Annonce

Annonce

En ko står på en græsmark, mens flokken ligger bag den.

Gebyret for at slagte dyr på marken bliver nu markant sænket, efter at ministeret er gået ind i sagen. Foto: Økologisk Landsforening

Minister vil ændre kritiseret gebyrstigning

Slagtning på gården blev med ét dyrere ved årsskiftet på grund af en gebyrændring. Nu går fødevareministeren ind i sagen.

En prisstigning for at slagte dyr på gården bliver nu reduceret markant med tilbagevirkende kraft. Det sker, efter at flere landbrugsorganisationer, bl.a. Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse, har kritiseret ændringen, der trådte i kraft ved nytår og betød en markant forhøjelse af gebyret for gårdslagtning.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) er siden gået ind i sagen og vil nu ændre prisen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år.

Årsagen til det forhøjede gebyr skyldes, at Fødevarestyrelsen skulle implementere en EU-forordning, som har krævet, at embedsdyrlægerne skal stå for de sidste tjek af dyret før og efter slagtningen, men da de aflønnes per påbegyndte time frem for per påbegyndte kvarter som de fleste privatpraktiserende dyrlæge, betød det med ét øgede omkostninger.

"Landmændene skal naturligvis ikke betale mere for tid, end der rent faktisk går til den opgave, som embedsdyrlægerne løser. Derfor har jeg bedt Fødevarestyrelsen om at justere sine opkrævninger på ordningen, så landmændene fremover kun betaler per påbegyndt kvarter og ikke per påbegyndt time. På den måde afspejler betalingen den tid, kontrollen faktisk tager," siger Rasmus Prehn i en pressemeddelelse.

De mindre gebyrer gælder både for kontrollen af fritgående og håndterbare dyr, for hegnet vildt som hjorte og for nødslagtninger, hvor dyrene er kommet til skade.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud