Annonce

Annonce

Planter jordbund jorddække beplantning

"Det har nuanceret mit syn på god rådgivning. Jeg lagde tidligt mærke til, at der er meget stor forskel på, hvor mange beslutninger og hvor meget ansvar landmænd lægger over til deres rådgiver. Jeg oplever også, at de, der tager mest ansvar og beslutninger, har størst motivation og succes," siger Susanne Kromann Helle om sit ophold på rådgiverskolen. Arkivfoto: ØL

Skoleophold har nuanceret rådgivers syn på god rådgivning

Susanne Kromann Helle har deltaget på rådgiverskolen i projektet NutHy.

Det betyder meget for arbejdsglæden hos økologer, at forbrugere har et godt indtryk af økologien, mener Susanne Kromann Helle, der er økologisk planteavlsrådgiver hos Agrovi.

»Men det er meget vigtigt, at vi fortsætter med at turde tale om de svære ting og ømme punkter, fordi det er den eneste måde, vi være troværdige og udvikle os. Jeg har nok også stadig noget at lære her, hvor jeg måske er ved at være lidt træt af at være skydeskive for konventionelle landmænd og konsulenter. Og jeg tror, de er lige så trætte af den modsatte tendens. Lad os alle blive lidt bedre til at tale pænt sammen, og især lytte - som er det sværeste overhovedet,« fortæller Susanne Kromann Helle. 

Susanne Kromann Helle. Privatfoto

Hun har deltaget på rådgiverskolen i projektet NutHy, og her fortæller hun om sine erfaringer fra skolen.

Har du på rådgiverskolen fået nye redskaber, som du kan bruge i dit arbejde som rådgiver?

»Det er virkelig et godt spørgsmål. Jeg er nok især blevet bedre til at finde viden, både skriftligt og ved at finde de rigtige mennesker at tale med. De andre værktøjer, som vi har stiftet bekendtskab med, har jeg ikke brugt så meget endnu. Det skyldes nok især, at konsulentarbejdet drives meget af de opgaver, der naturligt ligger i kalenderen hen over året - ikke mindst skemafrister. Så det kræver vilje at gøre den ekstra indsats for at lægge mere interessetid ind til at arbejde med nye tiltag. Det kan måske sammenlignes med livet på en bedrift, hvor arbejdet går i en naturlig gænge, som nemt kan komme til at tage al fokus, i hvert fald i de travle perioder. Men mange af os motiveres jo også af udvikling og ny læring, så det er noget, som jeg prøver at fremme - både for mig selv og for andre.«

Hvordan har dine kunder taget imod for eksempel at arbejde med Billed-værktøjet?

»Jeg har endnu kun prøvet det af med den landmand, som jeg arbejder sammen med i projektet. Jeg synes, at han tog meget positivt imod det, men han er også en meget åben og nysgerrig person, som altid går og tænker tanker om, hvordan han vil udvikle sin bedrift. Jeg tror sagtens, det kan bruges i større omfang, men det handler igen om at sætte tid af til det - ikke mindst til opfølgning, som ser ud til at være det helt afgørende for få nye metoder i brug - i nærmest alle sammenhænge.«

Har rådgiverskolen påvirket dit syn på, hvad god rådgivning er?

»Det har nuanceret mit syn på god rådgivning. Jeg lagde tidligt mærke til, at der er meget stor forskel på, hvor mange beslutninger og hvor meget ansvar landmænd lægger over til deres rådgiver. Jeg oplever også, at de, der tager mest ansvar og beslutninger, har størst motivation og succes. Derfor har jeg tænkt, at der ligger et potentiale i at fremme nysgerrighed og motivation. I projektet har jeg mødt meget forskellige rådgivere med meget forskellige niveauer af erfaring og forskellig tilgang til rådgivning. Nogle taler om meget personlige ting med kunder, og nogle holder det strengt fagligt. Og jeg oplever, at det er helt fint, og at vi ender med at have de kunder, som kan lide den måde, som vi hver især gør det på. Det er langt mere troværdigt at være sig selv end at prøve at leve op til en eller anden rolle. Og hvis man så ender med ikke at have nogle kunder, var det måske ikke det rigtige arbejde alligevel.«

Tror du, at du nu er bedre rustet til at hjælpe landmændene med at implementere faglig viden og forskning med henblik på at opnå øgede udbytter på marken?

»Ja, til dels. Men vi har stadig en meget stor udfordring med lav husdyrtæthed på Sjælland, som betyder meget, og som ikke er så let at lave om på.«

Formålet med NutHy

Fokus sættes på at øge udbytter og ressourceeffektivitet i økologisk planteproduktion ved målrettet og helhedsorienteret optimering af næringsstofforsyningen og en effektiv implementering i praksis.

Specifikt søger projektet at give:

  • Identifikation på bedriftsniveau af ubalancer i opfyldelse af planternes behov, hvor der under hensyntagen til sædskifte, jordtype og udbytteniveau tages udgangspunkt i alle væsentlige makronæringsstoffer, dvs. N, P, K og S.

  • Bedre intern recirkulering i sædskiftet, så næringsstofferne flyttes hen, hvor der er mest brug for dem. Recirkuleringen kan ske vha. stærke efterafgrøder, hvor frigivelsen times med det efterfølgende behov, vha. biogasanlæg, hvor afgasset plantemateriale recirkuleres, eller vha. grøngødning.

  • Identifikation af alternative næringsstofkilder med udgangspunkt i egnede restprodukter med både mængdemæssig betydning og rimelig sandsynlighed for mulig godkendelse til økologisk brug inden for et kort til mellemlangt tidsperspektiv. Behovet for disse kilder øges væsentligt i takt med udfasning af adgangen til konventionel husdyrgødning.

  • Nye koncepter for inkluderende rådgivning og formidling, som tilpasses stakeholdernes behov. Her tænkes interaktioner mellem landmænd, rådgivere og forskere, som skal bidrage til mere effektiv implementering af viden i praksis og give effektiv feedback til rådgivere og forskerne.

Projektperiode: 2017-2020

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet som en del af Organic RDD-3 programmet, som koordineres af ICROFS.

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark