Annonce

Annonce

Grise blandt træer

Ændringen vil øge værdien af lavskovsarealer både for landmanden, for biodiversiteten og for muligheden for at kombinere lavskovsproduktion med husdyrhold, hvor træbevoksningen skal yde læ, ly og skygge året rundt. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Ny regel baner vejen for flere træer i landbruget

Pressemeddelelse

En ændring i bekendtgørelse om grundbetaling betyder, at landmænd, der har husdyrhold i poppeltræer, nu også kan få grundbetaling, selvom der er op til 400 andre træer eller buske end poppel per hektar. Det bliver lettere at lave landbrugssystemer med træer, mener ØL.

Hos Økologisk Landsforening er der tydelige glæde over den ændring til bekendtgørelse og vejledning om grundbetaling, som netop er kommet.

"I sidste time lykkedes det at få skrevet ændringerne for lavskovsarealer ind. Det er noget vi har kæmpet for længe, og derfor er vi naturligvis glade for ændringen. Grise i poppeltræer og andre former for skovlandbrug er taget i anvendelse af landmænd med pioneerånd. Med de nye ændringer påskønner ministeriet disse landmænds initiativ og sender et signal om, at det er et system, der gerne må få større udbredelse, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Ændringen vil øge værdien af lavskovsarealer både for landmanden, for biodiversiteten og for muligheden for at kombinere lavskovsproduktion med husdyrhold, hvor træbevoksningen skal yde læ, ly og skygge året rundt. Det øgede plantetal vil også øge kulstofbindingen til gavn for klimaet, og der vil være et større kvælstofoptag, hvilket er væsentligt i kombination med husdyrhold.

"Ministeriet har med ændringen udvist stor vilje til at se på landbrugssystemet med nye øjne. En mark behøver ikke kun bestå af én kultur. I det robuste system kan marken være mere alsidig, det giver både en frugtbar jord, det levere på klimaet, til dyrevelfærden og skaber mulighed for mere biodiversitet," siger Sybille Kyed.

Du kan se flere detaljer om ændringerne hos Landbrugsstyrelsen.

 

For yderligere kommentarer/oplysninger

Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening, 24 65 23 92

Joachim P. Kjeldsen, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening, 30 54 39 30, jkj@okologi.dk

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud