Annonce

Annonce

Bi på en honningurt

Vi har officielt 29 arter af humlebier herhjemme, men tre af arterne er ikke registreret de seneste 70 år. Yderligere ni arter er rødlistede, bl.a. felt- og kløverhumle. Foto: Peter Nordholm Andersen

Økologer vil have flere vilde bier

Alle danskere er målgruppen for Økologisk Landsforenings projekt 'Mere mad til bierne'. Der er nemlig brug for meget mere bi-mad og bi-bevidsthed, hvis vi skal vende krisen for de vilde bier, som mangler føde, levesteder og er truet af sprøjtegifte.

En stenhumle boltrer sig i en honningurt. En af de blomster, der har udspring i projektet ‘Mere mad til bierne’, der har delt frø ud til 250 økologer og tusindvis af haveejere via 70.000 små frøposer.

Julie Rohde Birk er en af Økologisk Landsforenings medarbejdere i projektet, der samler både landmænd og forbrugere om at støtte de pressede bestøvere i agerlandet.

- Stenhumlen en almindelig humle, og en af de generalister, vi gerne vil hjælpe med blomstermikset, forklarer Julie Rohde Birk

Med generalister hentyder Julie Rohde Birk til frømiksets primære målgruppe. Nogle ret sjældne arter af bier søger kun føde på bestemte blomster, og de slår sig ned tæt på fødekilderne. Derfor ville deres levested blive ødelagt, når økologen pløjer marken lige ved siden af blomsterstriben eller pløjer blomsterstriben ned i efteråret. I frømikset er der derfor valgt blomster med masser af mad målrettet bier, der samler føde på mange forskellige blomster. Altså generalisterne.

- I højsæsonen kan der være 20-30 humlebier per kvadratmeter. Det viser mig, at blomsterstriberne gør gavn, siger Julie Rohde Birk.

Vilde bier går ned i antal

Desværre er der hårdt brug for den slags bestøver-backing-grupper. Tager man den familie, stenhumlen i artiklens indledning er medlem af, står det ikke specielt godt til. 

Forestiller man sig, at alle Danmarks humlebier en gang om året skulle samles og stille op til et kæmpestort, summende familieportræt, så er der flere og flere tomme pladser i forhold til tidligere år. Vi har officielt 29 arter af humlebier herhjemme, men tre af arterne er ikke registreret de seneste 70 år. Yderligere ni arter er rødlistede, bl.a. felt- og kløverhumle.

For resten af de vilde bier vil udviklingen i rækken af fotografier fra tidligere år være den samme. Der findes 288 forskellige arter af bier i Danmark, og i de seneste årtier er antallet af dem og andre vilde bestøvere gået tilbage.

At 250 økologer har taget jord ud af drift viser mig, at der både er en stor bekymring og velvilje. Jeg synes, at det er imponerende, at så mange økologer frivilligt vil være med. Og endnu mere imponerende, at mange tusinde haveejere også har vist velvilje.

— Julie Rohde Birk, medarbejder i ØL-projektet 'Mere mad til bierne'

Ligesom andre bestøvere er bierne blandt andet truet af mangel på føde, for få levesteder og af landbrugets sprøjtegifte.

“De vilde bier er blandt de allermest følsomme over for pesticider. Ud over den akutte dødelighed, når de bliver ramt af de tåger af for eksempel insektgifte, en landmand sprøjter med, så rammes bierne på tre indirekte måder: Deres reproduktion nedsættes, biernes orienteringssans forstyrres og deres immunforsvar nedsættes. Den type negative påvirkninger kender man for eksempel fra konventionelle rapsmarker, hvor rapsfrøene er blevet bejdset med en insektgift,” forklarer Julie Rohde Birk og påpeger, at alene fraværet af sprøjtegifte i det økologiske landbrug altså gør livet lidt nemmere for de vilde bier.

Få gode bi-tips

På projektwebsiden www.madtilbierne.dk kan både forbrugere og landmænd få håndfast inspiration til, hvordan vi med en fælles indsats kan sørge for at så gode blomster til bestøverne, skabe levesteder og ellers støtte de vilde bier og andre bestøvere. 'Mere mad til bierne' er støttet af Fonden for økologisk landbrug.

Danske undersøgelser konkluderer således, at der er omtrent 30 procent flere vilde dyr i og omkring øko-markerne, når man sammenholder dem med de konventionelle marker.

