Annonce

Annonce

Annonce

Kvæg på marken

Kvæg skal ikke skal have tilført foder udefra, men kun æde det friske græs eller græsensilage, gården kan levere, mener formanden for ØL's kødudvalg. Foto: Moment Studio

Øko-kødproducent opfordrer til mere selvforsyning af foder

Kvæget skal være skånsomme naturplejere eller have leveret mælk på basis af masser af græs i foderet. Når dyrene selv henter foderet, får vi et landbrug i langt bedre balance, ligesom økologerne også har færre dyr per hektar. Det påpeger formanden for Økologisk Landsforenings kødudvalg, Carsten Sørensen.

Der skal spises mere grønt og mindre kød - til gengæld skal det kød, man så spiser, være økologisk. Og så bør producenterne reducere mængden af foder, som de køber udefra. Det mener Carsten Sørensen, der er formand for Økologisk Landsforenings kødudvalg.

Hvad siger du til, at Økologisk Landsforening aktivt anbefaler forbrugerne mindre kød og mere grønt på tallerkenen?

“Det er jeg enig i. Vi skal have mere grønt og mere økologisk kød. I den rækkefølge. Så går det ikke helt galt, for hos økologerne er der ikke så mange dyr per hektar som i det traditionelle landbrug. Der er en langt bedre balance mellem jord og dyr.”

Ikke desto mindre har oksekød et højt klimaaftryk. Hvad kan I gøre for at reducere det?

Det er rigtigt, at du kan bespise flere mennesker med en hektar grøntsager, end hvis du kører markafgrøder gennem grise eller køer. Ikke mindst af klimahensyn er der ingen tvivl om, at vi skal spise mindre kød. Og at det kød, vi spiser, skal være økologisk. Som sagt har økologerne færre dyr per hektar, og så har kvæget, der leverer oksekødet, i langt de fleste tilfælde haft en dobbeltfunktion.

Carsten Sørensen.
Carsten Sørensen.

Hvad mener du?

Enten leverer kvæget mælk plus kød eller natur plus kød. Økologiske malkekvæg henter selv deres foder ude på marken i sommerhalvåret, og de får ti gange mere græs i deres foder, end dyr, der står på stald året rundt. Det økologiske kødkvæg er gode til skånsom naturpleje

Hvordan er kødkvæget gode naturplejere?

På naturarealerne æder de et bredt sortiment af de planter, der gror derude, og de afgræsser meget store arealer. Kvæg er også så tunge, at de træder hul i plantedækket, hvor jorden er våd. Så opstår der masser af knolde og huller med vand, som skaber gode vilkår for et rigt insekt- og planteliv. Desuden er kokasserne fine levesteder for en række insekter.

Hvor god gødning leverer køer?

5 fordele ved kvæg i økologien

  • Økologer har langt færre dyr per areal-enhed, og det giver en bedre balance.
  • Æder meget mere græs end i traditionelt landbrug, og græs lagrer kulstof i jorden modsat afgrøder som majs.
  • Køer leverer som drøvtyggerne en god gødning, der er en forudsætning for vellykket plante- og grøntsagsavl.
  • Malkekvægets foder er enten kløvergræs eller fra marker, hvor der ikke bruges kunstgødning/pesticider.
  • Kødkvæget er gode plejere af vores naturområder – det gavner navnlig biodiversiteten.

En rigtig god gødning! Mange kvægbrugere oplever, at de store planteavlere meget gerne vil overtage kløvergræsmarker fra dem til at dyrke grøntsager på – fordi det giver et stort udbytte og få problemer med ukrudt. Vi er nødt til at have græs inde i sædskiftet, og det græs skal en tur igennem drøvtyggerne. Det er en forudsætning for en vellykket planteavl. Jeg vil gå så vidt som til at sige: Tager en landmand en fjerdedel af sine marker ud og laver græs til køerne på dem, så kan han få det samme udbytte i grøntsager eller korn fra de tre fjerdedele af de marker, han har tilbage. Så i mine øjne er køerne gratis.

Hvordan kunne økologerne levere endnu bedre?

Ved at reducere det foder, de køber udefra. Jeg er tilhænger af feed no food-tilgangen. Det vil sige, at kvæget ikke skal have tilført foder udefra, men kun æder det friske græs eller græsensilage, gården kan levere. Derfor er jeg også stor tilhænger af at have græsmarker inde i sædskiftet.

Hvad gør du i dit landbrug?

Min søn er ved at overtage gården, og vi har fået lavet en klimahandlingsplan for bedriften. Vores mål er at være klimaneutrale i løbet af tre år. Når vores kødkvæg afgræsser naturarealerne ude i marsken, så lagres der kulstof i jorden, desuden planter vi skov på ejendommen, der også opsuger kulstof. Vi har også overvejet at øge antallet af læhegn og evt. plante frugttræer i rækker – altså arbejde med virkemidler fra skovlandbruget. Vi vil også gerne skære ned på antallet af dyr. Derfor eksperimenterer vi med svampe, der blandt andet kendes fra rødel.

Hvad går eksperimentet ud på?

Der er lavet et naturligt svampemiddel på basis af rodknolde fra træerne. Når man tildeler midlet til markerne – som min søn blandt andet vil plante grøntsager på – så skulle der ske en anden nedbrydningsproces i jorden. En proces, som sparer energi. I hvert fald efter teorien kan det betyde, at man som landmand kan få det samme udbytte fra en mark, selv om man kun tildeler den halvt så meget gødning. Hvis det virker, så kan det være en vej til at nedbringe antallet af husdyr – og stadig få gødet vores marker, hvor vi skal have afgrøder. Man skal ikke gå i baglås, selv om vi har kreaturer, der jo er ret udskældte i klimadebatten.

Flere artikler fra samme sektion

Landmand gav jord tilbage til naturen

Da Tage Størup fra Skellerup ved Silkeborg besluttede sig for at gå på pension som landmand, gav han noget af sin jord tilbage til naturen.

02-06-2020 4 minutter Biodiversitet

Gratis økologiske omlægningstjek i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune tilbyder i samarbejde med Økologisk Landsforening gratis omlægningstjek til landmænd i kommunen.

02-06-2020 2 minutter Omlægning

Bedre dokumentation skal fjerne tvivl om afgræsning

Blandt tilhængerne af holistisk planlagt afgræsning er der ikke tvivl: Systemet leverer på klima, biodiversitet og dyrevelfærd, men skal HPA redde kreaturerne gennem klimaindsatsen, skal der fakta på bordet.

02-06-2020 6 minutter Biodiversitet,   Holistisk afgræsning