Annonce

Annonce

Et kig ned til efterafgrøderne

En flot vårbygmark med en veletableret efterafgrøde hos Søren Trane Ibsen i Agerbæk. Foto: Irene Brandt

Nye efterafgrøder afprøves i forsøg

Rødkløver har mange gode egenskaber som efterafgrøde; men også tendens til at blive ramt af kløvertræthed.

Vestenvinden havde lagt sig, og regnbygerne holdt en pause, så deltagerne på Økologirådgivning Danmarks markvandring ved Agerbæk kunne komme tørskoede rundt på Søren Trane Ibsens jord. 

Her blev de blandt andet præsenteret for et forsøg, som Seges gennemfører i en vårbygmark på hans jord. Forsøget gennemføres i alt fire forskellige steder i Danmark

Forsøget ‘Etablering af efterafgrøder i kraftige kornafgrøder’ har til formål at undersøge etableringssikkerheden i efterafgrøder ved forskellige rækkeafstande og såtider i kraftige hoveafgrøder (forventet udbytte er minimum fire ton/ha), samt at finde alternative bælgplanter til rødkløver, som også er velegnede til undersåning i foråret.

»Baggrunden for forsøget er, at der er behov for bedre og mere sikker etablering af efterafgrøder i forskellige rækkeafstande,« sagde chefkonsulent Sven Hermansen fra Seges Økologi Innovation, som præsenterede forsøget for deltagerne på markvandringen.

Han fortsatte:

»Vi anvender jo ofte rødkløver, men nogle steder er der problemer med manglende fremspiring og vækst - kendt som kløvertræthed. Og derfor afprøver vi nu tre bælgplanter, som ikke er i Trifoliumslægten.«

Meget at måle på

Forsøget er udlagt i 32 parceller i bygmarken, og mens deltagerne på markvandringen holdt sig i kanten af marken, fortalte Sven Hermansen om forsøget, der på én gang, undersøger flere forskellige ting. 

I forsøget undersøges ud over forskellene mellem fire forskellige efterafgrøder: rødkløver, humlesneglebælg, kællingetand og rundbælg også betydningen af såtidspunkt, rækkeafstand samt den efterfølgende behandling af jorden i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse.

»Vi ønsker at finde ud af, hvordan vi får det til at fungere i et system, hvor vi kan bekæmpe ukrudt og samtidig reducere jordbearbejdningen gennem nye tiltag,« sagde Sven Hermansen.

Den viden, der danner grundlag for dette arbejde, er tilvejebragt i Organic RDD2-projektet ”Rowcrop’.

Tre bælgplanter afprøves i jagten på gode alternativer til rødkløver

  • Humlesneglebælg - er middelhurtig til hurtig i udvikling og danner mange tynde, nedliggende til opstigende, 60-90 cm. lange skud, men er kun 10-15 cm. høj. Vokser længe om efteråret.
  • Kællingetand - har en opret - senere opstigende stængel, 40-70 cm. høj. Roden er en opdelt pælerod med middeldybde, relativt kraftige siderødder, som er godt besat med finrødder, der fordeler sig godt i jorden.
  • Rundbælg - nedliggende eller opstigende stængler. 10-30 cm. lange stængler. Kraftig hoverod. Dækker jorden godt.

_KILDE: PROJEKTET ETABLERING AF EFTERAFGRØDER I KRAFTIGE KORNAFGRØDER, SEGES. _

»I Rowcrop har vi arbejdet med at reducere ukrudt i et pløjefrit og ikke-vendt system, og ved hjælp af radrensning, kan vi klare opgaven uden at arbejde enormt meget med jorden. Det giver goodwill, når vi reducerer klimabelastningen, og i mine øjne er Rowcrop et rigtigt godt bud på mindre pløjning i økologisk planteavl. Og i år ser vores forsøgsmarker knaldgodt ud,« sagde Sven Hermansen.

Planen er at udvikle en ny planteavlsstrategi, hvor stubbene om efteråret, når hovedafgrøden er høstet, fjernes med en radrenser med henblik på ukrudtsbekæmpelsen.

Rækkedyrkningssystem med korn og efterafgrøder

Den største udfordring for at opnå højere og mere stabile udbytter i økologisk planteavl er knyttet til tilstrækkelig kvælstofforsyning og bekæmpelse af aggressivt ukrudt.

Projektet ‘RowCrop’ har udviklet et rækkedyrkningssystem med korn og efterafgrøder, som muliggør radrensning i begge afgrøder. Dyrkningssystemet er sammensat af tre elementer:

  • Radrensning af korn sået på 25 cm rækkeafstand
  • Etablering af kvælstoffikserende efterafgrøder mellem rækkerne ved sidste radrensning
  • Radrensning i efterafgrøden efter høst, så rodukrudt bekæmpes

Radrensning i hovedafgrøden giver et merudbytte, når:

  • Udbyttepotentialet i marken er stort
  • Ukrudtstrykket er højt
  • Radrensninger gennemføres rettidigt

Vellykket stubradrensning forudsætter:

  • Tørt vejr under og efter radrensning
  • Præcis styring af radrenseren
  • Efterafgrøder som kommer godt i gang
  • Begrænset mængde af halm- og stubrester

Flere artikler fra samme sektion

Afklaring nærmer sig efter usikkerhed om aflivning af dyr på marken

KOMMENTAR: Der er udsigt til, at praksis med at aflive dyr på marken, inden de transporteres til slagteri, kan fortsætte.

15-10-2019 3 minutter ØkologireglerPolitik

Kløvergræsmarken til vinter

En stor del af dine græsmarker skal også være i topform som græsmarker næste år, derfor er det vigtigt, at de bliver trimmet her i efteråret.

11-10-2019 3 minutter Fagligt talt

Avlsmål for en økologisk malkeko er ikke lige om hjørnet

Der er brug for mere viden om de økonomiske værdier på de enkelte fedtsyrer, mener avlsforening, som endnu ikke er klar til at lade avlsmål for fedtsyresammensætningen vægte højere end for eksempel ydelsen.

10-10-2019 5 minutter Kvæg