Annonce

NATEXPO-21-PARIS--1600x300--CTA-GB.jpg

Annonce

OK21_okonu_1600x300.jpg

Annonce

GreenF-september.png
Søerne vejes og vurderes i stalden

Søerne vejes, huldvurderes og skannes for at bestemme deres rygspæktykkelse før indsættelse i faremarken og igen efter fravænning. Foto: Lone Juul

Mindre protein i økologisk so-foder er godt for klimaet og miljøet - er det også godt for soen?

KRONIK: Projektet EFFORT vil finde svaret på, om mindre protein i foderet er godt for soen. To økologiske svineproducenter afprøver derfor lav-proteinblanding på deres bedrift.

Af: Lone Juul, ph.d.-studerende, Anne Grete Kongsted, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og Anders Kaae, produktionsrådgiver hos Vestjyllands Andel

Der er mange gode grunde til at reducere proteinforbruget i den økologiske svineproduktion. En reduktion er godt for klimaet, miljøet og landmandens økonomi. 

Modelberegninger viser, at en ti pct.'s reduktion i proteintildeling til søer og slagtesvin vil reducere det samlede klimaaftryk fra den økologiske svineproduktion med cirka fem pct., hvorimod eutrofierings- og forsuringsaftrykket - det vil sige tabet af næringsstoffer fra blandt andet frilandsproduktionen og slagtesvinestaldene reduceres med helt op til ti pct. 

Samtidig reducerer det arealbehovet til produktion af økologisk svinekød med 5-10 pct. Sidst, men ikke mindst, er det godt for landmandens økonomi, idet protein typisk er en dyr ingrediens, især i en økologisk kontekst, og især nu, hvor foderet skal være 100 pct. økologisk.

EFFORT-projektet

Et samarbejdsprojekt mellem Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet samt Vestjyllands Andel, Friland A/S og Udviklingscenter for Husdyr på Friland. Formålet er at undersøge økologiske svins energi- og proteinbehov og på det grundlag udvikle foderblandinger og fodringsstrategier, som er tilpasset den økologiske produktionsform. Projektet, der har modtaget en bevilling fra Innovationsfonden, løber i perioden fra 1/4-2016 til 30/6-2020.

Men spørgsmålet er, om en reduktion i proteintildeling også er godt for søernes huld, kuldresultater og reproduktion. Det undersøger Aarhus Universitet og Vestjyllands Andel i samarbejde med to økologiske svineproducenter.

Overforsyning med protein

Vores hypotese er, at økologiske søer i dag overforsynes med protein. Dette skyldes flere forhold. Foderets indhold af protein optimeres traditionelt i forhold til energi, for eksempel udtrykt som gram fordøjeligt råprotein pr. FE.

Det betyder, at når det samlede foderforbrug er højt - som i den økologiske produktion - så er forbruget af protein også højt. En del af det højere foderforbrug kan forklares ved, at økologiske søer på friland har brug for ekstra energi som følge af de anderledes klimaforhold kombineret med øget fysisk aktivitet. 

Disse omstændigheder øger imidlertid ikke søernes proteinbehov. Samtidig har økologiske søer i forårs- og sommermånederne adgang til kløvergræs med et højt indhold af protein. 

Samlet set betyder det en risiko for, at søerne overforsynes med protein. Det belaster ikke kun klimaet og miljøet, men potentielt også dyrene, da det koster energi at komme af med overskydende protein.

Lavproteinfoder afprøves

På to økologiske bedrifter afprøver vi en lav-proteinfoderblanding til drægtige og diegivende søer. Forsøgsblandingen er formuleret i et tæt samarbejde med Vestjyllands Andel og seniorforsker Peter Theil, Aarhus Universitet, der forsker i søers fysiologi og ernæring.

