Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Ole Jakobsen glæder sig over, at han har fået mere tid, nu hvor vindfælderne kan blive liggende i læhegnet. Foto: Irene Brandt

Naturtjek var en "øjenåbner" for Ole Jakobsen

Inden Ole Jakobsen sagde ja til et naturtjek, forestillede han sig, at tjekket ville være lidt à la et miljøtilsyn. Nu ved han bedre. Og han har fået mere tid til sin familie, mens han med god samvittighed efterlader vindfælder og råddent ved i ejendommens brede læbælter.

De fleste, som ejer et hus eller en ejendom, kender godt følelsen af dårlig samvittighed, hvis der ikke er ryddet pænt op omkring bygningerne og ude på markerne. Ole Jakobsen er én af dem.

”Jeg havde regnet med, at et Naturtjek var lidt som et miljøtilsyn, hvor der kommer nogen og kigger én over skulderen. I stedet gennemgik vi ejendommen, og jeg er overrasket over, hvor meget man egentlig kan gøre, som gavner naturen - og ikke mindst over, at det bedste, man ofte kan gøre, er at gøre ingenting,” siger Ole Jakobsen, der ikke har fortrudt, at han inviterede specialkonsulent Andrea Oddershede fra Seges og naturrådgiver Lisbeth Gliese Jensen fra Sagro til at kigge på sin ejendom, Feldbjerggård, der ligger vest for Vildbjerg.

”Naturtjekket har inspireret mig til at tænke på andre måder. Normen er, at væltede træer er grimme at se på. Vi har flisfyr, og jeg har tidligere fliset alt - også det døde ved, der bare blev til ingenting, når det var fliset. Nu lader jeg det ligge med god samvittighed, for jeg ved, hvor godt det er for biodiversiteten at lade det ligge. Og jeg vil også meget hellere bruge min tid sammen med min familie end på at rydde op,” siger Ole Jakobsen.

Hereford kreaturer afgræsser om sommeren ca. 100 ha natur. Nu er de på vintergræs ved gården
Hereford kreaturer afgræsser om sommeren ca. 100 ha natur. Nu er de på vintergræs ved gården. Foto: Irene Brandt

Større udbytte

Når rødellen i læbælterne er blevet beskåret, lægger Ole Jakobsen nu de afklippede grene ind i læhegnet, hvor de kan blive til levested for insekter og svampe.

”Jeg efterlod også nogle halmballer i læhegnene i høst. De er ligesom stendynger gode insekthoteller. Derfor lægger jeg også de sten, vi samler op på markerne, i læhegnene. Har man for eksempel 27 halmballer, og der kan være 12 baller på vognen, så giver det jo god mening at køre de 24 baller hjem i laden og efterlade tre i læhegnene. Mange synes, det er noget sjusk; men jeg ved, at mine hestebønner giver 15 pct. ekstra i udbytte, hvis der er nok bestøvere i marken,” siger Ole Jakobsen.

Feldbjerggård

  • ha agerjord

  • 11 ha natur

  • plus forpagtet jord som ejes af staten eller kommunen. Så jorden til gården samlet er ca. 300 ha.

Heraf:

  • 1/3 intensiv planteavl

  • 1/3 græsmarker i omdrift

  • 1/3 natur som afgræsses af 40 Hereford ammekøer med fuld opdræt. ca. 130 kreaturer i alt.

Langs sine frøgræsmarker er Ole Jakobsen omhyggelig med at slå grøftekanterne, inden urter og græsser sætter frø; men han slår ikke kanterne, hvis det ikke er nødvendigt.

”Desværre er det blevet lidt af en folkesport at slå grøftekanterne, og mange urter, som gavner insekterne, får ikke en chance for hverken at blomstre eller kaste frø,” siger Ole Jakobsen og tilføjer:

”Jeg fandt også ret hurtigt ud af, at jeg ikke kunne få mange point i naturtjekket for at lave ny natur. I stedet var der meget at hente, hvis jeg lader den natur, der allerede er på ejendommen, være i fred. Og det var der jo en god grund til, for de arter, det er vigtigt at bevare, tager ofte mange år om at etablere sig.” 

Han droppede planerne om at grave en våd eng op og etablere en sø.

I ejendommens skov lader han køer og heste græsse, og når han har fældet træ til flisning, trækker han træerne ud af skoven.

”Det gør nemlig ikke noget, at dyrene træder jorden op, og træerne skraber i græslaget. Det giver gode såbede, hvor frø kan spire i skovbunden” siger Ole Jakobsen.

Giver viden videre

Ved siden af landbruget har Ole Jakobsen en deltidsstilling som rådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

”Når jeg besøger kunder, sker det af og til, at jeg bruger noget af den viden, jeg har fået fra Naturtjekket på min egen ejendom. For eksempel snakker jeg med kunderne om værdien af at lade stendyngerne og halmballerne ligge og til gengæld spare tid og gavne naturen, ligesom vi kan snakke om, at det ikke er sjusk at vælte et træ og lade det ligge eller at lade afklippede grene fra læhegnene blive liggende, fordi mange organismer vil få glæde af veddet. Selv blandt økologerne fornemmer jeg, at det udfordrer deres normsæt; men de lytter, når de hører, at det gavner udbytterne i marken, når de gør noget godt for bestøverne,” siger Ole Jakobsen.

Tøndersvamp og Gul bævresvamp er allerede flyttet ind på veddet i skovbunden
Tøndersvamp og Gul bævresvamp er allerede flyttet ind på veddet i skovbunden. Foto: Irene Brandt

Pletterne af træer i markfladen har også fået Ole Jakobsens bevågenhed.

”I sin tid var der jo nogen, der plantede træerne, og det gjorde de jo af en grund. Enten var jorden mager og stenet, eller den var for fugtig. Fjerner man disse bevoksninger, finder man som regel ud af, at det var en dårlig idé. Så man kan lige så godt lade dem stå,” siger Ole Jakobsen.

Han er også fortaler for at tage besværlige hjørner ud af markfladen og lave blomsterstriber i stedet:

”Man sparer tid i markarbejdet, det ser pænt ud, og det gavner bestøverne; men der er også mere i det, fordi de blomstrende rabatter gavner landbrugets omdømme, og måske kan de også forhindre, at folk smider affald ud af bilen.”

Han er glad for, at han tog sig tiden til at få lavet et naturtjek:

”Der er jo ingen tvang forbundet med at få lavet et tjek - men man får en masse gode råd til, hvad man kan gøre på sin egen ejendom. For mig var det lidt af en øjenåbner. Og det koster jo ikke noget at tage hensyn til naturen på sin bedrift - ikke engang tid. Den får man til gengæld mere af.”

Flere artikler fra samme sektion

Økolog er ny rådgiver for Greenpeace og vil kæmpe for færre husdyr

At få ændret landbrugspolitikken er som kampen mellem David og Goliat, mener Helene Hansen, der er ny landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace. Selv er hun uddannet økolog og ønsker et mere plantebaseret, økologisk landbrug.

15-06-2021 4 minutter Politik

Dyrenes Beskyttelse: Vilde fisk fortjener at blive aflivet på en ordentlig måde

Et hold af danske og svenske forskere skal nu forsøge at finde ud af, hvor meget vilde fisk lider, når de bliver fanget og hevet ombord på nutidens store trawlere.

15-06-2021 3 minutter Akvakultur

Et nyt biodiversitetsråd skal rådgive regeringen

Folketinget har besluttet at nedsætte et uafhængigt organ af eksperter, der fremover skal rådgive om indsatser på naturområdet.

14-06-2021 2 minutter Biodiversitet,   Politik