Annonce

Annonce

Michael Baun hos kvæg i naturområde

Sammen med biologen fra kommunen laver Michael Baun projektbeskrivelser for hvert enkelt område, dyrene laver naturpleje på. Foto: Irene Brandt

Naturpleje er mere kompliceret end som så

For dyreholder Michael Baun på Fanø handlede naturpleje først og fremmest om, at hans Anguskreaturer skulle have noget at æde, men så kom han med i Seges’ projekt ’Fra viden til virkning’.

Michael Baun presser sin firehjulstrækker op over en klit og ned igen, vejen er nogle steder en sandkasse, så der køres også lidt off road; men vi når frem til den store hede, der dækker det meste af det sydvestlige Fanø. 

Uden for bilen er der lærkesang i luften, og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Det er i begyndelsen af april, men det føles som sommer, for østenvinden, der er en sjælden gæst på øen, føles som en lun brise.

Langt ude mod vest i den yderste klitrække kan man ane en række sorte pletter, som er de Anguskvier, der afgræsser hedelandskabet. Dyrene tilhører Michael Baun og hans kone Bente Villadsen, og de er bare nogle af deres dyr, der spredt ud over mange biotoper på øen sørger for, at den unikke fanøske natur plejes.

»Tilsammen bruger Bente og jeg mellem fem og seks timer dagligt på at tilse dyrene,« fortæller Michael Baun. 

Han tilføjer:

»Normalt kører vi ikke i bilen her, når vi tilser dyrene, men på gårdens ATV. Når kreaturerne hører os komme, kommer de selv hen til os, og det gør tilsynet lidt nemmere, når dyrene - som her - går på et meget stort område.«

Michael Baun afslører, at en del af hemmeligheden bag de samarbejdsvillige kreaturer handler om de godbidder, der ligger på ATV’ens lad.

Angus-kvierne syner ikke af meget i det storslåede hedelandskab på Fanø
Angus-kvierne syner ikke af meget i det storslåede hedelandskab på Fanø. Foto: Irene Brandt

Lavt dyretryk

Med 15 kvier på et areal på 45-50 ha er dyretrykket lavt, men heden er ikke tilgroet. Andre arealer, som Michael Bauns dyr afgræsser, er strandenge, og sammen med Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune, som varetager naturtilsynet for Fanø Kommune, har Michael Baun planer om at samhegne flere forskellige arealer, så dyrene i én indhegning kan græsse på strandenge, skov og hede.

»På dette areal vil kvierne kunne græsse hele året, fordi de hele tiden har mulighed for at søge op på tørre arealer og ind i skoven, når de har brug for ly og læ,« siger Michael Baun.

I 2017-18 var Michael Baun med i Seges-projektet ’Fra viden til virkning - bedre naturpleje i landbruget’.

Formålet med projektet var at udvikle og afprøve en model for en mere struktureret og målrettet rådgivning til de dyreholdere og lodsejere, som plejer de mest værdifulde naturarealer i Danmark. I projektet fik lodsejere og dyreholdere via rådgivningsbesøg mere viden om de særlige dyre- og plantearter, der er på deres arealer.

»Inden jeg kom med i projektet, handlede det for mig mest om, at mine dyr skulle have noget at æde. I dag ved jeg, at naturpleje er mere kompliceret end som så. Sammen med biologen fra kommunen laver vi nu projektbeskrivelser for hvert enkelt område, vi laver naturpleje på,« siger Michael Baun.

Han synes selv, han har lært meget af, at han nu kan samarbejde med biologen fra kommunen. Og at han nu ved, hvad det egentlig er for naturværdier, hvert enkelt areal er hjemsted for, og hvordan han bedst tilgodeser disse.

»Derudover har min rådgiver fra Sagro, som også deltog i projektet, fået en helt ny tilgang til naturpleje, og rådgivningen dækker bedre mit behov i dag,« siger Michael Baun.

Kræver dispensationer

I takt med at Michael Baun er blevet mere bevidst om, hvad formålet med naturplejen er på de forskellige landskabstyper, kreaturerne passer, er han også blevet opmærksom på, at tilsynet med naturplejen ikke altid stemmer overens med, hvad der er mest hensigtsmæssigt at foretage sig på de forskellige biotoper.

»Men heldigvis kontrollerer Naturstyrelsen afgræsningen af klitarealerne ud fra andre kriterier, så vi har mulighed for at afgræsse store arealer med et meget lavt dyretryk. Samtidig har vi mulighed for at tilskudsfordre dyrene i de skovarealer, som indgår i indhegningen. Gødningen, som lander rundt om foderhækken, fjerner vi, så arealet forbliver næringsfattigt,« forklarer Michael Baun.

Tilsvarende har han med kommunens mellemkomst også dispensation for det faste dyretryk på et areal med megen tagrør, buske og træer, som ikke kan være synligt afgræsset i midten af september.

»Der er ikke meget for dyrene at hente på arealet, så vi har dispensation til at lade 30 kvier gå på arealet, som dækker et område på 38 ha.

Kvier på magre arealer

I det hele taget er det kvierne, der må klare arbejdet i klitterne og på hedearealerne, hvor de med det meget lave dyretryk kan finde føde hele året, når det suppleres med lidt vinterfodring. Strandengene med det gode fødeunderlag er reserveret til køerne med kalve, som udbindes fra midten af maj til begyndelsen af juni, hvorefter de afgræsser engene til de kommer tilbage på agerjorden om efteråret og vinteren.

Gødningen fra køerne er levested for insekter, som danner fødegrundlag for fuglene
Gødningen fra køerne er levested for insekter, som danner fødegrundlag for fuglene. Foto: Irene Brandt

Men det er formålet med naturplejen, der afgør, hvilke og hvor mange dyr der går på de forskellige arealer.

»Skal vi have dyr ind på et nyt område, hvor der er meget pil, så lægger vi ud med et højt dyretryk, til de har fået moslet pilen ned, hvorefter få dyr sagtens kan vedligeholde arealet. Tilsvarende kan de faktisk holde hybenroser nede; men det går bedst, hvis roserne er blevet brakpudset først. Især her i foråret og begyndelsen af sommeren er kreaturerne gode til at spise hybenroser - men der er heller ikke så meget andet at komme efter, for græsset begynder at gro sent her på øen,« siger Michael Baun.

Naturpleje:

  • Kødet fra kreaturerne sælges i Bente Villadsens gårdbutik på Fanø: Fanø Angus & Merino - kød og garn.
  • Udover at være dyreholder driver Michael Baun også maskinstation.
  • De 120 Anguskreaturer plejer ca. 440 ha natur på Fanø.

Som dyreholder i naturplejen har Michael Baun oplevet, at der er mange interessenter, der gerne vil have indflydelse på, hvordan naturen skal plejes.

»Meget afhænger jo af øjnene, der ser. Ornitologerne for eksempel, er jo ikke glade for, at der går dyr på arealerne, fordi de mener, kreaturerne tramper i fuglerederne. En kvie eller en ko, der går og græsser, træder ikke i rederne, så det passer ikke; men selvfølgelig kan en skræmt ko, som er på flugt, komme til det. Biologerne kigger meget på biodiversiteten og vil gerne have så meget helårsafgræsning som muligt, mens dyrlægerne er meget opmærksomme på, at dyrene ikke må sulte om vinteren. Men det værste er, at vi alle  jo gerne vil gøre en hel masse, som gavner naturen, og fagligt kan der også opnås enighed om, hvad der er det rigtige at gøre; men så kommer Landbrugsstyrelsens regler og tvinger os til at gøre noget helt andet. Disse regler bør ændres, så de er i overensstemmelse med, hvad der egentlig gavner den natur, vi får penge for at passe,« siger Michael Baun.

Projektets vigtigste konklusioner

I projektet blev der udarbejdet en fokusplan for ét af de arealer, Halen, som Michael Bauns kreaturer afgræsser. Fokusplanen kan ses på landbrugsinfo.dk
I projektet blev der udarbejdet en fokusplan for ét af de arealer, Halen, som Michael Bauns kreaturer afgræsser. Fokusplanen kan ses på landbrugsinfo.dk
  • De naturplejere der er med i projektet, har stor interesse i og lyst til at udvikle naturplejen til en professionel driftsgren på linje med den øvrige landbrugsproduktion.
  • Produktionshensyn kan medføre, at naturarealer udnyttes for intensivt, f.eks. ved overgræsning og tilskudsfodring.
  • Vidensniveauet hos naturplejerne om naturværdierne bør styrkes for at tilgodese naturen.
  • Tilskudsreglerne mangler fleksibilitet på de mest værdifulde arealer, hvor der er specifikke krav til plejen - god rådgivning er helt nødvendig for at naturforvaltningen kan tilpasses inden for rammerne af tilskudsreglerne.
  • De nuværende tilskudsregler gør det svært at optimere for både økonomi og optimal naturpleje på de mest værdifulde arealer.
  • Der mangler ofte fokus på, hvad der skal til for at tilgodese de særlige naturværdier på arealerne.
  • Dialog med kommunen styrker fokus på den optimale forvaltning af naturværdierne, men det kræver en tæt dialog, opfølgning og fælles besøg på arealerne.

Kilde: landbrugsinfo.dk

Flere artikler fra samme sektion

Ægproducent: Mulig gevinst at hente ved at få bedriften vurderet

Hvis det er nogle år siden, man sidst fik vurderet sin bedrift, kan der være en økonomisk gevinst ved at få det gjort nu, lyder det fra en økologisk ægproducent.

21-08-2019 2 minutter ØkonomiÆg og fjerkræ

Ny proteinfabrik satser på økologi

BiomassProtein bygger fabrik, der skal trække protein ud af økologisk græs. I første omgang for at lave foderprotein, men målet er på længere sigt fødevareindustrien.

19-08-2019 3 minutter FoderNye løsninger

De økologiske svinepriser er under pres

Et voksende udbud af økologisk svinekød presser prisen til et kritisk lavt niveau.

19-08-2019 2 minutter SvineproduktionEksport