Annonce

Annonce

Kalve og køer ses sammen i en stald.

Den økologiske landmand Henrik Pedersen lader ko og kalv gå sammen i op til fire måneder. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Økologisk landmand går imod strømmen med sen fravænning

Midt i den verserende debat om dyrevelfærd i mælkeproduktionen viser en økolog sin egen måde at gøre tingene på.

Ved hjælp af avisannoncer har dyreværnsorganisationen Anima rejst debatten om dyrevelfærd i mejeriproduktionen. 

Anima kritiserer bl.a. praksis med at tage kalven fra koen efter 12-24 timer og efterlyser en landmand, der er villig til at lade organisationen filme adskillelsen af de to.

Lidt anderledes ser det imidlertid ud for den 61-årige Henrik Pedersen, der er økologisk landmand og leverandør til Thise Mejeri. Han er nemlig blevet kendt for at lade ko og kalv gå sammen i op til fire måneder. Tidligere har han givet interview til både Økologi & Erhverv, Maskinbladet og Landbrugsavisen om sin atypiske metode, og midt i den verserende debat har også Nordjyske Stiftstidende været på besøg hos landmanden.

"Jeg synes, det er synd at fjerne kalvene så tidligt. Når en ko får en kalv, er hun utrolig glad for den, og hun passer rigtig godt på den. Lige meget hvordan man ser på det, så er koen altså verdens bedste kalvepasser," fortæller Henrik Pedersen til Nordjyske.

Færre udgifter

Godt nok betyder den senere fravænning, at hans køer i snit malker ca. 34 pct. mindre årligt end en typisk økologisk ko, men til gengæld sparer han mange andre udgifter, som hans kolleger står med.

Han oplever, at kalvene meget sjældent er syge, så hans medicinforbrug og behov for dyrlægehjælp er minimalt - det er et år siden, at han sidst måtte tilkalde en dyrlæge - desuden skal han ikke bruge tid på at blande mælkeerstatning til kalvene eller vaske kalveskåle.

Derudover går hans køer ude året rundt, så han skal købe mindre kraftfoder, og insemineringen af koen sker naturligt, ved at en tyr i relevante perioder går med køerne.

Henrik Pedersens bedrift er med sine 46 malkekøer noget mindre end den gennemsnitlige mælkebedrift, som har ca. 200 køer. Han omsætter for 1,5 mio. kr. om året og har ifølge eget udsagn haft "pæne" driftsoverskud de seneste tre år.

Forskning viser modstand mod adskillelsen

Sidste år - altså inden Anima satte fokus på køers forhold i mælkeproduktionen - udkom et studie, der advarede om, at adskillelsen af ko og kalv kan gå hen og blive det næste store debatemne inden for dyrevelfærd i landbruget.

Forskere præsenterede knap 1.000 amerikanere og tyskere for argumenter for og imod adskillelsen og spurgte dem herefter om deres holdning til det. 55,1 pct. af amerikanerne svarede, at de går ind for en sen fravænning (efter mindst et par dage), mens det for tyskernes vedkommende var endnu højere; 68,7 pct.

På baggrund af det skrev forskerne, at: "Resultaterne viser en markant modstand i store dele af besvarelserne mod en tidlig fravænning, og det kan tyde på, at mejeriindustrien bør overveje tiltag, som kan imødekomme denne bekymring".

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud