Annonce

Annonce

En mariehøne kravler på en plante

I et varieret og mangfoldigt landskab kan nyttedyr hjælpe med at bekæmpe skadedyr, og insekter kan udføre bestøvning. Begge dele er positivt for udbyttet i marken. Foto: Mads Vinther

Mangfoldighed af smådyr øger udbyttet i marken

En international forskergruppe bekræfter værdien af biologisk mangfoldighed for landbrug og samfund. Biologisk diversitet giver bedre bestøvning, bedre beskyttelse af afgrøden og højere udbytte.

Verden står midt i en verdensomspændende biodiversitetskrise. Der gøres simpelthen for lidt for at beskytte og give plads til natur, vilde planter og dyr. Samtidig bliver landbrugsjorden mange steder i verden ringere og mindre produktiv.

Men vi kan slå to fluer med ét smæk. Større diversitet i landskabet og på markerne er ikke kun godt for vilde dyr og planter - markudbytterne bliver også højere. 

Denne sammenhæng har en international forskergruppe påvist ved at gennemgå data fra 1.475 landbrugsarealer rundt om i verden. I undersøgelsen indgår så forskellige afgrøder som raps i Sverige, kaffe i Indien, korn i Alperne og mango i Sydamerika, skriver SLU i sit seneste nyhedsbrev.

Forskerne har specifikt set på to forhold: vilde insekters bestøvning og naturlig skadedyrsbekæmpelse. Begge dele fungerer bedre i landskaber med stor variation af afgrøder, hegn, gærder og andre landskabselementer. Når bestøvere og naturlige fjender har bedre forhold, og der er flere af dem, fører det også til højere udbytte i marken.

Omvendt forholder det sig i monotone landskaber med store marker med samme afgrøde.

”Studiet viser, at biologisk mangfoldighed er afgørende for at få de vigtige økosystem-tjenester og for at opretholde en høj og stabil jordbrugsproduktion, siger en af forskerne bag studiet,” Mattias Jonsson, fra Sveriges Lantbruksuniversitet.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud