Annonce

Annonce

So på mark

Uanset om man måler aftrykket per ha land eller per kg kød, vinder økologien på flest parametre. Løbet er dog tættest målt pr kg kød. Foto: Jakob Brandt

Analyse viser, at øko-svinekød er mere bæredygtigt end konventionelt

Økologisk svinekød vinder på 18 ud af 20 indikatorer for bæredygtighed målt pr. hektar og 11 ud af 20 målt pr. kg kød i en ny svensk livscyklusanalyse med fokus på bæredygtighed

Ifølge en ny svensk analyse er kød fra økologiske grise på mange områder mere bæredygtigt end konventionelt svensk svinekød. Forskere ved Sveriges Lantbruksuniversitet har begået en udvidet livscyklusanalyse af svensk svinekød med et bredt fokus på bæredygtighed.

Analysen måler produktionen på 20 miljømæssige, sociale og økonomiske parametre. På 18 af disse får det økologiske kød en bedre score, når man sammenligner belastningen fra de to produktioner pr. hektar. Målt pr. kg kød, er der en mindre udtalt fordel til det økologiske kød, der vinder på 11 ud af de 20 parametre.

De to områder, hvor økologisk svineproduktion pr. hektar scorer ringere end det konventionelle, er begge økonomiske. Til trods for højere afregningspris for økologiske slagtesvin er den økonomiske score for landmanden og slagteriet ringere i øko-produktionen. Når kødet ligger ude i butikkerne, er det omvendt.

Lagkagen til venstre viser kødets bæredygtighed målt pr. ha, lagkagen til højre målt pr. kg svinekød. De sorte felter i midten er øko-kødets score i forhold til det konventionelle kød, der er sat til 0,5 – den sorte linje. Når øko-kødets score ligger inden for denne linje, er bæredygtigheden højere, når den ligger uden for linjen, er den ringere end det konventionelle køds
Lagkagen til venstre viser kødets bæredygtighed målt pr. ha, lagkagen til højre målt pr. kg svinekød. De sorte felter i midten er øko-kødets score i forhold til det konventionelle kød, der er sat til 0,5 – den sorte linje. Når øko-kødets score ligger inden for denne linje, er bæredygtigheden højere, når den ligger uden for linjen, er den ringere end det konventionelle køds. Kilde: A life cycle sustainability assessment of organic and conventional pork supply chains in Sweden, Zira et al., 2021

Forsuring er et problem

Når forskerne sammenligner et kg økologisk med et kg konventionelt svinekød, er billedet mere broget. Klimapåvirkningen er den samme i de to produktioner, mens overgødskning, forsuring og brug af fossilt brændstof er større i den økologiske produktion.

Økologien vinder derimod på faktorer som biodiversitet og kulstoflagring. På det sociale område har økologien et forspring, når det gælder grisenes forhold. Det skyldes mere plads, grovfoder og adgang til udearealer. En lavere social score for arbejdere og lokalsamfund er knyttet til produktionen af bl.a. økologisk soja i Kina.

Flere artikler fra samme sektion

Økologiens store lokomotiv bremser op

Det økologiske areal faldt i 2023, og det ses i den animalske produktion, hvor bl.a. mælkeproduktionen, som ellers har været økologiens store motor, faldt. Hos Arla arbejder man fortsat på at reducere øko-produktionen.

13-04-2024 5 minutter Statistikker,   Mejeri

Arlas nedjustering af økologien sætter stop for generationsskifte og laver indhug i det økologiske areal

Arlas beslutning om at reducere produktionen af økologisk mælk med 100 mio. kg om året gør nu indhug i det samlede økologiske areal og betyder samtidig stop for generationsskifter med økologiske bedrifter, som Arla-økolog Laust Krejberg netop står over for. I år lukker han måske køerne på græs for sidste gang

13-04-2024 10 minutter Statistikker,   Mejeri

Kød fra malkekvæg har lavere klimaaftryk end fra kødkvæg

Nye undersøgelser konkluderer, at CO2e-aftrykket per kg oksekød kan reduceres væsentligt, hvis ammekøer udskiftes med kvæg fra malkebesætninger. Klimabelastningen for oksekød produceret i kombination med mælkeproduktionen er halvt så stor som belastningen fra kød produceret af ammekvæg.

08-04-2024 10 minutter Klima