Annonce

Annonce

Annonce

Et højt proteinudbytte er ønskeligt i kløvergræs til raffinering men ofte også til kvægfoder. Foto: DLF

Nye græsblandinger til bioraffinering

KRONIK: ØkologiRådgivning Danmark har i samarbejde med DLF sammensat tre græsblandinger, der egner sig til raffinering af græsprotein.

Af Ekstern skribent
02. marts 2021, 15:41
Læsetid: 5 minutter

Af: Gurli Klitgaard, produktchef for fodergræsser til landbruget, DLF, og Claus Østergaard, plantechef, ØkologiRådgivning Danmark

Der er i alle dele af den økologiske sektor fokus på produktion af planteprotein. Det gælder til såvel human ernæring og erstatning for et højt kødforbrug som foder til husdyr for at erstatte importeret soja fra Asien og Sydamerika med bælgsæd og mere protein i grovfoderet.

Der er også i sektoren fokus på at forædle og udvinde protein ved bioraffinering, som kan bruges som ingredienser til både fødevarer og foder.

ØkologiRådgivning Danmark har i samarbejde med DLF sammensat tre blandinger, der egner sig til raffinering af græsprotein. DLF ProteinMax hedder de. De kan også bruges i andre sammenhænge, i hvilke produktion af protein har høj prioritet. Blandingerne er sammensat ud fra eksisterende viden om arter og sorters proteinudbytte pr. ha kombineret med deres evne til at give en tæt og holdbar græsmark uden plads til ukrudt.

Målene med blandingerne er:

  • Højt udbytte af protein

  • Tæt mark

  • Stor holdbarhed

Udbyttesikkerhed er første forudsætning for et højt udbytte af protein. Derfor er det vigtigt at vælge en blanding, der passer til jordtype/bedrift og den høstaftale, der er indgået aftager.

Det er helt klart en fordel at praktisere faste kørespor i græsmarken. Især rødkløver og lucerne er følsomme for kørsel. Derfor er blandinger med disse arter suppleret med lidt hvidkløver, som har udløbere og kan fylde huller i marken.

Gødning tildeles fortrinsvist først på sæsonen, fordi kløveren ikke bidrager til produktion, når temperaturerne er lave. Proteinindholdet i afgrøden kan sikres med husdyrgødning til det første slæt.

Senere på sæsonen vil store mænger gødning hæmme kløverens vækst, og derfor anbefales det at tildele 75 pct. af den samlede mængde husdyrgødning til første slæt. Til senere slæt kan husdyrgødningen suppleres med kaliumholdige gødninger, hvis kaliumtallet er under seks, og evt. kalk, især til blandingen med lucerne.

Tre blandinger med forskellige egenskaber

DLF ProteinMax Rød

DLF ProteinMax Rød
DLF ProteinMax Rød. Grafik: DLF

Rajsvingel af rajgræstype sikrer sammen med rødkløver udbyttet, mens udbytterige rajgræsser sammen med rajsvingel af strandsvingeltype og hvidkløver giver holdbarhed og en tæt mark. Den skal etableres i maks. en centimeters dybde og gødes som en almindelig kløvergræsmark til slæt inkl. kalium og svovl. Blandingen kan anvendes i alle sædskifter og bidrager til et højt udbytte af protein og en forfrugtsværdi på op til 250 kg N/ha. Rødkløverens kraftige pælerod sikrer udbyttet i tørre perioder.

DLF ProteinMax Hvid

DLF ProteinMax Hvid
DLF ProteinMax Hvid. Grafik: DLF

Hvidkløver sikrer sammen med rajsvingel af strandsvingeltype og holdbare rajgræsser udbyttet af protein og giver en tæt og holdbar græsmark. Den skal etableres i maks. en centimeters dybde og gødes som en almindelig kløvergræsmark til slæt inkl. kalium og svovl. Blandingen er egnet, hvis marken skal anvendes til både bioraffinering og kofoder, og der kan vandes.

DLF ProteinMax Lucerne

DLF ProteinMax Lucerne
DLF ProteinMax Lucerne. Grafik: DLF

Lucerne er protein-motoren i denne blanding og skal derfor være den dominerende art i marken. Alm. rajgræs, rajsvingel af strandsvingeltype og hvidkløver giver bund til marken, så der ikke levnes plads til ukrudt. Etableres i ca. en centimeters dybde og gødes med kalium og svovl. Blandingen trives bedst på en jord med et godt luftskifte og et reaktionstal på 6,3 – 6,8 på sandjord og 6,5 – 7,5 på lerjord. Den er dyrkningssikker under uvandende forhold, når først den er godt etableret. Lucernes kraftig rod kan bryde en let pløjesål og forbedre jorden indhold af organisk stof og struktur.

Flere artikler fra samme sektion

Ægproducenters økonomi på ny nedtur

Igen i 2020 faldt de økologiske ægproducenters dækningsbidrag. Økologiske æg er for billige, og lav notering levner ikke plads til udvikling af produktionen, lyder det fra udvalgsformand.

12-04-2021 3 minutter Æg og fjerkræ,   Økonomi

Thise Mejeri vil låne penge til at beskytte "Jordens lunger"

Som led i ambitionen om at udfase brugen af soja i foderet, beder Thise Mejeri om et crowdfundinglån på en mio. kr.

12-04-2021 5 minutter Klima,   Mejeriproduktion

Økologiske grise får sjældent antibiotika

Forbruget af antibiotika til økologiske fravænningsgrise er meget lavt og udgør 6,2 pct. af forbruget i den konventionelle smågriseproduktion, viser nye data.

11-04-2021 4 minutter Foder,   Svineproduktion,   Dyrevelfærd