Annonce

Annonce

En kvinde med mundbind og visir taler med en bilist, der holder stille

Danske arbejdsgivere bør hjælpe udenlandsk arbejdskraft med at blive testet for covid-19, lyder opfordringen fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S). Foto: Sgt. Caleb Vance/U.S. Air National Guard/flickr/CC-BY-2.0

Minister: Få corona-testet udenlandsk arbejdskraft

Beskæftigelsesministeren opfordrer danske virksomheder til at få indrejsende udenlandske medarbejdere corona-testet, også selvom de ikke har symptomer.

I et brev fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) til Arbejdsmiljørådet, opfordres alle arbejdsgivere med udenlandsk arbejdskraft kraftigt til at hjælpe med at få deres udenlandske arbejdstagere testet for covid-19.

Det skriver Landbrugsavisen, som har set brevet.

"Jeg vil derfor kraftigt opfordre alle arbejdsgivere med udenlandsk arbejdskraft til at orientere sig i det vedlagte vejledningsmateriale og hjælpe med at videregive information til arbejdstagere, der indrejser fra udlandet og til at hjælpe med det praktiske i forbindelse med testning," står der i brevet.

Regeringen besluttede før sommerferien, at det skulle være muligt for indrejsende udenlandsk arbejdskraft at blive testet for covid-19 - også selvom man ikke udviste symptomer.

Et tiltag, som regeringen indførte, da den valgte ikke at gøre det obligatorisk for udenlandsk arbejdskraft at selvisolere sig eller at blive testet under første del af corona-krisen.

Tiltaget betyder, at indrejsende arbejdskraft uden bopæl i Danmark har samme mulighed for at blive testet som borgere med bopæl i Danmark.

Landbrug & Fødevarer støtter op om ministerens opfordring og mener, at alle landmænd med internationale ansatte bør gøre brug af tilbuddet.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud