Annonce

Annonce

Et billede fra luften viser landbrugsmarker og en by i baggrunden

Jordfordeling kan reducere de kilometer, som landmændene skal køre fra mark til mark, hvis de ligger spredt. Foto: Colourbox

Nu kan landmænd få tilskud til at bytte jordarealer

En ny bekendtgørelse vil gøre det lettere for landmænd at bytte arealer, så deres marker bliver mere sammenhængende.

Landmændenes jord skal ligge mindre spredt, så de ikke bruger så meget tid på at køre rundt på vejene mellem markerne.

Derfor åbner en ny pulje til erhvervsrettet jordfordeling den 1. september. Den består af 10 mio. kr., der skal fordeles til de frivillige bytteordninger, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

"Det er både en gevinst for landmændene, som skal køre færre kilometer og kan få en mere effektiv hverdag, og for andre bilister på landevejene, når spredte marker bliver byttet til jorde, som ligger samlet og tættere på gården. Nu er vi klar til at give landmanden en økonomisk håndsrækning, så flere forhåbentlig får lyst til at bytte jorde. Det er en win-win situation," siger fødevareminister Mogens Jensen (S).

Landmænd kan søge om tilskud, som dækker transaktionomkostningerne, når de indgår en aftale om jordfordeling. Man kan søge om tilskud, når mindst fem landmænd går sammen og omfordeler et areal på mindst 100 hektar. Derudover skal fordelingen føre til, at køreafstanden til markerne i gennemsnit reduceres med mindst 750 meter.

I alt forventes det, at der kan ske omfordeling af over ca. 2.000 hektar jord. Fristen for ansøgninger er den 15. november. Man kan søge om tilskuddet her.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud