Annonce

Annonce

Det kommende projekt bliver første trin i en række tiltag, som tilsammen tager afsæt i, at der mangler viden om sammensætningen og funktionen af de mikrobielle samfund i dyrkningsjorden, og hvordan de mikrobielle samfund påvirkes af dyrkningsforholdene. Foto: Skærmdump fra videoen

Nyt projekt vil lukke et vidensgab om jordens mikroliv

Der mangler viden om, hvordan de mikrobielle samfund påvirkes af dyrkningsforholdene. Det skal et nyt projekt forsøge at gøre os klogere på.

Seges Økologi Innovation starter fra nytår et tre-årigt projekt, som skal give ny viden om dyrkningsmetoder med tilstedeværelsen af mikroorganismer. Et område, hvor man er udfordret af manglende viden.

»Den udfordring, som adresseres i dette projekt, er at koble analyser af jordmikrobiologien til dyrkningspraksis og de fysiske, kemiske og biologiske forhold i dyrkningsjorden, for på sigt at kunne bruge DNA-analyser af det mikrobielle liv i jorden som indikator for jordens tilstand, og anvende denne viden til at kunne målrette dyrkningstiltag mod en mere gunstig sammensætning af det mikrobielle samfund i jorden,« forklarer specialkonsulent Tove Mariegaard Pedersen fra Seges Økologi Innovation om det nye projekt 'Markens mikrobielle samfund som indikator for jordens tilstand', som hun efter nytår skal stå i spidsen for.

»Men for at kunne gennemføre disse analyser, skal vi kende sammensætningen af mikrolivet i jorden, og det gør vi ikke i dag,« siger Tove Mariegaard Pedersen.

Projektet bliver første trin i en række tiltag, som tilsammen tager afsæt i, at der mangler viden om sammensætningen og funktionen af de mikrobielle samfund i dyrkningsjorden, og hvordan de mikrobielle samfund påvirkes af dyrkningsforholdene.

»Undersøgelser af den mikrobielle sammensætning i dyrkningsjorden fokuserer ofte på det direkte samspil med planten i det, der kaldes mikrobiomet - det vil sige de bakterier og svampe, som findes i umiddelbar tilknytning til planten – både over og under jorden. Det mikrobielle liv tilknyttet mikrobiomerne bestemmes af, hvilken afgrøde og hvilken sort der dyrkes, men også af hvilke mikroorganismer og forhold der findes i jorden. Men i dette projekt fokuserer vi på dyrkningsjorden som helhed, da udfordringerne i jorden langt fra kun er tilknyttet det direkte samspil med planten,« forklarer Tove Mariegaard Pedersen. Hun tilføjer:

»Samtidig kan vi konstatere, at landbrugsjorden er truet af kulstoftab og skadelig jordpakning, så vi vil undersøge, hvilken rolle mikrolivet i jorden spiller for en sund og levende jord.«

Brug for tålmodighed

En vigtig del af dette projekt bliver derfor ved hjælp af DNA-analyser at registrere, hvilke grupper af mikroorganismer der er til stede på markerne, og om der er en direkte sammenhæng mellem, hvilke mikroorganismer man finder på marken og dyrkningsforholdene; men før man kan lave denne registrering, skal projektet udvikle en metode til indsamling af de nødvendige data.

»Vi kommer til at samle jordprøver og data om dyrkningsforhold ind fra mindst 100 økologiske og konventionelle marker,« forklarer Tove Mariegaard Pedersen.

Hvis det viser sig, at der er en sammenhæng, bliver det næste naturlige skridt at undersøge, om man som landmand kan gøre noget for at få en sundere jord - eventuelt ved aktivt at tilsætte noget til jorden.

»Det her er starten til en udvikling, som på sigt forhåbentlig resulterer i, at den enkelte landmand selv aktivt kan bruge dna-analyser af jorden på gårdens marker; men det kommer nok ikke til at ske i nærmeste fremtid,« siger Tove Mariegaard Pedersen.

Hun vurderer, at en tidshorisont på ti år er realistisk.

Flere artikler fra samme sektion

Claus Hein: Vi er på vej i den rigtige retning

Frilands direktør glæder sig over, at selskabet kom ud af året med skindet på næsen trods flere uforudsete udfordringer.

24-11-2020 2 minutter

Fremgang for Friland trods coronakrise

Omsætningen hos Danish Crown-datterselskabet Friland voksede med 4,4 pct. til 859 mio. kr., og økologien stod for 84 pct. af salget i et regnskabsår med mange uforudsete udfordringer.

24-11-2020 5 minutter

Landbrugsorganisationer ser vidt forskelligt på regeringens klimaudspil

Regeringens skattereform mangler grøn vilje, mener Økologisk Landsforening. Omvendt er Landbrug & Fødevarer lettet over, at regeringen ikke indfører en bred CO2-afgift.

23-11-2020 6 minutter Klima,   Politik