“Du kan altså støtte en rigere natur i agerlandet med mere mad til bierne ved at vælge at købe og spise økologisk. Så produceres maden uden sprøjtegifte, der kan påvirke bierne negativt,” påpeger Julie Rohde Birk.

Velvilje hos økologer forbrugere

Ud over den indirekte støtte ved at købe øko-varer, er der planteaktivismen. Julie Rohde Birk forklarer, at det har været overraskende nemt at finde de i alt 250 økologer, der ville være med i ‘Mere mad til bierne’ og så blomsterfrø på 1000 m2 af deres jord:

“At 250 økologer har taget jord ud af drift viser mig, at der både er en stor bekymring og velvilje. Jeg synes, at det er imponerende, at så mange økologer frivilligt vil være med. Og endnu mere imponerende, at mange tusinde haveejere også har vist velvilje, har spurgt nysgerrigt og sået blomsterfrøene i deres haver.”

Ude hos økologerne er blomsterarealet potentielt i alt på 25 hektar. Det svarer til 35 fodboldbaner som den i Parken i København. Dertil kommer altså de 70.000 poser med frømiks, der er delt ud til forbrugerne. Forudsætter man, at alle frø er kommet i jorden, giver det i alt et areal på mindst 39 hektar med bi-blomster.

Hvor meget batter 39 hektar i et land, hvor 2/3 af arealet, over to mio. hektar, er marker? 

“Blomstermikset kan i sig selv ikke redde bierne – selv om det er en god madpakke. Vores frø er lige så meget en indgangsvinkel til at skabe en bevidsthed om, at der er et problem for de vilde bier og andre bestøvere – som også er vores problem. Den kraftige tilbagegang for de vilde bier er et resultat af den måde, vi forvalter landet på, og det kræver en stor og fælles indsats, hvis vi skal vende udviklingen. Det er vigtigt for bierne, men det er faktisk også vigtigt for os selv. Bestøvning er afgørende for, at vi kan dyrke grøntsager, frugt og producere andre fødevarer. Hele 84 pct. af alle plantearter og 76 pct. af Europas samlede fødevareproduktion er afhængig af bier og andre bestøvere. Derfor har vi i projektet også lagt stor vægt på at fortælle om uddelingen af frøene i medierne og brugt det som en platform til at skabe fokus på de vilde bier. Bevidsthed er første skridt til at handle.”

Hvorfor ikke bare lade landbrug være landbrug?

“Spørgsmålet om natur og landbrug er ikke et enten/eller, men et både/og. Økologisk Landsforening støtter, at der i fremtiden skal tages mere landbrugsjord ud af drift, som kan overgå til at have natur som den primære funktion. Der skal gøres en kæmpe indsats for at redde de uerstattelige, sjældne arter. Det kunne være ved at tage lavbundsjorde ud af markfladerne, som kan gøres til sammenhængende natur. Det kræver en ændring i den måde, landbrugsstøtten gives på. I dag bliver landmanden straffet for at lave naturtiltag. Hvis han i stedet belønnes, vil det gøre en rigtig stor forskel. Økologisk Landsforening i flere år talt varmt for den såkaldte bruttoarealmodel. Den gør det muligt for landmændene at lave naturtiltag på markerne uden at blive trukket i deres landbrugsstøtte.” 

Hvor bi-venlig er økologien i dag?

“Hvidkløver er vidt udbredt i det sædskifte, økologerne – i modsætning til flertallet af de konventionelle landmænd – praktiserer som en fuldstændig almindelig del af deres drift. Hvidkløver er rigtig god mad til generalisterne blandt bierne. Og så er der fraværet af pesticider, der hverken sprøjtes ud på markerne eller risikerer at havne i grundvand og vandløb. Men når det er sagt, så mener jeg, at de økologiske landmænd langtfra er i mål, når det kommer til at skabe gode levevilkår for bierne i agerlandet.”

Hvorfor er økologerne ikke i mål?

“Landmændene skal have øjnene op for at tage mere hensyn til naturen. Også hos økologer er der en tendens til, at krat, diger og levende hegn bliver omlagt til markflader. I de levende hegn kan der for eksempel stå tidligtblomstrende kirsebær, som er gode først på vækstsæsonen, hvor det er svært for bierne at finde føde. De større markflader giver god mening effektiviseringsmæssigt og økonomisk. Men for bier, andre bestøvere og fugle er det skidt.”

