind på et engområde og flytte ungdyrene derfra i en periode.

"Generelt skal man med det her koncept sørge for at have en vis buffer: Man må ikke have for mange dyr, for i dårlige græs-år skal man jo have foder nok," forklarer han.

Det er svært at vide, hvilken landbrugsproduktion der skal være fremover, men her kommer vi da med et bud på det. Så er det op til forbrugerne, om de vil betale lidt mere for fødevarerne.

— Torsten Wetche, økologisk mælkeproducent

Han oplevede også i begyndelsen et markant fald i ydelsen og dyrenes tilvækst, men de senere år er det blevet mærkbart bedre. Han har fået fortalt af flere konsulenter, at det kan skyldes, at dyrenes vomflora først skal tilpasses græs, og han ser nu også, at de stude, som er født som græsmælksdyr har en højere tilvækst, end de første år efter omlægningen, hvor dyrene ikke udelukkende havde levet af græs.

Og selvom mælkeproduktion er lavere efter omlægningen, er indtægten fra køerne ikke faldet, fordi han får en merpris for mælken, der sælges under navnet 'Græsmælk'.

Tre tip til andre, der vil det samme

Hvor han i højere grad nu er påvirket af naturens luner, er han til gengæld ikke påvirket af svingende priser på fodermarkedet, da foderet kommer fra hans egne marker.

Derudover finder han en ideologisk tilfredsstillelse ved at have omlagt produktionen, så den er mere i harmoni med arealernes bæreevne, og han kan godt lide tanken om at være selvforsynende.

"Det er svært at vide, hvilken landbrugsproduktion der skal være fremover, men her kommer vi da med et bud på det. Så er det op til forbrugerne, om de vil betale lidt mere for fødevarerne, for det er klart, at hvis de ikke vil give de 16 kr. en liter græsmælk koster, når de kan få en økologisk mælk til 10-12 kr. eller en konventionel mælk til 8 kr., bliver det her jo ikke udbredt," siger Torsten Wetche.

Skulle man som landmand ønske at følge i Torsten Wetches fodspor, har han tre råd til den indledende fase:

  • Planlæg ud fra at du ikke har for mange dyr i forhold til dit jordareal

  • Sørg for at få det afstemt med banken

  • Undersøg muligheden for at kunne få afsat produktet til en merpris

Flere artikler fra samme sektion

Claus Hein: Vi er på vej i den rigtige retning

Frilands direktør glæder sig over, at selskabet kom ud af året med skindet på næsen trods flere uforudsete udfordringer.

24-11-2020 2 minutter

Fremgang for Friland trods coronakrise

Omsætningen hos Danish Crown-datterselskabet Friland voksede med 4,4 pct. til 859 mio. kr., og økologien stod for 84 pct. af salget i et regnskabsår med mange uforudsete udfordringer.

24-11-2020 5 minutter

Landbrugsorganisationer ser vidt forskelligt på regeringens klimaudspil

Regeringens skattereform mangler grøn vilje, mener Økologisk Landsforening. Omvendt er Landbrug & Fødevarer lettet over, at regeringen ikke indfører en bred CO2-afgift.

23-11-2020 6 minutter Klima,   Politik