Forsøgsblandingerne sammenlignes med bedrifternes egne foderblandinger. Det betyder, at der afprøves en reduktion i fordøjeligt protein på 14 og 11 pct. for henholdsvis drægtige og diegivende søer på den ene bedrift og helt op til 18 og 22 pct. for henholdsvis drægtige og diegivende søer på den anden bedrift.

For at reducere klimaaftrykket af økologisk griseproduktion er det afgørende, at der også er fokus på at reducere det samlede foderforbrug. Hos den ene afprøvningsvært, der er tidligere konventionel producent, er fodertrugene fra de indendørs farestier genbrugt i marken. På trods af at de ikke er lukkede, oplever de meget få problemer med måger og andre fugle, der ellers kan udgøre et stort problem i forhold til foderspild i frilandsbesætninger
For at reducere klimaaftrykket af økologisk griseproduktion er det afgørende, at der også er fokus på at reducere det samlede foderforbrug. Hos den ene afprøvningsvært, der er tidligere konventionel producent, er fodertrugene fra de indendørs farestier genbrugt i marken. På trods af at de ikke er lukkede, oplever de meget få problemer med måger og andre fugle, der ellers kan udgøre et stort problem i forhold til foderspild i frilandsbesætninger. Foto: Anne Grete Kongsted

Vi afprøver forsøgsblandingerne igennem et helt år for at afdække eventuelle sæsonforskelle i effekten af forsøgsblandingerne. På bedrifterne vejer vi søerne ved indsættelse i farefolden og ved fravænning, samtidig med at vi vurderer deres huld visuelt og måler deres rygspæk. 

I faremarken registrerer personalet, hvor meget de dagligt tildeler den enkelte so, ligesom de noterer antal fødte grise opdelt på levende og dødfødte, evt. til- og fraflyttede samt døde grise i diegivningen. Ved fravænning vejer personalet smågrisene. Efter fravænning følges søernes reproduktion tæt, og alle hændelser som for eksempel løbning, omløbning og udsætning registreres. 

Et særligt karakteristika ved økologiske produktion er, at søerne har adgang til kløvergræs om sommeren og grovfoder om vinteren. Derfor registrerer vi også, hvor meget grovfoder og hvilken type grovfoder søerne tildeles, ligesom vi løbende bedømmer græsmarkerne for at få et billede af græstilbuddet.

Forventer gevinst

På baggrund af det omfattende datamateriale analyserer vi effekten af de nye foderblandinger på søernes huld, kuldresultater og reproduktion. Efterfølgende kombinerer vi resultaterne fra afprøvningen med modelarbejde for at dokumentere den samlede effekt på bedrifternes miljø- og klimaaftryk samt økonomi. 

Vores forventning er, at der vil være gevinster for både dyr, miljø, klima og økonomi. Om det holder stik, vil vi forhåbentlig være meget klogere på om ca. halvandet år!

Flere artikler fra samme sektion

Nyt klimaværktøj medregner også jordens evne til at lagre kulstof

Fra 2022 kan landmænd sætte tal på kulstoflagringen i kløvergræsmarker og i sædskiftet i det hele taget. Landbrugets Klimaværktøj medregner jordens kulstofbalance, når udledning af drivhusgasser fra planteavl gøres op.

28-09-2021 3 minutter Klima

Vismand sår tvivl om tænketanks dystre forudsigelse af økologers økonomi

Landbruget - særligt økologerne - bliver hårdt ramt, hvis regeringens landbrugsudspil gennemføres, vurderer tænketanken Axcelfuture. Vismand Lars Gårn Hansen er dog ikke overbevist om, at beregningen bliver virkelighed.

28-09-2021 7 minutter Økonomi,   Klima,   Politik

Eksperter vil finde ud af, hvad køerne laver, når de er på skovtur

På gården Ellinglund ved Silkeborg har ammetanter og kalve adgang til indhegnede skovarealer. Center for Frilandsdyr undersøger, hvordan dyrene bruger skoven. Det sker med GPS, kameraer og adfærdsstudier i marken.

27-09-2021 5 minutter Kvæg