Hvad burde økologerne gøre?

“Lade være med at gøre noget. Økologisk Landsforening har været drivkraft i at udvikle ‘De 8 naturråd’ sammen med bl.a. Danmarks Biavlerforening, naturfredningsforeningen og Dansk Ornitologisk Forening. Rådene handler om at lade naturen blomstre og rode.  Landmænd er supergode til at rydde op, og det nærmest ligger i generne, at der skal være ryddeligt. Der må ikke være ukrudt. Vi kan godt lide at bøje naturen, så den er pæn at se på. Men det er svært for bestøverne at trives i en pæn natur. Det samme gælder i de allerfleste parcelhus- og køkkenhaver. Derfor kan jeg godt lide tiltaget og begrebet Vild med vilje, der netop har fokus på at ændre græsslåmaskine-kulturen ude i parcelhuskvartererne.”

Hvad så med agerlandets natur?

“Agerlandets arter har en stor værdi i sig selv, og det er landbruget, der aktivt skal stoppe den tilbagegang, vi desværre er vidne til. Vi skal sikre landbrugsnaturen: De dyr, som er knyttet til de arealer, som fortsat skal dyrkes. Arter som agerhøns, lærker og viber, som er afhængige af blandt andet insekter som fødegrundlag, men som daler i antal - uden at være truede. Endnu. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har opgjort, at tre ud af fire viber er forsvundet over de sidste kun 40 år. I 1976 var der 100.00 ynglende vibepar i Danmark. I dag yngler kun omkring 25.000 par herhjemme. DOF har også opgjort, at vi over de seneste 40 år har mistet næsten tre millioner fugle i landbrugslandet. Sanglærker, agerhøner, kirkeugler og stære – mange af dem er højt besungne. Ligesom de vilde bier, er det arter, vi meget gerne vil bevare ude i agerlandet.”

Hvad gør ØL for at øge naturindholdet?

“Flere projekter sætter fokus på naturen i og omkring markerne. Jeg arbejder selv med skovlandbrug, der kort sagt går ud på at integrere flere buske og træer i markfladen. Det kan for eksempel være rækker med bær og frugttræer. Det skal designes til det enkelte landbrug, der vil blive mere mangfoldigt. Skovlandbruget vil give de vilde bestøvere og fuglene i agerlandet flere fødekilder og levesteder. Og vi vil se en større biodiversitet, end i de nuværende marker. Driftsformen leverer også på klimaområdet ved at binde mere kulstof i jorden, og den leverer ved at forsyne jorden med flere næringsstoffer. Derfor passer skovlandbruget rigtig godt ind i økologien. Driftsformen kan løse en lang række ekstra formål og vil passe godt ind i den helhedsløsning, økologien allerede i dag leverer på. Med skovlandbrug laver vi noget nyt, der kan meget mere.”

 

Fototekster:

142921

Julie Rohde Birk (tv.) er med i Økologisk Landsforenings projekt Mere mad til bierne. Her besøger hun et par, der har plantet frø ud på deres landejendom uden for Aarhus – blandt andet til honningurt, der er i lilla blomst.

 

145629

Julie Rohde Birk (th.) går gennem det knæhøje kløvergræs hos Shona Walter – hvidkløver er vidt udbredt hos økologerne og en god blomst for de almindelige generalister som fx stenhumler i agerlandet.

Flere artikler fra samme sektion

Ny liste viser de mest bitre og stærkt smagende kål

KRONIK: To projekter har undersøgt planter med højt indhold af bitterstoffer, som har en meget gavnlig sundhedseffekt i kosten.

12-09-2019 4 minutter Frugt bær & grønt

Flere spindemider i konventionelle marker end økologiske trods insektgifte

Ukrudt er ikke kun en konkurrent til afgrøderne - de efterstræbte planter er også værter for mange nyttedyr.

12-09-2019 4 minutter Frugt bær & grønt

Forsker om ny Thise-mælk: Det er bedre dyrevelfærd

Thises nye mælk, der lader ko og kalv gå længere tid sammen, styrker kalvens vækst og dens sociale færdigheder, mener en forsker, som samtidig påpeger, at der mangler mere viden på området.

12-09-2019 3 minutter DyrevelfærdMejeri